Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi tøver med at gribe ind: »Vold mod børn er voldsomt tabubelagt«

Det er forbudt at slå børn. Alligevel findes der stadig danske børn, der vokser op i hjem, hvor mor og far udøver vold. Et samfundstabu, der er vanskeligt at bryde ned i en tid, hvor børn er vores et og alt.

Modelfoto.
Modelfoto.

En dag ringede en mor ind for at fortælle, at hun slog sit lille barn. Flere gange var det sket, når hun ikke kunne overskue at være alene med barnet eller ikke kunne få det til at stoppe med at græde. Noget, hun ikke engang havde fortalt til sin mand.

Den slags historier har Bente Boserup, seniorkonsulent hos Børns Vilkår, hørt mange af. Forældre i afmagt, der lader det med vold i varierende grad gå ud over dem, der mindst kan tåle det. Med alt fra rusken og lussing til torturlignende afstraffelse med at blive holdt under den kolde bruser i lang tid og blive pisket med en iPad-oplader.

»Der er stadig børn, der i hjemmet er bange for at blive slået, og der er stadig alt for mange hjem, hvor loven ikke bliver overholdt. Det trækker dybe spor i et børneliv,« siger hun.

Vi elsker vores børn som aldrig før. Vi lytter til dem siddende på knæ i børnehøjde. Vi køber det nyeste legetøj til dem, hylder den anerkendende opdragelse og indretter et trygt liv med dem i centrum.

Derfor er det næsten ikke til at tro på tallene i SFIs seneste rapport, der er baseret på besvarelser fra 2.000 skoleelever i 8. klasse. Den viser, at tæt på hvert sjette barn i løbet af det seneste år har været udsat for eller overværet fysisk vold i hjemmet, mens omkring hvert 12. barn har oplevet psykisk vold.

Eleverne er blevet spurgt ind til eksempler på vold i hjemmet som eksempelvis at blive rusket, få en lussing eller blive slået med en knytnæve.

Flere reaktioner på vold

Den langt mere mørke virkelighed, nogle danske børn lever i, er et samfundstabu, vi alle har en forpligtigelse til at reagere på.

Sådan lyder opfordringen fra Bente Boserup. Vi skal åbne øjnene helt op og indse, at vold mod børn ikke kun er forbeholdt underklassen. Det sker også i pæne hjem.

»Bare fordi forældrene er højtuddannede og sidder med i forældrebestyrelsen på skolen, er det ikke ensbetydende med, at de ikke kunne finde på at gøre det. Man kan ikke se på forældre, om de slår eller ej. Igennem vores bisidder-ordning er vi stødt på børn, der ikke er blevet troet på af kommunen eller andre, fordi far er en højtuddannet akademiker,« siger hun.

Vold er et voldsomt ord. Når Børns Vilkår holder oplæg i skoler, tror børnene, at vold er lig med skadestue og masser af blod. De ved ikke, at vold også er at blive rusket i. Voldsramte børn siger det også ofte: Det er ikke så slemt, og det er nok deres egen skyld.

»Vi har stadig en for stor gruppe af børn, der ikke bliver opdaget. Vold mod børn er voldsomt tabubelagt og meget få forældre sætter sig jo ned og praler af, at de slår deres børn som en del af opdragelsen. Det er jo forbudt. Hvordan skal man som forælder gå hen i vuggestuen og sige: Jeg kom til at slå mit barn? Man er jo bange for, at barnet bliver fjernet fra hjemmet.«

Hvis du hører naboen slå sin datter eller ser en mor ruske sin søn uden for børnehaven, vil du så gribe ind? De fleste af os vil gerne svare ja, men de færreste af os vil rent faktisk gøre det, lyder det fra Bente Boserup.

»Du vil helst lade være, fordi du risikerer at blive uvenner med din nabo, ven eller familiemedlem. Men det bliver børnene, der taber. Det er et tabu, fordi vi stadig har en stærk opfattelse af, at vi ikke skal blande os i privatlivets fred. Og hvis vi blander os, hvordan skal vi så sige det?«

Man kan begynde med at spørge forældrene, hvordan de egentlig går rundt og har det. Hvis volden er grov, skal man underrette de sociale myndigheder. Bente Boserup har desværre hørt børn fortælle om, at deres voldshistorier ikke bliver taget alvorligt.

»De får at vide, at de lyver, eller at det ikke passer. Det er en form for dobbelt svigt, og så lukker de helt af. Man skal virkelig være opmærksom på børnenes adfærd. Måske vil barnet ikke deltage i idræt, fordi man ikke skal se dets krop. Mange af de her børn bliver faktisk skældt meget ud i skolen. Nogle bliver meget højtråbende og begynder at tæve de andre, mens andre vender det indad. Det kan være en reaktion på vold.«

Iscenesættelse i voldelige hjem

Hos organisationen Bryd Tavsheden arbejder man med at få børn til åbne sig om den vold, de er udsat for i hjemmet. Da man for nyligt var ude at holde temadag på en skole, var der en ung pige, der brød sammen under et oplæg. Lærerne havde oplevet hende som en pige, der var lystløgner, fordi hun fortalte de her vilde historier om vold derhjemme.

»Da hun kom ind til vores rådgivere, fik vi afdækket, at alt, hvad hun sagde, rent faktisk var sandt. Børn kan godt begynde at digte som en reaktion på volden. Man opfinder historier, fordi man skal forklare sig. Det er et af de tegn, man som voksen skal holde øje med. De er ofte meget ensomme børn, fordi de ikke har nogen at dele det med. De er svære at finde og nå ind til, fordi de også selv har en meget stor loyalitet over for forældrene,« siger generalsekretær Isabella Wedendahl.

I et samfund, hvor ethvert menneske selv har retten til at vælge, hvordan man vil indrette sit liv, føles det endnu mere grænse­overskridende at skulle blande sig i andre menneskers børneopdragelse, lyder udlægningen. Der er den mulighed til stede, at vi som samfund har bildt os selv ind, at alt er godt og derfor har en blind vinkel i forhold til de voldsramte børn.

»Man blander sig som lokalsamfund ikke længere på samme måde i hinandens liv. Vi ved sindssygt meget om hinanden på grund af de sociale medier, men vi er også blevet rigtig gode til at iscenesætte os selv. Og meget af det, der foregår i et voldeligt hjem, er iscenesættelse udadtil,« siger Isabella Wedendahl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.