Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi må vente 129 år på ligestilling blandt topchefer

Det har lange udsigter, før kvinder får lige så stor indflydelse som mænd. 129 år vil der ifølge en fremskrivning fra Institut for Menneskerettigheder gå, før der er lige så mange kvindelige som mandlige topledere.

Fra venstre: Sofie Anderskouv, Rosa Lindhardt og Anneline Larsen mener, at ligestillingsdebatten er både vigtig og nødvendig. Men de kan godt selv blive trætte af at være en del af den. »Det giver nogle knubs,« siger de. Foto: Nikolai Linares
Fra venstre: Sofie Anderskouv, Rosa Lindhardt og Anneline Larsen mener, at ligestillingsdebatten er både vigtig og nødvendig. Men de kan godt selv blive trætte af at være en del af den. »Det giver nogle knubs,« siger de. Foto: Nikolai Linares

Anneline, Rosa og Sofie søger indflydelse. De sidder alle tre med i bestyrelsen eller er elevrådsformand på deres gymnasium, og de er ikke bange for de knubs, det nogle gange koster at gøre en forskel.

Bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og tidligere elevrådsformand på Gefion Gymnasium Rosa Lindhardt er både blevet kaldt »strigle« og har fået tilnavnet »nazi-rosa«, men det er hun ligeglad med. Hun insisterer på at være forkvinde med stort k og forsøgte sidste år at få vedtaget et forslag om, at skolens kvindelige elevrådsformænd skulle kaldes elevrådsforkvinder. Uden held.

Udsigterne til, at de tre unge kvinder får lige så stor indflydelse som mænd, er da heller ikke specielt lyse. Institut for Menneskerettigheder har analyseret fordelingen af topledere i 1.200 af de største danske virksomheder fra 1995 og frem til i dag. I perioden er andelen af kvindelige ledere steget fra 9,5 til 15,2 procent. For bestyrelseskvinderne er andelen steget fra tre til seks procent.

En fremskrivning af tallene viser, at der vil gå yderligere 129 år, før der er lige så mange kvinder som mænd omkring bestyrelsesbordene og på direktionsgangene. Et fremtidsscenarie, der lyder ekstremt i de unge kvinders ører.

»Det præger én 100 procent at vide, at der heller ikke kommer til at være ligestilling i vores arbejdsliv. Vi ligger stadig under for billedet af den stille pige,« siger Rosa Lindhardt.

Det er Anneline Larsen, der er elevrepræsentant i bestyrelsen på Aurehøj Gymnasium, enig i:

»Det er skræmmende, at vi taler så meget om ligestilling, og så findes det ikke. Der er ikke en bevidsthed i vores generation om, at der er nogen, der tidligere har kæmpet for kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet og i privatlivet. Vores generation bliver nødt til at blive mere vrede, hvis der skal ske noget.«

Fremskrivningen, for hvornår der vil være lige mange mandlige og kvindelige ledere, er lavet som led i en rapport, der forsøger at vurdere virkningen af den lovgivning, der blev indført i 2013 for at sikre en større andel af kvindelige topledere.

Ifølge loven skal de 1.200 største danske virksomheder lave en plan for, hvordan de får flere kvindelige ledere. Men kun halvdelen af virksomhederne lever op til lovkravene, viser rapporten. De fastsætter et mål for, hvor mange kvindelige ledere de ønsker, men glemmer at lave en plan for, hvordan de skal rekruttere dem. Og når det kommer til virkningen af lovgivningen, er der ifølge teamleder på Institut for Menneskerettigheder, Ask Hesby Krogh, heller ikke meget at komme efter. Årstallet for en lige fordeling rykker sig ti år frem, når fremskrivningerne sammenlignes før og efter, loven blev indført.

»Vi ser ikke noget gearskifte,« siger Ask Hesby Krogh og tilføjer:

»Man har længe troet, at hvis bare kvinderne tog længerevarende uddannelser, skulle resten nok komme af sig selv. Men den sammenhæng kan vi altså ikke se.«

Underdirektør i Dansk Industri, Chartlotte Rønhof, er skeptisk over for de dystre fremtidsprognoser og mener netop, at de unge kvinders valg af uddannelse giver grund til optimisme. Hun understreger, at der rent faktisk har været en fremgang i perioden, og mener ikke, at man bare kan lave en lineær fremskrivning.

Charlotte Rønhof erkender, at virksomhederne har brug for mere hjælp og vejledning til, hvordan de skal udarbejde en rekrutteringsstrategi.

»Men den danske lovgivning er rigtig god – ikke mindst i betragtning af kvoterne, der stadig spøger i EU,« siger hun.

I begyndelsen af marts kom Erhvervsstyrelsen med en ny vejledning til, hvordan virksomhederne lever op til lovkravene. Tidligere skulle virksomhederne fortsætte med at lave nye mål, indtil de nåede en fordeling på 40 procent kvinder. Det blev kritiseret som en form for indirekte kvote, og ifølge den nye vejledning skal virksomhederne derfor ikke hæve deres mål, når først det er nået.

»Vi synes jo, det er ret paradoksalt. Når man ser på, hvor begrænset en virkning, lovgivningen har haft, er det mærkeligt, at man går ud og lemper yderligere på kravene. Det er svært at forestille sig, at det øger andelen af kvindelige ledere,« siger han.

Kønsforsker og lektor på CBS Sara Louise Muhr bakker ham op og mener, at loven er udtryk for, at man ved, det er nødvendigt at gøre noget, men at ingen har modet til at handle på det.

Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) havde gerne set, at udviklingen gik hurtigere, men mener at rapporten viser, »at vi kan komme langt af frivillighedens vej«.

»Alle unge – piger som drenge – skal gå efter deres drømme og forfølge deres ambitioner. Ingen topposter og mål er blevet nået uden indsats, og heldigvis udvikler verden sig ofte anderledes end firkantede hundredeårs-fremskrivninger,« siger hun og mener ikke, at kønskvoter er vejen frem.

Danmark indtager i dag en 81. plads på tænketanken »World Economics Forums« liste over lande, hvor der er en ligelig kønsfordeling blandt såkaldte »magtpersoner«. Skal Danmark bevæge sig op ad den liste, peger Institut for Menneskerettigheder på, at større synlighed er første skridt på vejen.

Det er Sara Louise Muhr fra CBS ikke helt enig i. Faktisk mener hun, at et overdrevent fokus på andelen af kvindelige ledere i en virksomhed bare er med til at gøre problemet værre. Virksomhederne har det med at igangsætte en masse initiativer om karriere­veje for kvinder, mentorordninger og netværksmøder, og det er med til at forstærke et stereotypt billede af mandlige og kvindelige ledere, forklarer hun.

»Når man siger: »Vi skal have nogle flere kvinder i ledelse, og derfor skal vi også have nogle specielle tiltag«, så forstærker man normen om, at kvinder per definition ikke er ledermateriale,« siger hun.

I stedet mener Sara Louise Muhr, at virksomhedslederne bør være opmærksomme på, hvornår de ubevidst har fordomme om, hvordan en mand eller kvinde agerer eller, hvordan en god leder optræder.

»Det er enormt vigtigt at få aflivet myten om, at vi kun ansætter den bedste. Det gør vi ikke. Vi er alle sammen påvirket af opfattelser fra forskellige sider, men det er vigtigt at være opmærksom på de opfattelser for at vide, hvad det er, der begrænser en som leder, og som fastlåser virksomheden,« siger hun.

Administrerende direktør i konsulenthuset Hartmanns, Anne-Mette Ravn, er enig i, at problemet i højere grad bør adresseres af de danske ledere.

»Jeg kan godt blive i tvivl, om danske ledere har tilstrækkelig selvindsigt, og om vi er dygtige nok,« siger hun.

Det kræver nemlig mod og selvindsigt at lede sammen med nogen, der har andre holdninger end en selv. Ofte kan ledergrupper af samme køn sige tre ord, kigge på hinanden og komme frem til en beslutning. Det er der både noget tryghed i, og det giver en fornemmelse af at være handlekraftig og effektiv, fortæller Anne-Mette Ravn.

»I bund og grund handler det om modet til at forny sin ledelse. Fokus skulle hellere være på fornyelse frem for på kvinder alene.«

Hartmanns hjælper blandt andet danske virksomheder med at finde de rette lederkandidater, men når det kommer til kønsfordelingen blandt ansøgerne, vurderer Anne-Mette Ravn, at det er under ti procent af virksomhederne, der efterspørger et kønsmæssigt repræsentativt ansøgerfelt. Samtidigt mener hun, at kvinder selv bør være bedre til at spille sig på banen. Kun 15 procent af ansøgerne til Hartmanns opslåede direktørstillinger i fjerde kvartal af 2015 var kvinder.

»Som kvinde i Danmark er det mere ok at være på deltid end at have stærke erhvevsmæssige ambitioner,« oplever Anne-Mette Ravn.

Mens Anne-Mette Ravn har svært ved at motivere deltidsmødrene med titler og lønstigninger, er det vigtigt for Sofie Anderskouv, Rosa Lindhardt og Anneline Larsen at kunne sætte sig igennem over for lærere og ældre elever med bestyrelses- eller formandstitlen i ryggen.

De er alle tre overbevist om, at de kommer til at besidde flere bestyrelsesposter i fremtiden. Sofie Anderskouv er ikke bange for at sige, at hun vil prioritere sin karriere og drømmer om at blive jurist. Rosa Lindhardt vil læse enten journalistik eller dramaturgi, det ved hun ikke helt endnu, mens Anneline Larsen søger politisk indflydelse.

»Det handler om at gøre en forskel – at have mandat til indflydelse. Og nogle gange kræver det, at man har en titel,« siger Anneline Larsen.

Hun er heller ikke bange for at tage feministtitlen på sig, men er varsom med at gøre det på de sociale medier. Så stejler hendes omgangskreds. Da Rosa Lindhardt forsøgte sig med et feministisk indlæg, mistede hun 23 venner på Facebook. Mens hverken dansk erhvervsliv eller den politiske scene bakker op om de omstridte kvoter, er de tre gymnasiepiger ikke bange for at tilslutte sig kvotetankegangen. Anneline Larsen er principielt imod kvoter, men alternativet »er simpelthen for sindssygt«. Kvoterne kan være med til at skubbe gang i udviklingen, mener Rosa Lindhardt, der også går ind for at indføre dem for en kortere periode.

»Jeg ville ikke have det godt med at blive ansat på baggrund af en kvote. Til gengæld ville jeg tænke over, at det gjorde en forskel for andre ud i fremtiden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.