Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi har brug for indvandring«

De tusindvis, som flygter over Middelhavet, er en vitaminindsprøjtning til et aldrende Europa, mener Morten Kjærum, der har arbejdet med menneskerettigheder i Europa i tre årtier.

»Hvis to syrere flygter, og den ene vælger at tage til Europa og den anden til USA, så får ham, der tager til USA, meget hurtigere et job, som svarer til hans uddannelse. Det sker ikke i nær samme grad i Europa,« siger Morten Kjærum, der mener, at Europa har brug for større indvandring, end vi har i dag. Foto: Sara Gangsted
»Hvis to syrere flygter, og den ene vælger at tage til Europa og den anden til USA, så får ham, der tager til USA, meget hurtigere et job, som svarer til hans uddannelse. Det sker ikke i nær samme grad i Europa,« siger Morten Kjærum, der mener, at Europa har brug for større indvandring, end vi har i dag. Foto: Sara Gangsted

Tragedien i Middelhavet illustrerer, at Europa ikke bare står med et gigantisk dilemma, men også ved en korsvej. Vi har aldrig for alvor taget diskussionen om, hvad det er for et Europa, vi gerne vil have.

Det mener Morten Kjærum, som har arbejdet med menneskerettigheder i Europa i tre årtier. Han er netop gået af som direktør for EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder for at tiltræde stillingen som direktør for det svenske Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder og Humanitær Ret.

Mandag talte han i Rom om netop flygtningestrømme og menneskerettigheder på et møde med Europas parlamentsformænd.

»Igennem de seneste 20 år har vi haft en meget polariseret diskussion om indvandring, som vi er ved at bevæge os ud af. Det er ved at gå op for flere og flere, at vi har brug for indvandring, hvis Europa fortsat skal være et dynamisk og levende samfund,« mener Morten Kjærum.

Selv er han ikke i tvivl om, at Europa risikerer at synke ned i stilstand, hvis vi lukker af for den »nødvendige« indvandring.

»For 300 år siden var Venedig verdens centrum med 400.000 mennesker, som boede det måske rigeste sted på jorden. I Venedig i dag bor der omkring 40.000 mennesker, og der er 1,2 millioner turister, der hvert år vandrer igennem byen. Der er stort set ingen dynamik, ingen udvikling. Er det sådan et Europa, vi gerne vil have? Et aldrende Europa, hvor turister fra Indien, Kina og Afrika kan komme forbi og besøge os? Det er det valg, vi står med, fordi vi har så få unge. Det er jo ofte ungdomskulturen, der også er den skabende kultur,« siger Morten Kjærum.

Gør det legalt at tage til Europa

Men vi ser jo enorme integrationsproblemer i de europæiske storbyer med arbejdsløshed, ghettoer, parallelsamfund. Er det dér, den kvalificerede arbejdskraft skal komme fra?

»Det interessante er jo, at hvis to syrere flygter, og den ene vælger at tage til Europa og den anden til USA, så får ham, der tager til USA, meget hurtigere et job, som svarer til hans uddannelse. Det sker ikke i nær samme grad i Europa,« siger Morten Kjærum.

Det europæiske agentur, som han indtil for tre uger siden var direktør for, har blandt andet foreslået at udvide de legale veje til Europa, så man bremser strømmen af flygtninge over Middelhavet.

»Man kunne jo sige, at man mangler nogen med en bestemt baggrund – en medicinsk eller hvad det måtte være – og så undersøge, om der er nogen, som matcher i flygtningelejrene i Jordan eksempelvis,« siger Morten Kjærum.

Men mange muslimske indvandrere søger ind i kulturelle og religiøse fællesskaber i Europa, som fjerner dem fra arbejdsmarkedet?

»Jeg tror, at det har meget lidt at gøre med religion og kultur. Det er blevet et mantra. Det handler om, at vi skal se ud over deres kultur og religion og på den mangfoldighed, de udgør. Når vi ser på USA og Canada, så ved vi, at det kan lykkes.«

Men ser man på de politiske strømninger, så er det jo ikke ligefrem at ligne USA, at europæerne ønsker sig. Tværtimod er der en meget stor modstand mod indvandring?

»Vi må ikke undervurdere den vrede, der er i de dele af Europa, som har været hårdt ramt af nedskæringer og finanskrise. Her er der en tendens til at finde syndebukke. Det er romaerne i nogle øst- og centraleuropæiske lande. I Grækenland er det indvandrere. Og vi har set det i forhold til jøder og muslimer. Hvem, der får skylden, afhænger lidt af, hvem der er i nabolaget.«

Det kan vi nok klare

Men det handler vel ikke kun om syndebukke, men også en helt reel utryghed ved, hvor Europa bevæger sig hen?

»Det handler om proportioner. Sidste år kom der omkring 600.000 asylsøgere til Europa, hvilket er det højeste antal i mange år. Det svarer til, at man har et velfungerede samfund, hvor der bor 1.000 mennesker. Så er der en person i løbet af et år, der svømmer over vandet fra et land, hvor det ikke går så godt. Jeg tror, de fleste vil sige, at det kan vi nok klare,« siger Morten Kjærum.

Problemet, som han ser det, er, at Europa ikke kan finde ud af at fordele asylansøgerne. Tyskland og Sverige tager i øjeblikket rigtig mange, mens andre stort set ingen tager. Der er ikke nogen reel politisk vilje til at finde en fordelingsnøgle, fordi landene opfatter det som et nationalt anliggende.

Det lader ikke til at være en farbar vej fortsat at vente på enighed om en fordeling?

»Når jeg har siddet med til ministerrådsmøderne i EU, så har jeg kunnet registrere et lille skift. Man begynder at anerkende, at Europa står over for kæmpestore demografiske udfordringer. I Tyskland har man omdefineret sig til et »velkommen-land«. Kansler Angels Merkel sagde for nylig, at det, der virkelig bekymrer hende, er, at 250.000 havde forladt Tyskland. At strømmen var begyndt at vende.«

Men de indvandrere, der kommer til Europa har vel også selv et ansvar i forhold til at integrere sig og acceptere vores strukturer?

»Jeg har altså ikke mødt nogen, som er kommet til et nyt samfund, fordi de gerne ville på socialhjælp. Det er ikke den bevidsthed, folk kommer med. Det er unge mennesker, der gerne vil noget. De har en vision med livet. Dem, der kaster sig ud i en rejse fra et sted i Afrika eller Syrien, er jo cremen af deres samfund. Selvfølgelig er der et individuelt ansvar, men vi skal passe på med at sige, at de ikke vil arbejde.«

Terror i Jesu navn

Terroren i Paris og København har været med til at styrke modsætningerne. Mange mener, at der er en indbygget voldelig side af islam, og at der ikke blot er tale om nogle få radikaliserede?

»Men hvis de begik terror i Jesu navn, ville du så også tage den slutning for gode varer. Vi skal ikke understøtte og acceptere islamisternes dagsorden. I stedet skal vi sige: I er nogle simple forbrydere, og som sådan vil I blive behandlet. Vi vil slet ikke købe jeres religiøse retorik. For vi mener, at det intet har med religion at gøre. Slut, færdig. Så piller du hele det guddommelige af deres drejebog.«

Men det er jo ikke den tilgang, flertallet har haft. Til gengæld ser det ud til, at de religiøse modsætninger styrkes?

»Jeg begynder at se tendenser til, at vi får nuancer ind. En eftertanke, især i debatten efter angrebene i København og Paris.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.