Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vejrskifte gør trafikken farlig - isslag breder sig

Køreprøver aflyses hos politiet flere steder på grund af vejret.

Arkivfoto. Køreprøver aflyses hos politiet flere steder på grund af vejret.
Arkivfoto. Køreprøver aflyses hos politiet flere steder på grund af vejret.

Skiftet fra minus- til plusgrader i vejret betyder, at mandagens trafik er noget mere risikabel end ellers.

DMI varsler, at et let isslag kan brede sig fra det sydlige Danmark til Sjælland i løbet af mandag.

Allerede i de tidlige morgentimer var der i det sydvestlige Jylland flere uheld på grund af det glatte føre.

På Vestmotorvejen på Sjælland væltede en lastvogn og gav trafikale problemer, og samtidig appellerer flere myndigheder til trafikanterne om at køre forsigtigt.

Mandag formiddag melder også Nordsjællands Politi om flere færdselsuheld.

Glatføret har krævet et dødsoffer i trafikken, da en cirka 50-årig kvinde mandag morgen mistede livet i en ulykke på strækningen mellem Skanderborg og Ry.

På grund af vejret har politiet flere steder i landet i øvrigt aflyst køreprøver. Det gælder for eksempel i Aarhus hele dagen og i København og i Odense om formiddagen.

»Man kan sige, at man selvfølgelig skal kunne køre i al slags vejr, men når man ligefrem advarer mod at køre ud, og der er isslagsvarsel, så begynder det at være farligt at sende køreprøverne afsted,« siger Michael Rask, der er indehaver af Rask Køreskole, til TV2 Østjylland.

Isslag er et fænomen, der opstår, når underafkølet regn rammer jorden og straks bliver omdannet til is. Regnen indkapsler dermed på meget kort tid alt, den rammer, i et jævnt lag is, hvilket altså kan give ekstremt glat føre.

Ifølge DMI medfører isslag risiko for et stort antal uheld med personskade til følge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.