Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vidne: Madsen drømte om at begå den perfekte forbrydelse

Den drabstiltalte ubådskaptajn interesserede sig angiveligt for, hvordan man kunne skaffe lig af vejen.

Den drabstiltalte ubådskaptajn interesserede sig angiveligt for, hvordan man kunne skaffe lig af vejen.
Den drabstiltalte ubådskaptajn interesserede sig angiveligt for, hvordan man kunne skaffe lig af vejen.

En navigatør og skipper på ubåden »UC3 Nautilus« fortæller tirsdag i Københavns Byret, at Peter Madsen engang fortalte ham om en forbrydelse, han drømte om at begå.

»Han drømte om at begå den perfekte forbrydelse med politi til vands, til lands og i luften. Jeg vidste ikke, hvilken forbrydelse det skulle være. Jeg skubbede det fra mig,« siger vidnet.

Da forsvarer Betina Hald Engmark spørger ind til episoden, kommer han det lidt nærmere.

»Jeg syntes, det var lidt ubehageligt, så jeg skubbede det fra mig. Men jeg tænkte, at det måske var et eller andet penge- eller smykkekup.«

Det er ikke kun den ældre herre, der har drøftet mulige forbrydelser med den nu drabstiltalte Madsen.

I tirsdagens retsmøde fortæller to mandlige raketentusiaster, at han tidligere har talt om bortskaffelse af lig.

En af dem husker, at ubådskaptajnen blandt andet var meget interesseret i en såkaldt "trafikseparation" i Køge Bugt.

»Det er områder, man etablerer i stærkt befærdede farvande, hvor skibe skal følge en fastlagt rute. Peter Madsen sagde, at det var et godt område at "gemme noget", husker en af mændene.«

Det var netop i Køge Bugt, at Peter Madsen på et tidspunkt i løbet af 10.-11 august i fjor skilte sig af med liget af den svenske journalist Kim Wall.

Madsen er tiltalt for at have sexmishandlet og dræbt Wall. Den tiltalte nægter sig skyldig i drab, men han erkender, at han efter hendes død parterede liget og smed det i havet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.