Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vejdirektoratet slukker for trafik-informationer

Vejtavlerne ved Motorring 3, der dagligt informerer tusindvis af bilister om vejsituationen, slukkes i nogle måneder for at teste, om de har nogen effekt.

Er der optræk til kø eller ændrede fartgrænser, kan man være sikker på, at de elektroniske vejtavler ved Motorring 3 informerer om dem.

Men nu vil Vejdirektoratet slukke for tavlerne for at finde ud af, om informationerne har nogen betydning for, om trafikken glider.

»Vi slukker tavlerne, fordi vi vil finde ud af, hvor stor effekt de har på trafikken på M3 til daglig,« siger afdelingsleder Stine Bendsen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Når tavlerne er slukket, vil Vejdirektoratet overvåge trafikken på bymotorvejen nøje i de kommende måneder for at se, om trafikken kører mere ujævnt og besværet end normalt, når bilisterne ikke længere bliver hjulpet af vejtavlerne.

»Vi forventer derfor, at der kommer en langsommere og mindre jævn afvikling af trafikken på M3 i de kommende måneder,« siger Stine Bendsen.

»Men det koster penge at drive den form for systemer med variable tavler - både på M3 og andre steder i landet. Derfor er vi interesserede i at undersøge, om vi får værdi for pengene,« forklarer hun.

Når undersøgelsen er færdig, vil resultaterne indgå i overvejelserne om fremtidige investeringer i de såkaldte intelligente transportsystemer herhjemme.

Stine Bendsen erkender, at det kan virke lidt drastisk at slukke tavlerne for at undersøge deres effekt. Men der er ikke andre muligheder, hvis man skal lave en troværdig undersøgelse.

»Vi har naturligvis overvejet denne undersøgelse nøje. Og vi har også tænkt i mulige alternativer. Men vi er kommet frem til, at der ikke er andre muligheder end at slukke tavlerne i en periode, hvis vi virkelig skal kunne måle en troværdig før-og-efter effekt,« siger hun.

Tavlerne slukkes i begyndelsen af februar og fire-fem måneder frem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.