Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre-borgmestre siger nej til skattelettelser

Det er urealistisk at sænke skatten, svarer borgmestre fra V-kommuner til ny økonomiaftale med millionpulje.

København. Lavere skat? Ellers tak.

En række Venstre-borgmestre landet over takker nej til muligheden for at give skattelettelser til deres borgere. Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget, hvor 33 af landets 98 borgmestre har svaret.

Her siger 10 af de 17 Venstre-borgmestre, som har svaret, at de ikke vil sænke skatten.

Og det svar kommer på trods af, at trekløverregeringen med Venstre i spidsen netop har givet kommunerne en pulje på 450 millioner kroner, så de samlet kan sænke skatten med 250 millioner kroner i 2018.

Det er en del af kommunernes økonomiaftale for næste år, som regeringen og Kommunernes Landsforening præsenterede 1. juni.

For borgmester Mikael Klitgaard fra Venstre-kommunen Brønderslev er det ikke realistisk at sænke skatteprocenten.

- Med puljen vil vi kun få et tilskud det første år, så det andet år vil vi stå og mangle penge, hvis vi sætter skatten ned. Og vi vil ikke skære i servicen til borgerne, siger han.

Borgmester Erik Buhl fra Venstre-kommunen Varde tror ikke, at midlerne fra regeringens pulje kan dække den manglende indtægt.

- Jeg har stor lyst til at sænke skatten, men jeg har simpelthen ikke mulighed for det.

- Hvis vi sænker skatten, så vil man komme til at mærke det i hjemmeplejen, i skolen og i børnepasningen. Og det vil vi få kritik for, siger han.

I Nordfyns Kommune er Venstre-borgmesteren Morten Andersen fristet af den nye økonomiske pulje.

- Vi vil arbejde hen imod at sænke skatten, men vi har ikke budgetteret med det endnu for 2018. Jeg er utrolig positiv overfor puljen, som kan give os et råderum.

Liberal Alliances kommunalordfører, Villum Christensen, er ikke overrasket over, at en lang række af landets Venstre-borgmestre ikke vil arbejde for lavere skat.

- Der er rigtig mange Venstre-kommuner, som hænger med bagdelen i vandskorpen og har problemer med at få budgettet til at hænge sammen.

- Puljen er et incitament til, at de kan komme ud i hjørner og kroge og se, om der er andre måder at organisere pengene på, siger han.

De 33 borgmestre er generelt tilfredse med regeringens nye økonomiske aftale, siger de i rundspørgen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.