Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Varevogn kan være ramt af sten fra en motorvejsbro

Politiet leder med hunde efter DNA-spor for finde de mulige gerningsmænd. Ingen er kommet til skade.

En person er fundet død i et brændt hus i Allingåbro, som ligger øst for Randers.
En person er fundet død i et brændt hus i Allingåbro, som ligger øst for Randers.

En varevogn er muligvis blevet ramt af sten, som er blevet kastet fra en motorvejsbro ved Svejstrupvej i Randers. Det melder Østjyllands Politi.

Bilen er blevet ramt af en genstand, som har skabt en større bule. Den første af flere anmeldelser kom klokken 11.27 onsdag formiddag, fortæller politikommissær Carsten Dahl fra politikredsen.

»Der sker det, at vi får en anmeldelse fra en person, som har kørt på motorvejen. Der bliver han ifølge eget udsagn ramt af en sten i sin varevogn. Den rammer lige over forruden, og der kommer en stor bule,« siger han.

Manden, som sad i varevognen, er ikke kommet til skade. Han har fortalt politiet, at han så fire personer løbe fra stedet.

Der er ikke fundet hverken sten eller andet på vejen, som kunne være den genstand, som muligvis er blevet kastet fra broen. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter tidligt onsdag eftermiddag.

Politiet er i området for at finde spor og for at lede efter den mulige genstand, der er kastet, fortæller Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

»Politiet er til stede for at undersøge området nærmere. De forsøger at finde frem til den genstand, der eventuelt er blevet kastet fra broen. Og så forsøger de at se, om der er spor fra gerningsmænd. Med hunde forsøger politiet at få færten af de mulige gerningsmænd,« fortæller Carsten Dahl.

»Vi har fundet noget fært ved et gelænder, hvor de mulige gerningsmænd har stået. Der har vi selvfølgelig sikret noget dna fra. Vi vil gerne høre fra vidner, hvis der er nogen, der har set noget ude ved Svejstrupvej. Det kan være, at de har set nogle, som skulle være løbet derude,« siger politikommissæren.

Den nordjyske motorvej E45 mellem Randers og Hobro blev som følge af hændelsen afspærret i begge retninger i et kortere tidsrum.

Trafikken afvikles atter normalt på strækningen, skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.