Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vennekreds er afgørende for unges stofbrug

For mange unge weekendbrugere er stofferne noget, der hænger sammen med det sociale liv med vennerne - og flere end halvdelen får deres stoffer fra venner. Det gør det sværere for unge at tage afsked med narkoen.

De unge holder sig ikke længere til at feste fredag og lørdag, men giver den ofte gas i små fire dage omkring weekenden. Det kræver stimulanser at holde til. Hos politiet beslaglægger man årligt alle former for stoffer som kokain, hash og heroin.
De unge holder sig ikke længere til at feste fredag og lørdag, men giver den ofte gas i små fire dage omkring weekenden. Det kræver stimulanser at holde til. Hos politiet beslaglægger man årligt alle former for stoffer som kokain, hash og heroin.

Unge weekendbrugere af hårde stoffer er i ekstremt høj grad influeret af deres vennekreds. Ikke kun når det handler om at fremskaffe de opkvikkende stoffer, men også med hensyn til, at det sociale netværk og stofferne ofte smelter sammen til noget, der ikke kan adskilles. Det gør det svært for de unge at sige farvel til stofferne, vurderer eksperter.

Ifølge professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet »smitter« de unge hinanden inden for vennekredsen:

»De sociale sammenhænge er afgørende for, om man tager kokain og amfetamin eller ej, så hvis man kommer ind i en gruppe, hvor de andre bruger feststoffer, er der en meget stor risiko for, at man også selv begynder på det. Man tager simpelthen det, de andre også tager. Og holder de andre op med at tage, holder man også selv op,« siger han og påpeger, at de sociale sammenhænge kan aflæses af tallene sort på hvidt. Undersøgelser viser, at for unge, der selv bruger kokain, er det op til 70-80 pct. af deres vennegruppe, der også gør det. Men for unge, der ikke selv tager kokain, er det meget få - hvis nogen - i deres vennekreds, der tager en bane en gang imellem.

Stoffer kommer fra venner

I en natklubundersøgelse blandt brugere af hårde stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy peger mere end halvdelen - 52 pct. - på, at de enten får stofferne gratis fra deres venner eller køber dem af deres venner.

Mens hash er noget, som de unge giver til hinanden »som en omgang«, som man kender det fra øl og drinks, er det anderledes for de hårde stoffer, der fortsat er en del dyrere, vurderer adjunkt Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Men når de hårde stoffer bliver distribueret via venner - som det er tilfældet for hovedparten af de unge weekendbrugere - er det med til at fastholde og bagatellisere forbruget, forklarer han.

»Grundlæggende køber man ind til hinanden og smider nogle penge i puljen til de hårde stoffer. De unge er meget skeptiske over for at gå ud på gaden og købe på det åbne marked. Men når det er noget, man får eller køber af folk, man kender, er det med til at fjerne den ubehagelige oplevelse. Stofferne bliver taget i vennegruppen som en del af det sociale, og så bekræfter de hinanden i, at stofbruget er socialt acceptabelt, almindeligt og naturligt,« siger han.

Han understreger, at det er den kollektive bekræftelse blandt vennerne, der kan være med til at fastholde de unge i forbruget. Og når vennerne skifter fra at være en bred vennekreds til primært at være venner, man tager stoffer med, er det medvirkende til, at de går fra et eksperimenterende forbrug til et mere regelmæssigt brug.

Svært at sige farvel til netværket

Samme opfattelse har forsker Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

»Ofte kan vi se, at de unge, der har stoferfaring med hash og hårde stoffer, typisk har et vennenetværk, som de har mødt ved at gå i byen og har sagt farvel til eksempelvis netværk fra skolen eller det sted, de er vokset op. Og de er kommet tæt på disse nye mennesker, for det er nogle meget intime oplevelser, de har sammen på stoffer,« siger hun og peger på, at de unge derfor ser et farvel til stofferne som et farvel til deres sociale netværk.

»Spørgsmålet er, om de unge ikke kun er blevet afhængige af stofferne, men også af den livsstil og det vennenetværk, som stofferne optræder i. Hvis de unge skal neddrosle stofferne, skal de skære ned på det, der betyder noget for dem, nemlig at være sammen med vennerne, og så kommunikerer de, at de ikke længere er en del af netværket,« siger Jeanette Østergaard.

Med henblik på at hjælpe unge ud af forbrug og misbrug af stoffer er det derfor afgørende, at de bliver præsenteret for nogle nye, sunde netværk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.