Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valgforsker: »Danskerne er glade for EU. De vil bare ikke have mere af det«

Brexit. Det britiske folk har talt, og det med en røst, der har fået aktiemarkeder, valutakurser og hele Bruxelles bærende fundament til at skælve i sin grundvold. Men hvordan ville et valg arte sig, hvis den danske befolkning i morgen blev bedt om at tage stilling til samme spørgsmål som briterne?

Skal Danmark følge i briternes fodspor med en folkeafstemning, der sætter vores EU-medlemskab på prøve? Ja, siger Enhedslistens Pernille Skipper. Ifølge Derek Beach, der er valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, er der dog generel stor opbakning til EU i den danske befolkning.
Skal Danmark følge i briternes fodspor med en folkeafstemning, der sætter vores EU-medlemskab på prøve? Ja, siger Enhedslistens Pernille Skipper. Ifølge Derek Beach, der er valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, er der dog generel stor opbakning til EU i den danske befolkning.

Farvel og tak. På dagen, hvor et britisk exit fra EU er blevet en realitet, har en række politiske røster på tværs af Europa meldt sig i koret af kritikere, der ønsker deres respektive landes EU-medlemskaber taget op til revision.

Hertillands har Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, allerede sagt, at Danmark bør følge briternes videre færd tæt, alt imens Pernille Skipper fra Enhedslisten efterspørger en tilsvarende folkeafstemning om dansk EU-medlemskab.

»Jeg håber, at danske politikere tager det som et vink med en vognstang. Der er en enorm skepsis i befolkningen. Lad os nu få den afstemning herhjemme også,« lød det bl.a. fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper i et interview med TV2.

Men der er dog lang vej til et eventuelt dansk exit fra EU, vurderer en af landets førende valgforskere med speciale i EU-afstemninger. Ifølge Derek Beach, der er professor på Aarhus Universitet, er danskerne nemlig i udgangspunktet glade for at være en del af EU.

Det fælles politiske projekt må bare ikke blive mere omsiggribende, end det allerede er, siger han.

»Hvis danskerne blev bedt om at tage stilling til EU ved en folkeafstemning i morgen, så vil de helt klart stemme for at blive i samarbejdet. Det ville kort sagt blive ét stort rungende »ja« til EU«, siger Derek Beach og understreger, at der er en verden til forskel mellem briter og danskere, når det kommer til EU.

»Hvis man kigger komparativt på det, så har Eurobarometer for nyligt spurgt om de europæiske befolkningers holdning til EU, og her var Storbritannien med længder det sted, hvor der var flest, der mente, at det ville være bedre at forlade EU.«

Omvendt svarede langt størstedelen af den danske befolkning, at et fortsat EU-medlemskab er vejen frem.

»70 procent af danskerne sagde derimod, at de er fuldstændigt uenige i, at vi kunne klare os bedre udenfor EU. De eneste lande, der ligger over os på det punkt er Luxembourg, Litauen og Holland,« siger Derek Beach og tilføjer:

»Min undersøgelse af den danske folkeafstemning i efteråret viser det samme. Overordnet set er danskerne glade for EU. De vil bare ikke have mere af det – og her er der altså en verden til forskel i forhold til det, vi har set i England i dag.«

En nylig Megafon-måling, som TV2 og Politiken har fået foretaget, viser ligeledes, at det blot er 33 procent af den danske befolkning, der ønsker en lignende dansk EU-folkeafstemning.  59 procent mener ikke, at en folkeafstemning er vejen frem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.