Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi får stadigt færre veje til den åbne natur

Antallet af danske markveje er gået dramatisk tilbage, og imens er markstørrelserne vokset. Det indskrænker vores nære adgang til landskabet, advarer forsker.

Markvejen giver vores bedste og nærmeste adgang til det åbne land. Markvej nær Annisse og Arresø i Nordsjælland.
Markvejen giver vores bedste og nærmeste adgang til det åbne land. Markvej nær Annisse og Arresø i Nordsjælland.

Vores mulighed for at komme tæt på de åbne danske landskaber er blevet kraftigt reduceret i de seneste årtier. For siden 1950erne er antallet af bugtende markveje mere end halveret i adskillige regioner af landet.

Samtidig er der stigende risiko for at få en temmelig kedsommelig oplevelse ude på landet, for i samme åndedrag er danske marker generelt blevet betydeligt større og mere ensformige. I nogle tilfælde flere hundrede procent større.

Det fremgår af en ny rapport, som er udfærdiget af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. I Rapporten har man undersøgt otte landbrugsområder over hele landet.

»Hvis den her udvikling fortsætter, og det tyder næsten alt på, at den vil gøre, vil vi i stigende grad få landskaber, der fremstår som fuldkomment monotone dyrkningsflader med meget ringe tilgængelighed,« siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker og geograf Ole H. Caspersen.

Han påpeger samtidig, at »markvejen er vores bedste adgangsbillet til den åbne natur.«

Den bagvedliggende årsag er mekaniseringen af landbruget. Stadigt større landbrugsmaskiner er blevet for brede til gamle markveje og kører i stedet i semipermanente pleje- eller sprøjtespor. Med større maskiner bruges der mindre tid i marken, hvorved lønandelen reduceres, og det kræver større og mere ensartede jordflader at arbejde på.

I rapporten fremhæves et afgrænset landbrugsområde nær Esbjerg, som i 1995 rummede 32 marker med varierende afgrøder. I dag er arealet forvandlet til en enkelt nærmest amerikansk og monoton megamark på hele 122 hektar eller 1,22 kvadratkilometer.

I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer kan man overordnet set nikke genkendende til udviklingen.

»Det er en konsekvens af, at fødevarerne i en global konkurrencesituation skal være billigere og dermed produceres mere og mere effektivt,« fastslår organisationens viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt. Men han peger også på, at landbruget arbejder aktivt på at sikre variation i agerlandet med bevarelse af bl.a. vandrestier og små biotoper.

Samtidig understreger han, at landmænd siden en ny naturbeskyttelseslov trådte i kraft i 2004 ikke længere kan sløjfe markveje, der fører til bl.a. skov og strand, uden kommunal forhåndsgodkendelse. Endelig mener han, at den landbrugsteknologiske udvikling vil sætte en naturlig stopper for den aktuelle udvikling mod stadigt større og mere ensartede marker:

»Vi kigger vi ind i en nær fremtid af robotter og førerløse traktorer, der er mindre end dem, man typisk ser i dag. Så udviklingen vil gøre det nemmere at drive mindre marker og dermed lettere at bevare ukurante indslag i landskabet.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.