Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vidner har spottet farlig østjyde i flere landsdele

Den psykisk uligevægtige Daniel Teilmann vendte ikke tilbage til afsoningssted efter uledsaget udgang.

Aarhus. Østjyllands Politi er fredag på jagt efter en potentielt farlig fange, der er dømt til at afsone sin straf på retspsykiatrisk afdeling i Risskov.

I onsdags havde han to timers uledsaget udgang fra afdelingen, men den 43-årige mand vendte aldrig tilbage.

På den baggrund har politiet nu valgt at efterlyse den 180 centimeter høje og 125 kilo tunge Daniel Teilmann. Det skyldes, at han uden sin medicin kan komme i voldsom affekt.

Hos Østjyllands Politi fortæller vagtchefen, at adskillige borgere allerede nu har rettet henvendelse. Alle mener de at have spottet den store og skaldede mand.

Daniel Teilmann skal være blevet set i ikke mindre end fire politikredse: Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestjylland, Fyn og på Amager i København.

Hos politiet ønsker vagtchefen ikke at uddybe, hvor farlig manden menes at være. Dog påpeges det, at man ikke selv bør rette henvendelse til den eftersøgte.

Den 43-årige har en lang række domme for vold og trusler bag sig.

Ekstra Bladet skriver, at han i denne omgang afsonede en straf for vold med døden til følge.

Tilbage i 2010 valgte Vestre Landsret at annullere en dom til forvaring over Daniel Teilmann, selv om både Retslægerådet og Retten i Aarhus havde peget på den sanktion.

Dengang bestod hans forbrydelse i en stribe overfald på tilsyneladende tilfældige mennesker i Aarhus. På Nørre Allé slog han eksempelvis en sagesløs kvinde i ansigtet og væltede en mand omkuld og sparkede ham.

På Park Allé truede han en anden mand med tæsk og sin kamphund.

Voldsmanden fortsatte til Brugsen i Højbjerg, hvor han truede en kunde i kassekøen og jagtede vedkommende rundt i butikken, inden han endelig blev anholdt.

Vestre Landsret ændrede dengang forvaringsdommen til et enkelt års fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.