Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vidner efterlyses efter kugleregn mod kiosk i Brønshøj

Vinduer og karme i kiosk blev ødelagt af op til ti skud, men ingen personer menes at være ramt.

En gruppe unge stod ved midnat natten til onsdag foran en kiosk i Tingbjerg, da en lys bil sænkede farten.

Ukendte gerningsmænd affyrede op til ti skud mod de unge. Flere af kuglerne fløj ind i kiosken, men hverken de to ekspedienter eller de unge blev formentlig ramt.

Det er dog ikke sikkert, for ingen af de unge har henvendt sig til politiet, fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi.

- Vi vil selvfølgelige meget gerne tale med gruppen. Vi opfordrer dem til at ringe til politiet på 114, siger politikommissæren.

Syv til ti personer stod foran kiosken, da der blev skudt. De er formentlig i alderen 16-19 år, og de har afrikansk udseende.

Kiosken ligger på vejen Terrasserne, og politiet vil også meget gerne tale med personer, der har været vidner til skyderiet.

De tekniske undersøgelser på gerningsstedet er afsluttet, og politiet har i nattens løb talt med flere personer i område. Politiet vil ikke oplyse, hvad der kan være årsag til skyderiet.

- Vi kan godt have en tese, men det er ikke noget, vi kan få bekræftet nogen steder, siger Steffen Thaaning Steffensen, som dog mener, at skyderiet kan være banderelateret.

- Det kan være en form for bandegruppering, de er normalt ikke så glade for at tale med politiet. Hvis det var dig eller mig, der var blevet skudt mod ved en kiosk, havde vi nok rettet henvendelse til det gode politi, siger han.

Tingbjerg er på den såkaldte ghettoliste. Det er langt fra første gang, at der bliver skudt i området. Tidligere på måneden blev der affyret skud mod en ungdomsklub i området.

Der var mellem 10 og 15 unge til stede i klubben, der hedder Ungehuset Gavlhuset og ligger på Langhusvej, da ukendte gerningsmænd affyrede to skud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.