Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Flygtningedebat i Gentofte

»Vi er jo en rig kommune. Hvorfor skal der være særbehandling herude?«

Mens borgmesteren i Gentofte Kommune har klaget sin nød over det antal flygtninge, kommunen skal finde en bolig til i 2017, mener nogle borgere, at opgaven absolut må være overkommelig. 74-årige Ole Breuning forstår ikke, hvorfor Gentofte Kommune skulle modtage færre flygtninge end andre kommuner. Han mener, man bør tage imod flere.

74-årige Ole Breuning mener, der må være plads og overskud i Gentofte Kommune til at tage imod det antal flygtninge, Udlændingestyrelsen har bestemt. 41-årige Katja Saltorp forklarer til gengæld, at borgere nær den tidligere internationale skole, hvor 60 flygtninge skal flytte ind, er bekymrede.
74-årige Ole Breuning mener, der må være plads og overskud i Gentofte Kommune til at tage imod det antal flygtninge, Udlændingestyrelsen har bestemt. 41-årige Katja Saltorp forklarer til gengæld, at borgere nær den tidligere internationale skole, hvor 60 flygtninge skal flytte ind, er bekymrede.

Ole Breuning sidder ved et af de runde borde på Gentofte Hovedbibliotek og læser avis. Politiken for nu at være præcis. Her sidder den 74-årige pensionist hver formiddag og følger med i nyhedsstrømmen, og han har noteret sig den igangværende debat om boligplacering af flygtninge i kommunen, som han har boet i igennem 42 år.

Som Berlingske skrev fredag har 34 borgere skrevet til Gentofte Kommune for at protestere mod planen om at tage den tidligere internationale skole på Hellerupvej i brug som midlertidig bolig for omkring 60 flygtninge. Der er ikke tale om et asylcenter, men et hjem for personer, der har fået asyl og skal boligplaceres og deltage i kommunens integrationsprogram. Ole Breuning kan ikke se problemet.

»Jeg ser gerne, at de kommer, og når den her skole står tom, hvorfor så ikke hjælpe disse ulykkelige mennesker?« spørger han.

Borgmester Hans Toft (K) mener, det er en næsten umulig opgave for kommunen at finde boliger til de flygtninge, der er blevet anvist kommunen af Udlændingestyrelsen. Han forklarer, at der ikke er ledige boliger - eller byggegrunde for den sags skyld. Derfor bliver kommunen nødt til at tage den tidligere internationale skole i brug som midlertidig løsning. Men fra Ole Breuning lyder det: »Jeg synes, man skal tage imod flere flygtninge«.

»Vi er jo en rig kommune. Hvorfor skal der være særbehandling herude?« spørger han.

En tidligere skole i Gentofte kommune skal tage imod 60 flygtninge fra foråret. Det har skabt debat, hvilket 74-årige Ole Breuning fortæller om.
En tidligere skole i Gentofte kommune skal tage imod 60 flygtninge fra foråret. Det har skabt debat, hvilket 74-årige Ole Breuning fortæller om.

»Rigtigt mange af os der bor i Gentofte skammer os«

Gentofte Kommune har skullet tage imod flere flygtninge, efter det i slutningen af 2015 kom frem, at au pairs og veluddannede expats-familier var med til at holde flygtningekvoten nede. Flygtningetallet blev opjusteret i landets fjerde tættest bebyggede kommune, som sidste år endte med at modtage 137 flygtninge. I år står kommunen til at modtage 201 flygtninge.

I et interview med TV2 har Hans Toft sagt, at han ikke bare finder antallet urimeligt, men »uanstændigt«. Det fik i weekenden generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, på banen. Han bor også i Gentofte Kommune, og på Twitter skrev han: »Rigtigt mange af os der bor i Gentofte skammer os over den udmelding - vi kan og vi vil!«

Bekymringerne er dog til at føle på i de 34 borgerhenvendelser vedrørende flygtningeboliger på den tidligere internationale skole, som Berlingske har fået aktindsigt i. Flere borgere ønsker vagter, døgnovervågning af stedet og lukkede gitterporte om natten. Nogle frygter endda for »alvorlige og smitsomme sygdomme« og for, at der mellem flygtningene skulle risikere at være terrorister med tilknytning til Islamisk Stat.

Bekymring for de yngre piger

Da Berlingske møder Katja Saltorp foran den tidligere skole på Hellerupvej forklarer hun, at beboere i området er bange for, at der kommer »ballade«. Hun bor selv i nærheden, og hendes børn går i børnehave og skole ved siden af den tidligere internationale skole.

»Vi er usikre, for vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå«, siger den 41-årige mor.

»Det er især de yngre piger, hvor vi er lidt bekymrede for, at de bliver udsat for det samme som i Tyskland,« siger hun og henviser til de seksuelle overfald, der fandt sted ved årsskiftet i Køln for lidt over et år siden.

En tidligere skole i Gentofte kommune skal tage imod 60 flygtninge fra foråret. Det har skabt debat, hvilket 41-årige Katja Saltorp fortæller om.
En tidligere skole i Gentofte kommune skal tage imod 60 flygtninge fra foråret. Det har skabt debat, hvilket 41-årige Katja Saltorp fortæller om.

Katja Saltorp forklarer, at der foruden børnehave og skole ligger et gymnasium lige i nærheden, ligesom stranden kun er et par kilometer væk. Hun er bange for, at sommerens letpåklædte piger får problemer.

»Nogle af flygtningene har jo traumer,« siger hun.

Desuden frygter hun slagsmål, og hun er skeptisk i forhold at placere op imod 60 flygtninge på samme adresse.

»Jeg synes, vi skal tage imod det antal, som vi pålægges, men ikke i større grupper, så de går rundt i en flok på 5-6 og siger »hvad så drenge«, for så kommer der slagsmål,« siger hun.

Katja Saltorp er selv fra Estland, men bor i Danmark med sin danske mand. Hun har en midlertidig opholdstilladelse - »men jeg spiser svinekød og har gummistøvler,« bemærker hun grinende.

Den tidligere internationale skole på Hellerupvej. Kommunen havde egentlig købt den tidligere skole for at indrette et kompetencecenter for unge i samarbejde med erhvervslivet, men efter en opjustering af det antal flygtninge, kommunen skal tage imod, står en del af skolen nu til at skulle huse omkring 60 flygtninge fra foråret.
Den tidligere internationale skole på Hellerupvej. Kommunen havde egentlig købt den tidligere skole for at indrette et kompetencecenter for unge i samarbejde med erhvervslivet, men efter en opjustering af det antal flygtninge, kommunen skal tage imod, står en del af skolen nu til at skulle huse omkring 60 flygtninge fra foråret.

»Vi har slet ikke mærket noget«

Ud over den tidligere internationale skole, har Gentofte Kommune været i kontakt med Region Hovedstaden for at få lov til at bruge en uudnyttet bygning på Gentofte Hospitals matrikel. Her er de første flygtninge flyttet ind, og inden længe vil der bo omkring 50 i den tidligere hospitalsbygning.

Bonnie Toft er nabo til hospitalet, og hun indrømmer, at hun var skeptisk, da hun hørte om sine nye naboer.

»Jeg var bange til at starte med, men vi har slet ikke mærket noget til flygtningene.«

»Men generelt synes jeg ikke, det er så sjovt. Jeg vil gerne hjælpe flygtninge, men der hvor de bor. Det går ikke, at der kommer for mange, for dem, der kommer, skal jo have hjælp, og hvis vi ikke har ressourcerne, så ender det med ghettoer, vold og kriminalitet,« siger den 63-årige klinikassistent.

Flygtninge boligplaceres cirka 60 forskellige steder i Gentofte Kommune. Borgmester Hans Toft har i et tidligere interview forklaret, at han mener, de skal »boligplaceres bredt«. Under samme interview gjorde han det klart, at der ikke vil blive rokket ved beslutningen om at lade flygtninge flytte ind på Hellerupvej 22-26, hvor Copenhagen International School tidligere har ligget.

Midt i december blev de nærmeste beboere til den tidligere skole på Hellerupvej inviteret til et møde med kommunen, men flere ville gerne have været med. Nu er et nyt møde om boligplacering af flygtninge på den tidligere skole planlagt på rådhuset 25. januar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.