Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Verdens sværeste ordbog er blevet let

Godt nyt til alle os, der synes, det er interessant at vide, hvad badebrog, bærmeso og løgneklik betyder. Kalkars ordbog med over 60.000 danske ord fra 1300 til 1700-tallet er kommet på nettet.

De danske ordbøger er blvet beriget med en digitalisering af kalkars ordbog, der udkom i fem bind i 1907. Mere end 60.000 gamle danske ord fra 1300 til 1700-tallet er nu tilgængelige på kalkarsordbog.dk
De danske ordbøger er blvet beriget med en digitalisering af kalkars ordbog, der udkom i fem bind i 1907. Mere end 60.000 gamle danske ord fra 1300 til 1700-tallet er nu tilgængelige på kalkarsordbog.dk

Grunden til, at præsten og sprogforskeren Otto Kalkars (1837-1926) fembinds ordbog fra 1907 er blevet kaldt den vanskeligste ordbog at finde rundt i er ganske enkelt, at sprognørden og akademikeren i ham valgte, at opføre ordene efter deres oprindelige form.

Det nytter altså ikke noget at søge på »usand beskyldning« på kalkarsordbog.dk. Næ, som vi alle ved, hed det for mange hundrede år siden »løgneklik«. Og hvis man vil vide, hvad svømmebenklæder hed dengang, søger man selvfølgelig på »badebrog«. Uden akademisk talent eller baggrund i øvrigt kan man også få at vide, at »tage kåben over hovedet« var et tegn på sorg i 1500-tallet, at var man »hundsktalende«, så var man tilbøjelig til at bruge ukvemsord, at en »bærmeso« var en kvinde med hang til flasken, at »holde hund« var at spille hanrej, og at en »horebænk« var betegnelsen for »en horkarls knæ, som skøgen sidder på«.

Nu kan sprogforskere og slægtsforskere med besvær med århundrede gamle kirkebøgers glemte ord og almindelige sprogelskere fritekstsøge i Otto Kalkars mere end 60.000 indsamlede ord fra middelalderen til renæssancen. Tast et ord og historien åbner sig. Finder du ikke det, du søger med det samme, så kan du svælge i myriader af andre ord og citater, der giver et interessant indblik i, hvordan man talte og især skrev dengang, der var meeeget langt til en mikrofon og en computer. Og hvis man søger på for eksempel »kvinde« eller »barn« i deres stilling i samfundet for mange hundrede år siden plus afledte betydninger.

En sand fest for sprogelskere og et tigerspring for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), der har digitaliseret og tilgængeliggjort værket.

På vej gennem søgningerne opdager man, at der skete en revolution i det danske sprog fra 1300 til 1700. Ifølge hovedredaktør på kalkarsordbog.dk, Marita Akhøj Nielsen, ændrede sproget sig i de fem hundrede år fra at være uforståeligt for os i dag og blandt andet indeholde flere kasus a la tysk til i 1700-tallet for første gang at lyde som noget nutidsdanskere kunne forstå. Men som sagt ved man ikke, hvordan folk talte.

Marita Akhøj Nielsen mener digitaliseringen af Kalkars ordbog er »sindssygt vigtig«, når det gælder vores dannelse og viden om vores fortid.

»Kalkarsordbog.dk er vores måde at åbne den danske fortid for danskerne, så man uden forudsætninger kan søge. Vi har villet formidle vores litterære kulturarv til hele den danske befolkning, fordi det danske sprog er det vigtigste enkeltelement i vores nationale identitet og den sammenhængskraft vi så gerne vil have i vores samfund.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.