Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vandscootere generer hurtigfærger og vinterbadere ved Aarhus

Det er ikke endt tragisk som i København, men vinterbadere i Aarhus har flere gange følt sig chikaneret af vandscootere.

Vandscooter ved Amager Strandpark.
Vandscooter ved Amager Strandpark.

Når solen kommer frem på himlen, kommer vandscooterne ofte på vandet.

Selvom det ikke er endt så tragisk som ulykken i Københavns Havn lørdag aften, så oplever vinterbaderne i Aarhus ubehagelige episoder med vandscootere, som de føler chikanerer dem og bringer deres liv i fare.

Det skriver DR Østjylland.

Vinterbaderne i Aarhus havde i weekenden årets første oplevelse med vandscootere, der generede dem, fortæller Torben Iversen, formand for vinterbaderne i Vikingeklubben Jomsborg, der holder til ved badeanstalten Den Permanente i det nordlige Aarhus.

- Der lå to til tre vandscootere og ræsede frem og tilbage mellem Lystbådehavnen og Den Permanente. På et tidspunkt var én inde og lave cirkler 30 meter fra stranden. Det er jo indenfor den afstand, hvor folk svømmer, siger Torben Iversen til DR Østjylland.

Det var årets første sammenstød med vandscootere, og der kommer sikkert flere. Det er i hvert fald erfaringen fra sidste sæson, fortæller Torben Iversen.

- En gang var de halvanden-to meter fra vores mole. Så vendte de røven til og sprøjtede vand op på dem, der slikkede sol. Det er jo tåbeligt, sådan noget, siger Torben Iversen.

Også Mols-Liniens færger føler sig generet af vandscootere, der kommer for tæt på, fortæller kommunikationschef Jesper Maack.

- Det er tydeligt, at nogle af dem synes, at det er skægt at sejle om kap med vores hurtigfærger, siger han til DR Østjylland.

Han advarer om, at kaptajnen har svært ved at se de små fartøjer, hvis de kommer for tæt på de store færger.

I 2012 blev reglerne for sejlads med vandscooter og jetski lempet.

Der er dog stadig en række områder i Danmark, hvor det er forbudt sejle på vandscooter. Derudover er der flere regler, man skal overholde, når man sejler. For eksempel skal man sejle minimum 300 meter fra kystlinjen, hvis man er i høj fart.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.