Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vandværker efter nederlag til Skat: Resultat af lovsjusk

Det var aldrig meningen, at danskerne skal betale skat via vand. Vandværker kalder dom resultat af lovsjusk.

København. I en principiel sag mod Skat led vandselskaberne tirsdag nederlag i Østre Landsret.

Da de kommunale vandværker, som står for drikkevand og spildevand, i 2009 blev omdannet til private aktieselskaber, skulle selskabernes værdier prissættes.

Men Skat brugte en beregningsmodel, der ifølge vandselskaberne er uegnede til selskaber, der ikke må give overskud.

Derfor hev vandselskaberne Skat i retten, hvor Østre Landsret altså har givet Skat ret.

Ifølge vandselskaberne vil afgørelsen betyde en skatteregning på milliarder, som vil blive sendt videre til forbrugerne.

Carl-Emil Larsen, der er direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, er meget skuffet efter dagens dom. Det er dog endnu ikke afgjort, om dommen skal ankes til Højesteret.

- Men hvis dagens dom kommer til at stå til troende, så betyder det, at danskerne kommer til at betale skat via vandprisen, selv om der var en klar politisk intention om, at det ikke skulle ske.

- Jeg vil holde fast i, at der er tale om lovsjusk, når man ikke har fået tilpasset lovgivningen, så den passer til det, der var politikernes mening, siger Carl Emil Larsen.

Tirsdagens dom faldt i to prøvesager, som var anlagt af Hvidovre Vand A/S og Hjørring Vandselskab A/S. Den vil få betydning for 273 andre vandselskaber, hvis sager er stillet i bero i Landsskatteretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.