Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vejrguderne er nådige ved gæster på landsstævne og festival

Weekenden byder på tørvejr og kun nogle sporadiske regnbyger i det sydlige dele af landet, forsikrer DMI.

Regnen vælter ned i Aalborg torsdag d. 29. juni hvor DGI Landsstævne 2017 starter om aftenen med stort åbningsshow og parade med mere end 19.000 deltagere. Landsstævnet slutter søndag. Det afskrækker dog ikke de 6700 efterskoleelever der skal lave deres store opvisninger på Aalborg Stadion fredag og søndag. Iført regntøj øver de her i silende regn ders optrin torsdag formiddag.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Regnen vælter ned i Aalborg torsdag d. 29. juni hvor DGI Landsstævne 2017 starter om aftenen med stort åbningsshow og parade med mere end 19.000 deltagere. Landsstævnet slutter søndag. Det afskrækker dog ikke de 6700 efterskoleelever der skal lave deres store opvisninger på Aalborg Stadion fredag og søndag. Iført regntøj øver de her i silende regn ders optrin torsdag formiddag.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Vejrguderne forbarmer sig i denne omgang over de mange tusinde gæster på såvel Roskilde Festival og DGI's landsstævne i Aalborg.

Det fortæller Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Der vil komme nogle enkelte byger, men den helt store syndflod vil udeblive,« siger meteorologen, efter at DMI i tidligere prognoser havde varslet store nedbørsmængder over landet.

Men selv om det vil være muligt for de fleste at slippe tørskoet fra både landsstævne og festival, så vil weekendens vejr ikke just indbyde til strandture og mousserende vin på terrassen.

Dertil bliver temperaturerne for lave og skydækket for tæt.

»Fredag bliver en rigtig gråvejrsdag med regn og byger flere steder, så det kan godt blive fugtigt især i de sydlige dele af landet,« siger Frank Nielsen.

Og heldigt for festivalgæsterne ligger nedbørsbæltet lige syd for Roskilde, forklarer han.

»De kan godt få noget regn, men det rene smat bliver det heldigvis ikke til. Til gengæld skal de nok ikke regne med, at temperaturen når over de 18 grader.«

I løbet af natten til lørdag vil det klare op fra nordvest. Det giver gode solchancer for den vestlige del af Jylland i løbet af lørdagen, hvor temperaturerne kan nå op over 20 grader.

Det kniber mere med opklaringen i den østlige del af landet, hvor kviksølvet i termometeret vil toppe omkring 18 grader.

»Men det bliver egentlig en meget pæn lørdag med blot nogle enkelte byger i den sydlige og østlige del af landet,« siger Frank Nielsen.

Nogenlunde samme vejrbillede vil gøre sig gældende søndag. Temperaturerne vil her holde sig mellem 17 og 20 grader.

Skydækket vil være vekslende, og der vil kun falde nogle sporadiske regnbyger.

»Så alt i alt er der bedring af spore i det danske sommervejr, men det er stadig ikke badevejr,« siger Frank Nielsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.