Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Videoafhøring sparer politiet millioner og masser af tid

Nyt landsdækkende system gør det muligt at bruge videoafhøring i sager om fristforlængelse. Dermed slipper politiet for mange timer og kilometer på vejene med arrestanter.

Det sparer tid, penge, øger sikkerheden og er godt for miljøet.

Der er en række fordele forbundet med, at de danske domstole for alvor er trådt ind i den digitale tidsalder og nu begynder at bruge videoafhøring. Konkret betyder det, at når en varetægtsfængslet skal i retten for at få afgjort det videre forløb, så kan han hjemme fra arresten deltage via et videolink frem for at skulle møde op i retten.

Når han skal på landevejen, skal der af sikkerhedshensyn to betjente med, og i helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at sende otte betjente med en arrestant. Det fortæller Henriette Rosenborg Larsen, der er chefanklager ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi.

Hun siger, at der er meget at spare ved, at politiet ikke skal bringe en arrestant, der for eksempel sidder varetægtsfængslet i Helsingør til Retten i Næstved og tilbage igen.

»Den type retsmøde tager typisk et kvarters tid. Nu har man mulighed for at klare det via videolink, og det betyder, at man sparer en hel masse timer på landevejen,« siger Henriette Rosenborg Larsen.

Udover at reducere transporttiden mindsker videoløsningen også risikoen for fangeflugter.

Henriette Rosenborg Larsen understreger, at det ikke går ud over den sigtedes retsstilling, at vedkommende er med på et videolink frem for fysisk tilstede i retten.

Videosystemet er testet af Sydøstjyllands Politi og er nu installeret i 56 retssale og 150 arresthuse landet over, skriver dr.dk.

Hvert år gennemføres der i omegnen af 17.000 fristforlængelser ved det danske retssystem. På den baggrund vurderer man, at der fra 2016 kan spares cirka 30 millioner kroner om året ved brug af videoafhøringer.

Henriette Rosenborg Larsen vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før man for alvor begynder at bruge videoafhøring i andre typer sager, som man i årevis har gjort det i Grønland. Har man en sag, hvor et vidne befinder sig langt fra retslokalet, ville det ifølge chefanklageren være oplagt at klare det via videolink frem for at bede vidnet om at troppe op fysisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.