Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Verden og især Danmark har brug for at feste og mødes med fremmede i gaderne«

Distortion udfylder et behov for at fejre friheden og komme hinanden ved, lyder det fra gadefestens unge. En vigtig fejring, som butiksejerne og Nørrebros beboer forbereder sig på at søbe tis op i cykelkældrene efter.

Distortion 2016 er i gang på Nørrebro.
Distortion 2016 er i gang på Nørrebro.

Vildskaben lurer allerede ved indgangen til gadefestivalen Distortions første fest på Nørrebro: »Welcome to the Jungle,« står der sort på rødt på et banner spændt ud tværs over Dronning Louises bro.

På den anden side af Sortedams Sø hersker jungleloven. Den pirrer til vildskaben og frihedsfølelsen, og det er befriende at kunne cykle midt på Nørrebrogade, droppe arbejde og eksamenslæsning og for en stund give sig hen til sommer, tunge beats og kolde øl.

»Far, kører alle så bare over for rødt?«
»Ja, fra nu af bliver folk ligeglade med reglerne,« lyder udvekslingen mellem far og søn, mens de er på vej ud af bydelen et par timer inden det for alvor går løs.

Tisseblokade og hemmelige nøgler

Hvis Nørrebro er en jungle er Niels Skrydstrup en af områdets truede indfødte. For fjerde år i træk har han lagt sidste hånd på barrikaderne, inden han trækker sig tilbage til sin lejlighed og skruer op for fjernsynet.

Han er tidligere arkitekt og har designet en såkaldt »tisseblokade«. Den specialdesignede trækasse passer perfekt til kældernedgangen og forhindrer, at trappetrinene bliver brugt som toilet.

Niels er træt af at folk til Distortion tisser i hans kælderindgang, så han har bygget et "tisse-værn" mod de fulde Distortion folk
Niels er træt af at folk til Distortion tisser i hans kælderindgang, så han har bygget et "tisse-værn" mod de fulde Distortion folk

»Pisset sejlede ned i kælderen, og et år lå der også en brugt tampon,« fortæller Niels Skrydstrup, der glæder sig over, at hans idé har spredt sig til nedgangene længere ned ad vejen.
»Det bliver aldrig vores fest, men vi tager vores forbehold og affinder os med den,« siger han.

»Hej Mor – hvordan kommer jeg ind i gården?«
Længere nede af Blegdamsvej er en ung pige forundret stødt på en aflåst gitterport ved indgangen til det almene boligkompleks, hun bor i. En mand kommer frem på den anden side af porten og genkender hende.

Han er en af de to personer, der har en nøgle til porten, og det bliver hans job at passe porten aftenen igennem. Ved boligkarréens anden udgang er der ligeledes lavet en vagtplan for, hvem der skal forhindre de festende i at passere gennem gården. Distortion har udpeget passagen som flugtvej, men beboerne har fået nok af alkohol, slagsmål og stoffer på gårdens legeplads og har taget sagen i egen hånd.

Højsæson for pantsamlere

Ligesom beboerne må buktiksejerne også vælge enten at spille med på gadefestens principper eller lukke tidligt.

I Elmegade er butiksejer Nikolaj Vang sammen med sine ansatte ved at opsætte en scene overfor herretøjsbutikken Packyard. Her skal blandt andre hiphop-musikeren Tue Track spille, og det peger tilbage på designerforretningen, mener Nikolaj Vang.

»Folk kommer til København fra hele verden, for at være en del af den her mangfoldighed og diversitet, det er der helt klart en branding-værdi i.«

Ved skobutikken Losaal overfor har butiksejer George Doumani sat sig på trappestenen i skyggen for at se på opsætningen. Selv har han lukket forretningen tidligt for i dag. Der er alligevel ingen, der kommer for at se på sko.

Han er selv musikproducer og har også haft en lignende scene for et par år siden. Det gider han ikke i år. Højtalerne på de omkringliggende scener er blevet for store og musikken mudrer ud i larm.

»På flere af scenerne er der jo kapacitet nok til at spille Orange Scene op på Roskilde Festival. Hjørnet her bliver druknet i musik fra fire forskellige koncerter. Hvert år spilles der højere og højere, og det er en skam, at ingen har styr på lydopsætningerne,« siger han og tilføjer, at det som almindelig butiksejer er umuligt, at tjene penge på Distortion.

Til gengæld er det en god dag for pantsamlerne. En gruppe rumænere har taget turen fra Norge, hvor de ellers holder til, for at samle flasker ind i de forskellige bydele under Distortion. Onsdag aften regner de hver især med at samle tre sække med tomme flasker, eller hvad der svarer til omkring 500 kroner.

En ungdomskultur, der er værd at fejre

Hvide t-shirts, krebserøde næser, stofnet, cowboy-shorts og renskurede sneaks fylder gaderne.

Nær Sankt Hans Torv udvikler den første lydprøve sig til et helt nummer, en ung fyr i tætsiddende blomstret skjorte griber muligheden og begynder at danse med sig selv. En tung dans med spredte ben, der tramper lyden godt ned i asfalten.

Hans ven filmer, mens han ryster en flaske Asti og lader den sprøjte op mod hans tilskuere, der hele vejen rundt om ham jubler med benene hængende ud fra anden og tredjesalshøjde. Flere kaster sig ind i dansen, der allerede er svedig og beruset. Festen er i gang.

»Nørrebro, kom tættere på, kom og dans med os,« lyder budskabet ud gennem de officielle højtalere klokken 16. Siden 2008 har Distortion været en af de største kulturbegivenheder i København som en hyldest til den københavnske gadeliv.

»Vi fejrer, at vi har muligheden for og friheden til at leve sådan et ungdomsliv. Vi har lige overstået eksaminer, og så er det skønt bare at kunne indtage sol feste midt på gaden en eftermiddag i juni,« lyder det fra en gruppe studerende, der med en plastikhank i hver hånd søger ind mod Nørrebros midte. Her kan de stimulere frihedsfølelsen og bedøve morgenens avisoverskrifter om terror og øget sikkerhedsberedskab med dansende puf og bar hud.

Ved søerne sidder en gruppe gymnasieelever fra Hillerød og funderer over, om de værdsætter Distortion, hvis de bliver spurgt om det.

»Altså i år, hvor det har været økonomisk presset, og det har været usikkert, om det blev til noget, så begynder man faktisk og sætte pris på, at det rent faktisk er her.«
»Nej, det er mere end det: Der er et behov for at vise, at vi stadigvæk sagtens kan feste på den her måde. Verden og især Danmark har brug for at feste og mødes med fremmede i gaderne.«
»Synes du virkelig det er så slemt?«
»Ja, lagde du ikke mærke til, hvor stille der var i toget på vej herind?«
»Jo,« det medgiver vennegruppen, inden de læner sig tilbage og misser øjnene mod solen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.