Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi er endnu ikke blevet autoriteter i vores eget digitale liv«

Vi står på tærsklen til en ny digital oplysningstid. I modsætning til den for 200-300 år siden har vi langt igen, før vi kan kalde os oplyste og kritiske borgere. To eksperter forklarer.

I daginstitutionen Valhalla i Skive har børnene tablets. Her en lille gruppe v-h: Oscar, Andreas, Lars, Tjalfe. pædagogen er Marianne Dalsgaard.
I daginstitutionen Valhalla i Skive har børnene tablets. Her en lille gruppe v-h: Oscar, Andreas, Lars, Tjalfe. pædagogen er Marianne Dalsgaard.

Et folkeråd på Rødding Højskole. En høring på Christiansborg. Undervisning på biblioteket i Hammel.

Blot tre ud af flere steder, der inden for de sidste par år har tilbudt debat om og undervisning i digital dannelse.

Digitaliseringen er blevet en uadskillelig del af alle menneskers liv privat og professionelt. De, der ikke forstår, behersker eller forholder sig kritisk og konstruktivt til de digitale teknologier, eller blot formår at skille skæg fra snot på de sociale medier, har det lige så svært som analfabeter.

Står vi med andre ord overfor den største dannelsesopgave siden oplysningstiden i 1700-tallet?

Det var det overordnede tema ved Dansk ITs høring på Christiansborg i denne uge. Deltagere var politikere, ungdomsorganisationer, medier og forskere, der skulle give deres bud på, hvordan vi i en uoplyst tid kan komme ud af vores usikre digitale mørke.

Læs mere om høringen om digital dannelse her.

Klaus Kvorning Hansen er IT-chef på Københavns Universitet og formand for den uafhængige forening Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer. Han mener ikke, vi befinder os i en oplysningstid, men derimod i en tid, der skal oplyses. Med henvisning til f.eks. hævnporno på nettet og den ofte nedrige dialog på sociale medier siger han:

»I en hvis udstrækning ved vi faktisk ikke, hvad der foregår mellem os og de digitale medier. Vi er endnu ikke blevet autoriteter i vores eget digitale liv. Vi mangler evnen til rationelt og refleksivt at gå til de her ting.«

Danskerne har dog gode forudsætninger for at blive oplyste og kritiske borgere i omgangen med den digitale teknologi, hvad enten det er som mediebrugere eller på arbejdspladsen, mener Klaus Kvorning Hansen. Vi har bare ikke fået det transformeret til en ny tid.

»Vi mangler det gennembrud, hvor vi får det, der svarer til, hvad der skete her i Danmark, ved overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfundet. Det, der skete med højskolebevægelsen, folkeoplysningen og med de tekniske skoler op gennem 1800-tallet.«

Som eksempel på et af de små skridt, der trods alt tages i Danmark for at (ud-)danne danskerne til en ny digital oplysningstid, nævner Klaus Kvorning Hansen professor Vincent F. Hendricks’  tværfaglige grundforskning i Center for Information og Boblestudier (CIBS). Her forsøger man forstå, hvordan f.eks. Twitterstorme, lemmingeeffekter og social kapital opstår og bliver brugt.

Vincent F. Hendricks’ CIBS har ansøgt TrygFonden om 6,1 mio. kr. til et større projekt, der skal kortlægge, hvordan digital dannelse kan indføres i de enkelte fag i folkeskolens afgangsklasser i stedet for at gøre det et selvstændigt fag.

»Oplysningstiden havde en idé om, at hvis du gav folk mere information til rådighed, så ville de tage bedre beslutninger. I dag er det den omvendte situation. Nu udvælger folk information mere selektivt efter, hvad de godt kan lide, eller de henholder sig til de kilder, de er enige med. I dag er information gået hen og blevet en byrde. Jo mere information jo mere forvirret.«

Vores erfaring med sociale medier, går kun ti tolv år tilbage, påpeger Vincent F. Hendricks.

»Det vil sige, at det er en helt ny erfaring, vi skal gøre os med at have information i overflod. Det har vi ikke prøvet før. Slet ikke kollektivt. Der findes jo nogen derude på nettet, der spekulerer i folks opmærksomhed. Ikke at vi er der endnu, men husk på, at en diktators våde drøm, er at holde folk ignorante. Men det kan man også gøre ved at drukne dem i information.«

Det alle kæmper om på nettet er andre menneskers opmærksomhed. For opmærksomhed er trafik, og trafik er penge, magt og indflydelse, mener Vincent F. Hendricks.

»Så trafik er vigtig. Ikke for at få dig oplyst men for at få dig optaget.«

Både Vincent F. Hendricks og Klaus Kvorning Hansen understreger, at der selvfølgelig er masser af muligheder i den digitale teknologi. Mange er bare for pessimistiske og defensive og har en opfattelse af sig selv som ofre for den teknologiske udvikling, mener Klaus Kvorning Hansen.

I forhold til »sandheden«, så er der ofte tvivl om, hvordan man skelner mellem sandt og falsk på nettet, konstaterer Klaus Kvorning Hansen.

»På den måde er vi slået lidt tilbage i forhold til, hvad der var oplysningstidens ideal. At man som et rationelt væsen kan forholde sig medvidende og myndigt også til den digitale teknologi.«

Høringen på Christiansborg mundede således ud i en række anbefalinger. Overordnet, at man fra vugge til grav som minimum bør have kompetencer inden for de tre digitale nøglekompetencer: Bruger-, skaber- og refleksive kompetencer. (se mere på www.b.dk)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.