»Ved jobsamtalen blev jeg stillet det bedste spørgsmål: Hvor mange timer kan du arbejde, så dit liv kan hænge sammen?«

For 36-årige Camilla Pii Stuhr er 29 timer det magiske antal arbejdstimer på en uge. Lige nu. For fem måneder siden var tallet 21, mens det i fremtiden måske vil være 32. Hun er ansat på en arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og mener endelig at have fundet en balance mellem sit arbejdsliv og familieliv.

36-årige Camilla Pii Stuhr er ansat som sygeplejeske på en arbejdsplads med fleksibel arbejdstid. Hendes to-årige datter Liv lider af en kronisk mavesygdom, så for nu arbejder Camilla Pii Stuhr kun fire dage om ugen, for at passe Liv den sidste dag. Hun tillægger fleksibel arbejdstid æren for, at hun i dag har fundet balance i sin hverdag og siger, at hun i fremtiden regner med at gå op i tid, når familielivet igen tillader det.
36-årige Camilla Pii Stuhr er ansat som sygeplejeske på en arbejdsplads med fleksibel arbejdstid. Hendes to-årige datter Liv lider af en kronisk mavesygdom, så for nu arbejder Camilla Pii Stuhr kun fire dage om ugen, for at passe Liv den sidste dag. Hun tillægger fleksibel arbejdstid æren for, at hun i dag har fundet balance i sin hverdag og siger, at hun i fremtiden regner med at gå op i tid, når familielivet igen tillader det.

Camilla Pii Stuhr er mor til Eske og til toårige Liv, der lider af en kronisk mavesygdom. Hun er gift med Morten, der er selvstændig og har arbejdet meget, og så er hun sygeplejerske. For knap et halvt år siden blev det hele for meget, og Camilla Pii Stuhr begyndte at opleve symptomer for stress, så hun valgte at søge et nyt job.

»Jeg var helt opgivende i begyndelsen. I jobannoncer står der altid, at man skal kunne have mange bolde i luften, men det kunne jeg jo ikke på det tidspunkt. Jeg kunne ikke være i hamsterhjulet og præstere, når det ikke fungerede derhjemme med min familie,« siger hun.

Alligevel var hun til samtale på plejehjemmet Pilegården, hvor hun fortalte om situationen derhjemme. Om sin datter, der er syg, og som dengang vågnede ti gange hver nat. Om sit gamle arbejde på et hospital, hvor hun havde skiftende arbejdstider, og hvor hun var bange for at lave fejl, fordi hun var træt og udmattet.

»Ved jobsamtalen blev jeg stillet det bedste spørgsmål: Hvor mange timer kan du arbejde, så dit liv kan hænge sammen, og du kan være den bedste sygeplejerske her? Da forstanderinden spurgte mig, blev jeg faktisk rørt og utrolig lettet. Siden har jeg også følt mig mere dedikeret og som en bedre sygeplejerske, fordi jeg gerne vil leve op til den tillid, de har givet mig,« siger hun.

Hvad Camilla Pii Stuhr ikke vidste, da hun søgte jobbet, var, at hendes arbejdsplads er en del af et pilotprojekt i Københavns Kommune, hvor en række arbejdspladser har indført fleksibel arbejdstid. Projektet har kørt siden december sidste år i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Efter at Borgerrepræsentationen i februar stemte for et forslag, skal Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen til at oprette lignende pilotprojekter.

Selv om stillingen er sat til 37 timer om ugen, lagde Camilla Pii Stuhr ud med at arbejde 21 timer. I dag arbejder hun 29 timer, men i fremtiden kommer hun måske til at arbejde lidt mere.

På sit gamle arbejde spurgte Camilla Pii Stuhr aldrig, om det var en mulighed for at gå ned i tid. Hun følte ikke, at det var noget, man bad om. I stedet havde hun mange »barn syg«-dage« og dårlig samvittighed over ikke at være en god mor til sine to børn. Hun endte hos lægen med symptomer for stress. En måned senere sagde Camilla Pii Stuhr sit job op.

»Generelt har vi så mange forventninger til os selv, at det kan være svært at finde balancen. Vi skal være gode forældre, kollegaer og veninder, og så skal vi helst præstere godt på jobbet. På min nye arbejdsplads oplever jeg en anerkendelse af, at mennesker går igennem forskellige faser og udfordringer i deres liv, hvor der kan komme et behov for vekslende arbejdstider. At min leder bakkede mig op betyder, at mit liv nu er mere i balance, og at jeg har mere medbestemmelse over min egen tid.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.