Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vandværker lukker efter pesticidfund i drikkevand

Ifølge Danva, kan der være tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

Ifølge Danva, kan der være tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.
Ifølge Danva, kan der være tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet.

Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

Det skriver interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, Danva, i en pressemeddelelse.

Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang i grundvandsovervågningen.

Men der tegner sig et »dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand«, skriver Danva.

Direktør i Danva Carl-Emil Larsen mener, at politikerne én gang for alle skal skærme drikkevandet mod pesticider.

»Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, at politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle.«

I otte ud af 14 vandværker hos Hovedstadens Forsyning (Hofor) er der blevet fundet pesticidresten dimethylsulfamid, som eksperterne ikke har meget viden om. Det skriver DR.

Ved værkerne i Dragør og Hvidovre blev stoffet fundet i koncentrationer over grænseværdien. De to værker blev midlertidigt lukket ned, da man opdagede giftresterne i vandet.

Hidtil har stoffet ikke været på den liste over pesticider, som vandværkerne skal teste for. Men en mistanke fik alligevel Hofor til at undersøge vandet for det hidtil ukendte stof.

Det fortæller Ann-Katrin Pedersen, der er leder af vandkvalitetssektionen i Hofor, til DR.

»Normalt tror vi jo, at vi tester for de problemstoffer, der er. Så det er overraskende, at vi finder det her stof, og at vi finder det i så høje koncentrationer,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.