Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestager: IT-giganter skal have større respekt for vores privatliv

IT-selskaber som Amazon, Apple, Facebook og Google har skabt masser af produkter til gavn for forbrugerne, men deres enorme viden om forbrugerne kan også misbruges, og de viser ikke nok respekt for privatlivet, siger EU-kommissær Margrethe Vestager.

Eu-kommisær Margrethe Vestager taler om at »tage vores demokrati tilbage og forny det«, så det svarer til den digitale tidsalder. Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA
Eu-kommisær Margrethe Vestager taler om at »tage vores demokrati tilbage og forny det«, så det svarer til den digitale tidsalder. Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA

Politikere verden over griber i stigende grad ind over for IT-giganter som Amazon, Apple, Facebook og Google, fordi de på forskellig vis misbruger deres dominans til at skævvride konkurrencen.

Forrest i denne kamp står den danske EU-kommissær for konkurrence Margrethe Vestager, der har givet kæmpebøder til Google og Facebook for henholdsvis at forvride konkurrencen og for at vildlede EU.

Samtidig har hun krævet, at Apple og Amazon skal betale store milliardbeløb i ekstra skat, fordi deres skatteaftaler i Irland og Luxembourg har været så lukrative i forhold til andre selskabers skattebetalinger, at der har været tale om ulovlig statsstøtte.

De fire giganter er nu alle blandt de mest værdifulde selskaber i verden, og det skyldes ikke mindst, at de har adgang til datamængder om os forbrugere, som ingen har haft før i verdenshistorien. Myndighederne er ifølge Vestager derfor nødt til at være helt oppe på dupperne, for at sikre at de store mængder data kommer forbrugerne til gavn og ikke misbruges til at forvride konkurrencen.

»1.000 uskyldige oplysninger giver en meget stor viden om en person. Det, at have hele vores søgemønster, svarer til at kunne stille spørgsmål efter spørgsmål om os, og til sidst kan man så tegne virkelig detaljerede profiler af, hvem vi er, og det benytter de i høj grad,« siger Margrethe Vestager.

Kommissæren påpeger, at adgang til store datamængder kan udgøre en barriere for konkurrence, men det kan også være en væsentlig innovationskilde til gavn for forbrugere.

Hun nævner de omfattende danske registre årtier før digitaliseringen som en væsentlig årsag til den stærke danske medicinalindustri:

»Det siger noget om innovationskraften i mange data. Hvis man ved rigtig meget, kan man også få mange nye ideer.«

På samme måde har giganter som Amazon, Apple, Facebook og Google udviklet produkter, som millioner af forbrugere elsker. Det har gjort selskaberne ekstremt magtfulde, og det giver disse selskaber en særlig forpligtelse til ikke at tryne konkurrenter.

»Det er ikke altid sådan, at meget store virksomheder er dårligt, fordi nogle gange er det et gode for forbrugerne, som får lave priser, bedre produkter og mere innovation. Men man skal ikke være blind for, hvad der foregår, og det er en af grundene til, at vi har Google- sagerne. I den første af disse sager mener vi, at der har været et misbrug af den dominerende stilling, og derfor har vi udstedt en bøde på 2,42 milliarder euro (ca. 18 mia. kroner, red.),« siger Vestager.

Tvangsopsplitning er sidste udvej

I begyndelsen af forrige århundrede besluttede politikerne og domstolene i USA at opsplitte store jernbane-, olie- og tobaksselskaber for at skabe friere konkurrence. Herunder John D. Rockefellers oliegigant Standard Oil, som den amerikanske højesteret i 1911 tvangsopsplittede i hele 34 forskellige selskaber.

Margrethe Vestager vil ikke udelukke, at det på samme måde kan ende med en tvangsopsplitning af IT-giganterne. Men det vil være en sidste udvej, og selskaberne kan undgå det scenario ved at give brugerne kontrol over deres egne data og dermed privatlivet.

»Man skal aldrig sige aldrig, men man skal gå så langt ad andre veje som overhovedet muligt, fordi der også er fordele. Men der er en grund til, at man har gjort det før. Der er historiske fortilfælde, men det er ikke det, der står først som en løsning. Det, der står først, er, at der bliver en anden type af respekt for vores privatliv, og at vi som borgere får kontrol over, hvem der ved hvad om os ved at stille krav til virksomhederne,« siger EU-kommissæren.

Derfor taler Vestager også om at »tage vores demokrati tilbage og forny det«, så det svarer til den digitale tidsalder.

Hun forventer, at EUs nye regler for databeskyttelse, der træder i kraft i maj 2018, vil skubbe virksomhederne i den retning, og hun anbefaler virksomhederne at tage bekymringen i befolkningerne meget seriøst.

»Kun én ud af hver fjerde europæer føler, at de har kontrol med, hvad der foregår. Nogenlunde det samme antal har tillid til, at digitale virksomheder lever op til reglerne og beskytter dem, som de skal,« siger hun og tilføjer:

»Vores digitale verden kan blive mere interessant, hvis vi får virksomheder, der giver forbrugerne kontrol og ordentlig beskyttelse. Så bliver risikoen for bagslag også mindre, og der er stadig fantastiske muligheder i data i forhold til blandt andet sygdomsbehandling.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.