Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi skal ikke nødvendigvis gøre alle børnene til astronauter eller jurister«

Der er mere end 70 mellemlange udannnelser i Danmark. Alligevel valgte Sepp Monberg den, hvor babygylp og fyldte bleer er en del af pensum.

Pædagogstuderende Sepp Monberg har ikke fortrudt sit studievalg et sekund.
Pædagogstuderende Sepp Monberg har ikke fortrudt sit studievalg et sekund.

Da Sepp Monberg blev færdig med gymnasiet, var han på bar bund. Han vidste, at han var god til børn, men som så mange andre nylige studenter valgte han sabbatårs­løsningen. Han søgte en stilling som pædagog­medhjælper i en børnehave – og fik den.

I dag er 23-årige Sepp Monberg næsten halvvejs igennem pædagoguddannelsen i Odense. En mellemlang uddannelse, hvor han kombinerer sin interesse for børn med benhård teori.

»Uddannelsen har gjort mig bevidst om betydningen af helt lavpraktiske ting. For eksempel hvis et barn kommer hen til mig med en plastikko og ved, at den kan sige »muh«. Det er så spændende at observere.«

Ligesom mange andre mellemlange uddannelser kombinerer pædagoguddannelsen praktik og teori i stor grad, og pædagog­studerende er nogle af topscorerne, når det gælder praktisk erfaring. I 14 måneder skal Sepp Monberg være i praktik, og lige nu foregår det i vuggestuen Solstrålen. Her stråler vuggestuebørnenes øjne om kap med solen, når de opdager, at det er ham, der skal stå for dagens pædagogiske input.

»Selv om jeg ser mig selv som en praktiker, elsker jeg at koble den teori, vi lærer på skolen med den praktiske del, vi lærer i praktikken,« fortæller han gennem et lydtæppe af skrålende, snøftende og spisende vuggestuebørn.

Ifølge praktikkoordinator på pædagog­uddannelsen i Odense, Ole Tophøj, har den lange praktikperiode også andre effekter end at skærpe de studerendes evner i det job, de i fremtiden skal ernære sig af. Den skal også forhindre nogen i netop det.

»Praktikken sørger for, at man oplever fagets fulde kompleksitet. Det kan være barskt, og derfor frasorterer den også dem, der ikke kan klare det. Så man ikke spilder tre og et halvt års uddannelse på noget, man ikke brænder for,« siger han.

Og hvad end du skal være – ergo­terapeut, bygningskonstruktør eller film­fotograf – er de to former for læring essentielle for den mellemlange uddannelses karakteristika.

»En uddannelse er mellemlang, hvis den retter sig mod erhvervsfunktioner, som på den ene side forudsætter en stærk og systematisk faglig viden på et højere niveau end en erhvervsuddannelse, men på den anden side ikke forudsætter den videnskabelighed og fordybelse, som ligger i forskningsbaseret viden,« oplyser Palle Damkjær Rasmussen, professor på Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet

Skærpede krav

Som på mange andre uddannelser følger der også fordomme med, når man vælger en mellemlang uddannelse. I en undersøgelse, foretaget af Rambøll i 2012, svarede størstedelen af de adspurgte, at pædagoguddannelsen er et »nemt« studie at gennemføre. Men den nye reform af pædagoguddannelsen, der trådte i kraft sidste sommer, skal afhjælpe dette ry og skærpe pædagogernes kompetencer.

Derfor har pædagogstuderende siden august 2014 skullet opnå visse kompetencemål og i højere grad specialisere sig inden for enten social- og specialpædagogik, skole- og fritidspædagogik eller dagtilbudspædagogik. Sepp Monberg har oplevet uddannelsen både før og efter reformen. Og udtrykket »alle kan blive pædagog« affejer han med en irriteret rynke i panden.

»Det er synd, at nogle er så uvidende. Folk skulle bare prøve at besøge os på uddannelsen. Især efter den nye reform. Vi bliver oftere vurderet nu, og fra første gang, jeg trådte ind på uddannelsen, var vi enige om, at den frase skulle vi bare have udryddet.«

Om alle stadig kan blive pædagog er dog stadig svært at sige. Ifølge Ole Tophøj skal man nu være i stand til at reflektere over sine handlinger i højere grad, end man skulle før.

»Hvis man læser en lang videregående uddannelse, læser man sikkert flere tekster på engelsk, men på pædagoguddannelsen og andre mellemlange uddannelser skal man forandre sig markant i omgangen med mennesker. Og hvis du ikke kan det, bliver du ikke den slags pædagog, der er brug for,« siger Sepp Monberg.

Hjemad

I vuggestuen Solstrålen er Sepp Monbergs arbejdsdag ved at være forbi. Han siger farvel til børnene med bredt smil og babystemme, mens børnenes store, runde øjne vidner om en vis fascination af den unge pædagog­studerende. Han har både skiftet bleer og tørret gylp af sit tøj i dag, men fortryder ikke et sekund, han valgte pædagogfaget.

»Jeg ser en kæmpe prestige i det, jeg gør. At være pædagog er et kald for mig. Vi skal jo ikke nødvendigvis gøre alle børnene til astronauter eller jurister. Men når barnet pludselig lærer at sige det ord, vi har øvet på, så er det en stor succesoplevelse. For mig er det guleroden ved at være pædagog.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.