Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Var »Mohammed Issa« det falske postbud, som ville dræbe Lars Hedegaard?

En spytklat og en blå varebil er de bedste spor i efterforskningen af attentatet mod debattør Lars Hedegaard, der for præcis et år siden onsdag blev angrebet i sit hjem.

Formanden for Trykkefrihedsselskabet af 2004, Lars Hedegaard, blev i februar 2013 forsøgt skudt i døren til sit hjem på Frederiksberg. Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet. Her er ejendommen, hvor Lars Hedegaard boede, da han blev angrebet.
Formanden for Trykkefrihedsselskabet af 2004, Lars Hedegaard, blev i februar 2013 forsøgt skudt i døren til sit hjem på Frederiksberg. Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet. Her er ejendommen, hvor Lars Hedegaard boede, da han blev angrebet.

Onsdag er det et år siden, at debattør og islamkritiker Lars Hedegaard blev forsøgt myrdet foran sin bolig på Frederiksberg, og gerningsmanden er stadig på fri fod.

I Københavns Politi understreger ledende politiinspektør Jørgen Skov, at efterforskningen fortsætter.

»Vi har efterforsket meget bredt, og det har desværre endnu ikke givet direkte resultat. Men sagen er ingenlunde lukket,« siger Jørgen Skov i en skriftlig kommentar.

Et af politiet bedste spor i sagen er en blå varebil, der holdt parkeret over for Hedegaards bopæl på dagen for drabsforsøget og frem til 20. marts, da politiet blev gjort opmærksom på den. I varebilen er der fundet fingeraftryk og DNA-spor.

Varebilens tidligere ejer solgte bilen 2. februar 2013 gennem Den Blå Avis. Køberen underskrev sig på slutsedlen som »Mohammed Issa«, der angiveligt er et falsk navn. Køberen af bilen beskrives som en mand på 25-35 år, 175-180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han menes at være af anden etnisk herkomst end dansk, men han talte flydende dansk.

Mohammed Issa er også navnet på en kendt palæstinensisk terrorist og tidligere medlem af Den Palæstinensiske Befrielsesfront, PFLP, som blandt andet optræder på EUs terrorliste.

»Vi arbejder hårdt på at finde køberen af bilen, da det er vores vurdering, at bilen kan knyttes til drabsforsøget,« siger Jørgen Skov.

Et andet spor, der kan vise sig afgørende, er en klat spyt, der blev fundet på jorden, hvor Hedegaard kom i håndgemæng med den ukendte gerningsmand, der under drabsforsøget var klædt som et postbud med rød jakke.

»Vi har en ren DNA-profil fra spytklatten, men der er ikke et match i DNA-registret. Vi kan være heldige, at sporet kan knyttes til en gerningsmand, men spyttet kan også stamme fra en tilfældig forbipasserende kondiløber eller hundelufter,« siger politiinspektøren.

Københavns Politi har gennemset mange timers videoovervågning fra lokalområdet og har desuden indsamlet en meget stor mængde af videoovervågning, der fortsat afventer at blive gransket nærmere. Men politiet vurderer, at det ikke giver mening at nærstudere de mange hundrede timers optagelser, før der er noget konkret at lede efter. Med andre ord skal der først være identificeret en konkret mistænkt.

Derfor søger politiet fortsat hjælp fra borgerne.

»Vi vil være meget taknemmelige for tip fra folk, som har en konkret mistanke til en person, som måske har talt over sig i løbet af året, eller som på anden vis har opført sig mistænkeligt – herunder udtrykt sympati for drabsforsøget mod Lars Hedegaard,« siger Jørgen Skov.

Efter at det falske postbud havde affyret det skud, som gik hen over hovedet på Hedegaard, slog hans pistol klik, og det kom til håndgemæng mellem de to, inden den sorthårede gerningsmand stak af til fods.

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm har tidligere vurderet, at Lars Hedegaard er blandt de fem mest udsatte terrormål i Danmark i kraft af hans vedholdende islamkritik. Svenskeren påpegede dog samtidig, at det at være et mål ikke nødvendigvis betyder, at der er en konkret trussel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.