Nomineret til Årets Dansker 2016

»Vi har nået grænsen for, hvad vi mennesker kan kapere«

Vi skal udvikle os, være forandringsparate og fleksible – det står i jobannoncerne og i selvhjælpsbøgerne. Står det til psykologiprofessor Svend Brinkmann skal vi dog slappe af og i stedet for fokusere mere på kærligheden og det gode i livet. Som f.eks. at tale med vores børn.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Først sagde Svend Brinkmann nej. Nej til konstant selvudvikling, til den evige jagt på lykke og succes og til at »mærke efter og finde sig selv«. Og danskerne bestormede boghandlere for at købe hans budskab.

Siden tog Brinkmann nej-hatten af og sagde ja. Ja til at sætte farten ned, overgive sig til pligten og kærligheden og tage ansvar – for andre end sig selv. Og igen flokkedes danskerne om den jyske psykologiprofessor og hans budskaber.

Sådan lyder det korte destillat af Svend Brinkmann og hans to bøger – »Stå fast« fra 2014 og »Ståsteder« fra i år – og den effekt, de har haft. Flere end 70.000 har købt hans bøger, knap 50.000 følger ham på Facebook, og hans foredrag trækker fulde huse. En opmærksomhed som den venlige og imødekommende Aalborg-professor selv forklarer med, at han har trukket i en »nødbremse« og sagt fra over for tidens mantra om konstant selvudvikling:

»Vi har længe været ofre for en selvudviklings-ideologi, der handlede om hele tiden at lede efter sig selv, realisere sig selv, mærke sig selv og udvikle sig selv.«

Men selvudviklings-mantraet slider os op, mener Svend Brinkmann, og det er ifølge ham selv en af grundene til, at hans budskab om at sige nej har vundet så massivt gehør.

»Rigtig mange mennesker har en længsel efter tid til refleksion og eftertanke frem for hele tiden at være »i gang« og optimere sig selv og deres liv på alle mulige leder og kanter. Vi har jo været vant til at hæfte vores værdier og idealer op på det dynamiske, det hurtige, det fremtidsrettede, det positive, alt det der handler om udvikling og forandring, fleksibilitet – alle de her ord, som står i jobannoncerne, ledelseshåndbøgerne og i organisationsudviklings-håndbøgerne.«

Vi skal selv skabe mening i tilværelsen og »realisere os selv«, som det hedder på coaching-dansk.

»Men når man så har gjort det i nogle år og købt den ene selvhjælpsbog efter den anden og gået til terapi og ikke rigtig er kommet videre, så er det måske et tegn på, at det er den forkerte retning at kigge i – det her med hele tiden at kigge ind i sig selv og få selvindsigt.«

Brinkmann kalder selv »Stå fast« for en »anti-selvhjælpsbog«. En parodi på en selvhjælpsbog, der skal få læserens tanker i en helt anden retning end almindelige selvhjælpsbøger. Væk fra os selv og vores egen lykke og succes og selvudvikling og over mod det, man er en del af – kulturen, historien og andre menneskers liv.

»Jeg er ikke universets centrum, og måske er det ikke så vigtigt lige præcis, hvordan jeg er, eller hvem jeg er,« formulerer han det selv og lægger tryk på jeg. Det er jeg’et – eller selvet – han er ude efter, og i opgøret med selvudviklingen ligger også et opgør med den hastighed, hvormed det moderne menneske lever sit liv. Alt går hurtigere og hurtigere.

»Vi sover mindre end før, vi skifter arbejde, skifter ægtefælle, skifter bolig. Stort set alle processer i vores tilværelse accelererer.«

Den enorme fart har en pris, mener psykologiprofessoren.

»Som psykolog må jeg sige, at der er en grænse for, hvor hurtigt et menneske kan blive. Hvor meget vækst og omstilling og udvikling og omstilling et menneske kan kapere. Måske har vi nået den grænse nu, og måske ser vi resultatet af det i statistikkerne for sygefravær og stress og angst og depression, som jo er en kæmpe gåde i det objektivt set trygge og gode samfund, vi har. Hvordan hulen kan det så være, at så mange mennesker bukker under?«

Artiklen fortsætter under billedet

I forfatter og psykologiprofessor Svend Brinkmanns opgør med selvudviklingen ligger også et opgør med den hastighed, hvormed det moderne menneske lever sit liv.
I forfatter og psykologiprofessor Svend Brinkmanns opgør med selvudviklingen ligger også et opgør med den hastighed, hvormed det moderne menneske lever sit liv.

Svend Brinkmann understreger gentagne gange, at der er mange svar på det spørgsmål, og at man skal passe på med at forenkle det, »men noget af det handler om, at vi har nået grænsen for, hvad vi kan kapere.«

»Akkurat som vi diskuterer, om der er grænser for vækst, når vi taler nationaløkonomi eller økologi, så skal vi også diskutere det i forhold til psykologi. Er der grænser for menneskelig vækst?«

»Det er en virkelig svær diskussion, fordi vi er vant til at tænke om menneskelig vækst, udvikling, læring, innovation kreativitet osv. som det gode og det rigtige og det spændende i livet. Det er det måske også, men måske kan det også blive for meget. I hvert fald når det melder sig som udviklingstvang.«

Derfor trak Brinkmann i nødbremsen i sin første bog. Hold op med at mærke efter i dig selv, fokuser på det negative og fyr din coach, lød nogle af de centrale budskaber i »Stå fast«. Men hvad så – når vi nu har sagt nej, som Svend sagde, at vi skulle i 2014?

»Så bliver du nødt til at finde ud af, hvor du skal så køre hen,« svarer Svend Brinkmann leende. Det er, hvad »Ståsteder« fra i år handler om.

Hvad er værd at bekræfte, hvad er værd at søge mod, hvad er værd at stræbe efter? Var »Stå fast« en fuckfinger til selvindsigten, er »Ståsteder« et tilbud om at skabe rum til »selvudsigt«, som Brinkmann selv kalder det. Selvudsigt handler om, at vi i stedet for at tænke så meget på os selv og vores egen selvudvikling skal fokusere på de andre – og på det andet.

Til at illustrere tanken citerer han John Donnes berømte »intet menneske er en ø«. Det er andre mennesker og begreber som frihed, sandhed og ansvar, der gør os til dem, vi er.

»Jeg er kun noget i kraft af det kontinent, jeg er en del af. Jeg er kun noget i kraft af de forpligtende relationer, jeg har til andre mennesker. Hvis man tager dem bort fra mit liv, så er jeg ingenting. Så man må interessere sig for det, man er forpligtet på, det man har ansvaret for.«

Samtidig skal vi holde op med at gøre alt op i nytteværdi. At gøre sin pligt eller fokusere på kærligheden, som er et andet af de ti »ståsteder«, Brinkmann oplister i sin seneste bog, gør måske ikke nytte i en målbar økonomisk forstand, men det er grundlæggende væsentlige værdier, der giver mening for mennesket. Han giver selv et konkret eksempel:

»Jeg tror, at alle mennesker har gjort sig den erfaring, at det eksempelvis er dybt meningsfuldt at tale med sine børn, også selv om man ikke får noget ud af det eller ikke har noget formål med det, som rækker ud over selve samtalen. Det har værdi i sig selv at sidde og have samtalen. Det er et helt uskyldigt og banalt eksempel, men forskningen viser jo, at det er den slags situationer, folk kan tænke tilbage på som meget meningsfyldte.«

Svend Brinkmanns succes med de to anti-selvudviklingsbøger har været massiv, men læsere, der venter på en stå-bog nummer tre, kommer til at vente forgæves.

For nylig fik Brinkmann bevilget 12 mio. kroner til et forskningsprojekt om sorg, et emne der umiddelbart kan synes et stykke fra temaerne i de to stå-bøger. Og så alligevel ikke, mener han, der ser klare paralleller mellem samfundets forestilling om, at selvudvikling er vejen til et lykkeligere liv, og måden vi takler sorgen på.

»Sorg handler om, at vi som mennesker er sårbare og skrøbelige, at vi er dødelige væsener. Det har vi efter min mening ikke tematiseret godt nok, hverken i psykologien eller filosofien, hvor vi meget har betragtet mennesket som et autonomt, myndigt og aktivt handlende væsen, der kan mestre sin egen skæbne og dermed sorgen. Men det kan vi kun undtagelsesvist og noget af tiden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.