Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestjyderne får størst chance for at se pinsesolen danse

Pinsemorgen er der størst solchance i Sydvestjylland. Og generelt ser weekenden sommerlig ud, forudser DMI.

Lørdag bevæger et svagt højtryk sig ind over landet, hvilket betyder, at dagen starter med sol og 20-21 grader, spår DMI (arkivfoto). Scanpix/Bax Lindhardt
Lørdag bevæger et svagt højtryk sig ind over landet, hvilket betyder, at dagen starter med sol og 20-21 grader, spår DMI (arkivfoto). Scanpix/Bax Lindhardt

Kalenderårets første sommerweekend byder på ganske hæderligt vejr.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frank Nielsen tidligt fredag morgen.

»Fredag vil der komme en del sol i det meste af landet, og vi kan se frem til omkring 20 grader og kun en svag vind. I aften bliver det både tørt og vindstille, så det bliver også en fin aften,« siger Frank Nielsen.

Lørdag bevæger et svagt højtryk sig ind over landet, hvilket betyder, at dagen starter med sol og 20-21 grader.

Men i løbet af eftermiddagen og aftenen ventes en front med regn og tordenbyger at passere landet fra sydvest.

»Det ser ud til, at regnbygerne først når Jylland i løbet af eftermiddagen og sjællænderne i løbet af aftenen,« siger Frank Nielsen.

»Og det ser ud til, at der kommer mest regn i Sydvestjylland, men ingen kan vide sig helt sikre,« tilføjer han.

Søndag er det pinsedag, og vil man opleve pinsesolen danse, er der bedst chance for det i den sydvestlige del af Jylland, vurderer meteorologen.

»Søndag morgen vil der nok hænge nogle skyer i den nordlige og østlige del af landet, mens der vil være bedst chance for at se solen mellem skyerne i Sydvestjylland,« siger han.

Søndag bliver en smule køligere og lidt mere blæsende end de foregående dage, og hvis temperaturen når op på 20 grader, skal vi være heldige, mener Frank Nielsen.

Mandag, hvor der skrives både andenpinsedag, grundlovsdag og fars dag i kalenderen, begynder ganske pænt med nogen sol i den østlige del af landet.

»I løbet af dagen vil der trække et område med skyer og byger ind over den vestlige og nordlige del af Jylland. Til gengæld ser det ud til at blive pænt vejr i den østlige del af landet,« siger Frank Nielsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.