Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi har nogle gange en sagsbunke på over 1000 sider«

Klager til udlejer, samvær med børn eller afslag på statsborgerskab er blot nogle af de mange juridiske spørgsmål, som personer får gratis hjælp til af de frivillige jurister og studerende hos Den Sociale Retshjælp i København.

Juridisk leder i Den Sociale Retshjælp i København, Kristian Aarsøe, oplever en stigning i klienter, der søger juridisk rådgivning hos dem.
Juridisk leder i Den Sociale Retshjælp i København, Kristian Aarsøe, oplever en stigning i klienter, der søger juridisk rådgivning hos dem.

I en andensalslejlighed på Nørrebro i København sidder frivillige på retshjælpskontoret Den Sociale Retshjælp klar til at yde gratis juridisk rådgivning til personer med spørgsmål om alt lige fra sygedagpenge til skilsmisse.

Personer kan møde fysisk op på kontoret, få hjælp over telefonen eller via mail.

På kontoret i København lukker de omkring 120 klientsager om måneden. Den typiske klient på retshjælpskontoret er blandt de svageste i samfundet, har en lav indkomst, er mellem 30 og 50 år og kommer fra alle dele af Sjælland og øerne, mens afdelingen i Århus og Horsens tager sig af klienter fra Jylland.

Men klienterne kan også være ressourcestærke, der er blevet skilt og skal have hjælp til bodeling, eller studerende som har problemer med en udlejer, fortæller juridisk leder hos Den Sociale Retshjælp i København, Kristian Aarsøe.

Hos Den Sociale Retshjælp oplever de, at antallet af klienter er kraftigt stigende, og de ansætter derfor ofte nye frivillige eller praktikanter som læser jura, socialrådgiver eller et kommunikations-fag.

»Her mister klienten tit modet«

Meget af arbejdet for de frivillige består i at indhente personlige informationer om klienterne, der typisk ikke har alle eller nogen papirer med. Især for de svageste klienter er det uoverskueligt at skulle finde relevante dokumenter på skats hjemmeside eller i e-boks.

Kristian Aarsøe, der som en af de få er lønnet og uddannet jurist, fortæller, at en del af retshjælpskontorets klienter dog blot får en afklaring på, om der er nogen grund til at gå videre med en sag, og om klienten overhovedet har en sag.

»Ofte ender en klients sag med, at vi har den dårlige nyhed, at der ikke er nogen grund til at gå videre med klientens sag. Men inden da har vi ofte brugt lang tid på at sætte os grundigt ind i sagen, og vi har nogle gange en sagsbunke på over 1000 sider,« siger han og fortæller, at de enkelte klienthenvendelser tager mellem en til ti timer.

På Nørrebrokontoret hjælper de også ofte mennesker med anden etnisk herkomst end dansk, der møder op med en tolk for at få hjælp til en sag. De hører tit om Den Sociale Retshjælp fra venner og bekendte, der også har fået retshjælp.

»Sagerne om udlændingeret handler ofte om opholdstilladelse, asyl, familiesammenføringer eller statsborgerskab. Hvis klienten blandt andet ikke lever op til nogle betingelser i forhold til statsborgerskab, som eksempelvis gæld til det offentlige, kan de ikke få statsborgerskab. Her mister klienten tit modet,« siger han og fortsætter:

»Men så strikker vi en fremtidsplan sammen, så de har noget at arbejde frem imod og oplyser dem om de forskellige betingelser, de skal leve op til for at få statsborgerskab«.

Hvordan kunne en model se ud?

Kristian Aarsøe mener, at den nuværende retshjælpsordning skal »laves helt om«, fordi systemet ikke er særlig nemt for almindelige mennesker at forstå.

En af løsningerne kunne, ifølge ham, være, at retshjælpskontorerne og advokatvagterne iværksatte et samarbejde.

»Vi kan kun hjælpe vores klienter op til et vist punkt, fordi ingen af os er advokater. Men hvis retshjælpskontorerne nu stod for, som vi gør i dag, at undersøge, om en klient har en sag, indsamle papirer og udfærdige et resume, som klienten kan give videre til en advokat, der eksempelvis sidder i en advokatvagt,« siger han og fortsætter:

»Så kunne advokaten spare fem timers arbejde på at sætte sig ind i sagen, samtidig med at vi får en advokat, der er vant til at føre sager i retten, til at se på sagen«.

Den offentligt støttede organisation Den Sociale Retshjælp modtager 1,2 mio. kr. årligt til juridisk rådgivning fra Civilstyrelsen samt penge fra private fonde. Kontoret er ét af de omkring 50 retshjælpskontorer i landet, der er godkendt af Civilstyrelsen til at tilbyde gratis retshjælp til alle borgere i hele landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.