Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi får brug for mange flere udenlandske læger

Vi får brug for mange flere udenlandske læger. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017)
Vi får brug for mange flere udenlandske læger. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017)

Med virkning fra 1. januar har Region Sjælland indført sprogtest af alle udenlandske læger, som ansættes. Formand for regionen Jens Stenbæk (V), mener derfor, at man har taget hånd om de problemer, der var medvirkende til lukning af neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus.

»Vi har rigtigt mange udenlandske læger på vores sygehuse i Region Sjælland, ellers kunne vi ikke drive vores sygehuse. Derfor ærgrer det mig, at sprogproblemerne kom til at vægte så meget omkring Slagelse Sygehus. Der ligger i rapporten en tone om, at hvis man kommer fra Østeuropa,er der nok noget galt. Man er i gang med en stigmatisering, men lægerne på den pågældende afdeling har anerkendelse efter danske speciallægestandarder og har ikke modtaget bemærkninger eller klager over det faglige indhold.«

Men det står jo tydeligt i rapporten, at der er sprogproblemer?

»Ja, der er sproglige udfordringer, som vores patienter oplever. Og derfor har vi i år indført nye krav til sprogundervisning i forbindelse med ansættelse. Fra i år skal man bestå den samme sprogtest, som giver adgang til en videregående uddannelse, uanset hvor man kommer fra. Og før de bliver ansat, skal de have gennemført et seks måneders danskkursus. Vi har endnu ikke set resultaterne, men vi håber, at det vil løfte det, så vi får færre problemer med at forstå hinanden mellem læge og patient. Men man skal huske, at vi jo også får henvendelser fra patienter, som har svært ved at forstå danske læger.«

Kunne man ikke med en central test og kontrol af sprogfærdighederne hindre, at nogle regioner, som står i en kritisk situation, fristes til at ansætte læger med et ringere dansk?

»Den C1-prøve, vi benytter, er en national standard, men jeg er åben over for, om der er brug for mere. Vi er nok den region, der har det største behov. Derfor har vi taget de her initiativer.«

Men de læger, der har haft sproglige problemer i Slagelse, har ikke været igennem test?

»Det har jeg ikke overblik over, men jeg håber, at det slår igennem ret hurtigt, for vi står over for at skulle rekruttere mange udenlandske læger fremover, må vi erkende,«

I år var det Slagelse og sidste år Nykøbing Falster, der måtte lukke afdelinger for akutte. Går man på kompromis med kvalifikationerne, fordi manglen på læger er så stor?

»Jeg har ikke noget grundlag for at sige, at man hellere ville have en halvdårlig læge end ingen læge. Og jeg tror ikke, at det sker. Man må bare konstatere, at de faglige kvalifikationer ikke har slået til, da de er blevet ansat.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.