Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vandregningen stiger med op til 1.000 kroner

Skattesmæk til vandselskaber betyder, at danskerne kan se frem til højere vandregninger i år. Skat handler stik imod intentionerne med vandloven, mener DANVA.

Dryppende vandhane
Dryppende vandhane

Næste gang din vandregning skal betales, kan det være, at du skal lægge flere penge end du plejer.

Det skyldes, at Skat nu kræver en ekstra beskatning af vandselskaberne, der på sigt vil føre til, at Skat kan indsamle op mod 25 milliarder kroner fra borgere og virksomheder via vandselskaberne.

Det oplyser vandsektorens brancheorganisation Danva i en pressemeddelelse.

Skattesmækket kommer, fordi Skat har værdisat vandselskaberne helt anderledes end det, selskaberne har lagt deres budgetter ud fra.

Ifølge DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen, bliver vandselskaberne brugt som »malkeko« til at inddrive en skjult skat.

»Hvis staten har brug for at opkræve ekstrabeløb hos borgerne og erhvervslivet, så skulle de gøre det med åben pande i stedet for at luske pengene hjem via danskernes vand og spildevand,« siger Carl-Emil Larsen og tilføjer, at regningen for en gennemsnitlig husstand vil stige med op til 1.000 kroner i fremtiden.

Direktøren fortæller, at det, der var hensigten med vandsektorloven fra 2010, nu er blevet ødelagt med skattesmækket.

»Da man lavede vandsektorloven i 2009, besluttede politikerne at give selskaberne mulighed for at opkræve penge over vandtaksten til at dække nye investeringer. Men den gevinst, som politikerne med den ene hånd har givet, har de med den anden hånd nu beskattet,« fastslår DANVAs direktør.

Carl Emil-Larsen kalder det for »lovsjusk« og opfordrer politikerne til at genoptage forhandlingerne om vandsektorloven, så den ikke medfører store takststigninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.