Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vanvidsbilist får fængselsstraf for kapkørsel i København

En 19-årig kvinde har tirsdag fået sin dom for at have begået uagtsomt manddrab under kapkørsel i København.

Arkivfoto. En onsdag i januar kørte en sort Mercedes over for rødt i København, og det kom til at koste en 22-årig mand livet.
Arkivfoto. En onsdag i januar kørte en sort Mercedes over for rødt i København, og det kom til at koste en 22-årig mand livet.

Et længere kapløb i Københavns centrum mellem en sort og en hvid Mercedes endte med at koste en 22-årig mand livet 14. januar.

Tirsdag er en 19-årig kvinde blevet idømt to års fængsel for uagtsomt manddrab.

»Du har bevidst sat dig ud over hensynet til andres sikkerhed.« Sådan lød det fra dommer Johann Herzog under domsafsigelsen.

Kvinden kørte ifølge tiltalen om kap i en sort Mercedes mod en mand i en hvid Mercedes en nat i januar. Med sig i bilen havde hun en anden kvinde og en mand.

Efter at have kørt om kap gennem Københavns gader kørte de to biler over for rødt, og den sorte Mercedes kolliderede med en hvid Citröen C3.

Føreren af den hvide Citröen pådrog sig voldsomme skader som kraniebrud og brud på bækkenet, mens passageren i bilen afgik ved døden.

Ifølge Ekstra Bladet kørte chaufføren i den hvide Citroën for kørselstjenesten Uber.

Den 19-årige kvinde var tiltalt for uagtsomt manddrab og betydelige legemsbeskadigelser, for at have bragt andres liv og førlighed i fare og for en stribe overtrædelser af færdselsloven. Hun blev kendt skyldig i alle forhold.

Under anklager Adam Fischermanns procedure lagde han vægt på dna-beviser og flere vidneforklaringer, der peger på, at hun var føreren af bilen.

»Det er en meget alvorlig sag. En mand mistede livet, og selv nu ønsker føreren af den sorte Mercedes ikke at tage ansvar for sin kørsel,« sagde han og henviste til, at den 19-årige kvinde har nægtet sig skyldig og forklaret, at det var en fremmed mand, der kørte bilen.

Men i retten blev det af dommeren slået fast, at den 19-årige kvinde var føreren af bilen.

Hun havde ikke selv nogen afsluttende kommentar til sagen, men hun var tydeligt berørt af situationen og fældede flere tårer under det afsluttende retsmøde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.