Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi skal turde tale om det«

Forebyggelse. Eksperter, debattører, fagfolk og en tidligere imam klædte onsdag folketingspolitikere på til høring under temaet: »Bekæmpelse af radikalisering i muslimske miljøer i Danmark«.

Folketingets partier diskuterer i øjeblikket med kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) i spidsen nye indsatser mod radikalisering. I sidste uge krævede DF og S, at regeringen satte fart på forhandlingerne. Enhedslisten og de Radikale hænger i bremsen, lød kritikken fra Martin Henriksen (DF). Blandt andet diskuteres, om det kan lade sig gøre at begrænse såkaldte hadprædikanters adgang til Danmark og se på mulighederne for at fratage ekstreme imamer retten til at vie folk. Religionsforsker Tina Magaard var den første til at indtage talerstolen med oplægget: »Vi skal turde tale om det«. ?Foto: Ida Marie Odgaard
Folketingets partier diskuterer i øjeblikket med kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) i spidsen nye indsatser mod radikalisering. I sidste uge krævede DF og S, at regeringen satte fart på forhandlingerne. Enhedslisten og de Radikale hænger i bremsen, lød kritikken fra Martin Henriksen (DF). Blandt andet diskuteres, om det kan lade sig gøre at begrænse såkaldte hadprædikanters adgang til Danmark og se på mulighederne for at fratage ekstreme imamer retten til at vie folk. Religionsforsker Tina Magaard var den første til at indtage talerstolen med oplægget: »Vi skal turde tale om det«. ?Foto: Ida Marie Odgaard

»Hvad får man, hvis man blander hvid mælk og mørk kakao?« Ahmed Akkari lyser op i et smil. »En velsmagende kakaomælk,« svarer han selv.

Fra talerstolen sætter den tidligere imam en tyk streg under pointen i sin replik med næste slide og et billede fra en Cocio-reklame med Eva Mendes, den cubansk-amerikanske skuespillerinde og model:

»Man skal åbne op for hinanden, så kommer der sådan en smuk dame ud af forholdet.«

Tilhørerne i den mere end halvfulde Landstingssal på Christiansborg griner med. Men trods den muntre tone er det et alvorligt emne, Ahmed Akkari og en række af forskere, debattører og fagpersoner onsdag debatterer.

Formand for Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Martin Henriksen (DF), har indkaldt til »høring om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i muslimske miljøer i Danmark« for at klæde udvalget bedre på til »bekæmpelse af radikalisering«.

Af samme grund er den første række på tilskuerpladserne forbeholdt folketingspolitikere. På de næste rækker fylder almindelige danskere op i salen.

Tanker om os-og-dem

Første taler er Tina Magaard, der som reli­gionsforsker i 2006 kortlagde i alt 115 moskeer i Danmark og beskrev, hvordan bedehusene var organiserede, og hvad de blev brugt til.

I Landstingssalen er overskriften på hendes oplæg, at »Vi skal turde tale om det«.

»En dominerende fortælling i forskningsmiljøer er, at radikalisering skyldes danskernes racisme. Det kan være en del af det. Men vi skal huske, at islamistisk ideologi også indeholder tanker om os-og-dem. Det så vi eksemplificeret i Moskeerne bag sløret,« siger Tina Magaard med henvisning til en TV 2-dokumentar, der tidligere på året med mulvarpe i muslimske miljøer satte fokus på islamiske parallelsamfund, og hvor hun også selv medvirker.

Noget af det, vi ifølge Tina Magaard i højere grad skal turde tale om, er, at flere kontroversielle imamer i Mellemøsten har »den her forestilling om, at nu skal vi altså erobre Europa,« siger hun og viser to eksempler.

I det ene taler en islamisk prædikant dunder mod Tyskland og opfordrer sine tilhørere til at rejse til Europa og få børn med europæere for på den måde at overtage samfundene. I det andet forudser en imam, at »islam vender tilbage til Europa som erobrer [...] ved hjælp af prædiken og ideologi«.

Tina Magaard, som i dag er lektor i forretningsudvikling og teknologi, siger derfor blandt andet:

»Nu er jeg ikke jurist eller politiker. Men kan det at få et statsborgerskab kombineres med en social kontrakt, som gør, at hvis man træder ved siden af, så mister man det?«

Andre talere opfordrer til en blødere tilgang til at bekæmpe radikalisering. Eksempelvis ved ikke at have berøringsangst over for folkeskoleelever fra andre kulturer med sociale problemer.

Og til trods for den formodede dagsorden om at overtage Europa lyder det fra terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen fra Stanford Universitet og Forsvarsakademiet, at »terrorister sjældent har en dyb religiøs forståelse«.

»Det er i virkeligheden andre ting, der driver radikaliseringen. En søgen efter mening med tilværelsen, spænding i livet,« siger hun og forklarer, at et af de eneste karakteristiske træk ved radikaliserede personer, »som er parat til at bruge vold for at ændre samfundet«, er en dominerende os-og-dem-tankegang.

»Men grunden til, at folk kommer ind i den tankegang og går hele vejen, er typisk sociale og psykologiske forhold og mekanismer,« siger terrorforskeren.

En Orwellsk kritik

I kaffepausen mellem oplæggene fortæller en gruppe unge mænd, at de er mødt op på grund af »personlig interesse«, og at de lige skal bede, før de kan tale med avisens udsendte.

En af dem, en retorikstuderende som ikke vil fortælle sit navn, siger få minutter senere om paneldeltagerne, at »nogle har mere substans end andre«:

»Og dem uden så meget substans puster deres ethos (meritter, red.) op. Nogle gentager eksempelvis mange gange, hvor meget feltarbejde de har lavet,« siger han uden at ville nævne navne.

Adspurgt hvad han som ung, dansk muslim mener om diskussionen om radikalisering, henviser han til forfatteren George Orwell.

»Orwell havde en kritik af, hvordan man anvender særlige ord til at rydde debatten, som et es i et spil kort. Med stempler som »moderat« og »radikaliseret« ødelægger man muligheden for overhovedet at have en debat,« når den unge mand at sige, før Folketingets kustoder genner tilhørerne tilbage i Landstingssalen.

Ahmed Akkari, som voksede op i Jylland, opildnede i tiden efter Muhammedtegningerne til had mod Danmark i Mellemøsten, før han siden kom på andre tanker og tog et opgør med det islamistiske miljø i Danmark.

Fra talerstolen fortæller han med udgangspunkt i sin egen livshistorie:

»Man prøver at finde sin egen identitet og ender forkert. Og når man først er inde, ved man ikke, hvor galt det er gået, før det er for sent. Så ender man som mig på en isklump oppe på Grønland,« siger han.

Ahmed Akkari har de seneste år levet med trusler om vold og er flyttet nordpå. Ligesom andre talere under høringen opfordrer han politikerne til ikke at have berøringsangst med de muslimske samfund og de mennesker, der lever i dem, men i stedet møde dem med »bestemt venlighed«.

Som samfund skal vi kunne rumme mangfoldigheden, siger Ahmed Akkari:

»Men samtidig kræver det nultolerance over for snyd, bedrag, skattesvig, løgne og hadefulde udtryk«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.