Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Varedeklarationer kan være svære at afkode

På en varedeklaration kan man falde over forkortelser som ADT, NRV og RI. Men hvad betyder de?

I december blev det indført, at alle færdigpakkede fødevarer fremover skal være påført en varedeklaration.

Men det kan være svært at afkode en varedeklaration og blive klog på, hvad betegnelser som ADT, NRV og RI betyder.

Når forbrugerne skal læse en varedeklaration, er ingredienslisten et godt sted at starte, siger Sofie Faltum fra Fødevarestyrelsens afdeling Kemi og Fødevarekvalitet.

- Ingredienserne er angivet efter faldende vægt. Den ingrediens, der angives først, er der mest af. I ingredienslisten er de allergene ingredienser fremhævet visuelt (for eksempel med fed skrift, red.), så de klart adskiller sig fra de øvrige ingredienser, forklarer Sofie Faltum.

På varedeklarationen skal det angives, hvor meget fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt, fødevaren indeholder per 100 gram.

De informationer kan forbrugeren bruge til at vælge de bedste fødevarer, mener Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

- Du bør begrænse indtaget af sukkerarter, mættet fedt og salt. Det er også godt at gå efter produkter, der har et højt indhold af fibre og desuden se på det samlede kalorieindtag, siger hun.

Hun anbefaler forbrugerne at se efter nøglehulsmærket, som bruges til at guide forbrugerne mod sundere fødevarer.

Til gengæld er der ikke grund til at dvæle ved "referenceindtaget", som kan være forkortet "RI" på en varedeklaration, mener Camilla Udsen.

Referenceindtaget henviser til det indtag af energi og næringsstoffer, en gennemsnitsperson skal have på en dag. Det bliver ofte holdt op imod en standardportion.

På en pakke cornflakes kan der for eksempel stå, hvor meget kulhydrat en portion indeholder i forhold til de kulhydrater, en gennemsnitsperson behøver om dagen.

- Producenterne definerer ofte standardportionerne for små. Folk spiser mere, end de tror. Så referenceindtag er ikke en mærkning, vi anbefaler, at man går efter. Vi anbefaler heller ikke producenter at bruge mærket, fordi vi mener, at det kan være vildledende, siger Camilla Udsen.

Fakta: Kend dine forkortelser:

- ADT står for "anbefalet daglig tilførsel" og angiver et gennemsnit over det behov en voksen har for vitaminer og mineraler. Betegnelsen har fået hug for at være misvisende, fordi det ikke er en anbefaling til alle, men et mål til sammenligning.

- RI står for "referenceindtag" og henviser til det indtag af energi og næringsstoffer en gennemsnitsperson skal have på en dag.

- NRV står for "næringsstofreferenceværdier" og dækker over det samme som RI.

Kilder: Altomkost.dk, Forbrugerrådet Tænk, foedevarer.di.dk.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.