Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Valgene der kan ryste EU

Skæbneåret 2015 kan føre til »politiske jordskælv« og ustabilitet i Europa, forudser eksperter. EU-skeptiske partier vinder frem ved en række valg i hele Europa. Det græske valg i går var kun begyndelsen.

Det EU-kritiske UK Independence Parti, UKIP, med Nigel Farage i spidsen står til fremgang i Storbritannien. Arkivfoto: Ben Stansall
Det EU-kritiske UK Independence Parti, UKIP, med Nigel Farage i spidsen står til fremgang i Storbritannien. Arkivfoto: Ben Stansall

Først Grækenland, så Storbritannien, derefter Spanien, Danmark, Finland, Frankrig og Holland. Valg i europæiske lande står i kø i år og kan sende voldsomme rystelser gennem EU og føre til et langt mere politisk ustabilt Europa, end vi har været vant til. Det forudser flere europæiske analyser og EU-eksperter, som Berlingske har talt med.

Storsejren til det græske venstrefløjsparti Syriza i går er kun begyndelsen på et år, hvor stærkt EU-kritiske yderfløje både til højre og venstre står til at få langt mere indflydelse. I maj gælder det Storbritannien, hvor UK Independence Party, UKIP, står til fremgang, og premierminister David Cameron vil sende britisk EU-medlemskab til afstemning, hvis han genvinder magten. I Spanien står det nye venstrepopulistiske Podemos til at blive landets største med en afvisning af sparekursen, der ligner græske Syrizas.

I Danmark kan Dansk Folkeparti blive det største parti, og i Finland står det indvandrerkritiske De Sande Finner stærkt. Oven i det får vi endnu en armlægning mellem de regeringsbærende socialister og det højrenationale Front National i det terrorramte Frankrig, hvor der er lokalvalg i marts.

»Politiske jordskælv kan være i vente for Europa i 2015,« fremgår det af en analyse, som det ansete magasin The Economists Intelligence Unit netop har udarbejdet for BBC. Den slår fast, at der i dagens Europa er en historisk dyb kløft mellem de etablerede partier og vælgerne.

»Anti-establishment-partier får hurtigt fodfæste i en række lande, som står over for valg i 2015. Påvirkningen fra endnu en periode med græsk uro kan blive betydelig. Risikoen for kriser og politiske nedbrud er høj,« hedder det i analysen.

Den største trussel mod verden

EU-professor Marlene Wind, Københavns Universitet, mener, at graden at ustabilitet afhænger af, hvordan valgene falder ud, om proteststemmerne på yderfløjene fører til, at der ikke kan dannes regeringer med de kendte regeringsbærende partier.

»Men den dagsorden, som de populistiske partier sætter, smitter kraftigt af på mainstreampartierne. Det har vi set i blandt andet Storbritannien, Danmark og Frankrig. Man kan forvente, at mainstreampartierne af skræk og rædsel for at miste flere stemmer til yderfløjene prøver i endnu højere grad at kopiere deres retorik. Det vil føre til en mere EU-skeptisk kurs, og man vil blive mere og mere skinger i sin holdning til emner som østarbejdere, indvandrere, indre marked og offentlige nedskæringer,« siger Marlene Wind.

Det New York-baserede konsulentfirma Eurasia Group, som lever af at analysere politiske risici, placerede på en rangliste tidligere på måneden de politiske stridigheder i Europa som den største trussel mod verden i 2015. Højere end både krigen i Syrien og Ukraine.

»Europas økonomi er i en betydeligt bedre form, end da krisen i eurozonen var på sit højeste, men politikken har det langt værre,« siger Ian Bremmer, Eurasia Groups grundlægger, i et interview med Harvard Business Review. Han nævner en stribe fremadstormende højre- og venstrepopulistiske partier i Europa.

»Hvis man kombinerer dem med en meget svag vækst, ringe muligheder for Europas unge, diffuse følelser mod indvandring og voksende islamisk radikalisering, gør alt det tilsammen det langt sværere at regere disse lande. Og det er sandsynligt, at det vil bringe regeringer til magten, som er langt mere fremmedgjorte over for Bruxelles og Berlin,« siger han.

Den europæiske skepsis over for EU er meget forskellig i nord og syd. Mens den i lande som Grækenland, Spanien og Italien er rettet mod de skrappe krav om nedskæringer, er den i Skandinavien, Tyskland og Storbritannien rettet mod indvandring, grænsekontrol og østarbejdere.

Lektor i EU-studier ved Aarhus Universitet Derek Beach mener, at der også ligger klare politiske motiver bag Den Europæiske Centralbank, ECBs, gigantisk redningspakke i sidste uge.

»2015 kan blive det år, hvor euroskepsissen for alvor slår igennem nationalt. Det er ikke tilfældigt, at ECB nu er gået ud med denne kvantitative lempelse. Man kan godt se, at det kan gå helt galt demokratisk, hvis ikke man hjælper landene i syd på en eller anden måde,« siger han og tilføjer: »Man kan i EU leve med et eller to lande med besværlige populistiske og euroskeptiske ledere. Men man kan ikke leve med en hel koalition. Hvis EU får et blokerende mindretal af euroskeptiske populistiske lande, så tør jeg slet ikke spå om, hvor EU er på vej hen.«

Reformer risikerer at gå i stå

Hvis ECBs politik ikke virker, og EU går ind i en periode med deflation, kan det ikke undgås, at reformerne og EUs øverste besluttende organ går helt i stå, mener han. Også den danske EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S) sætter sin lid til en bedre økonomi.

»2015 bliver et helt afgørende år for Europa. Jeg er som udgangspunkt optimist. Men vi står over for nogle skæbnepolitiske begivenheder, som kan ændre situationen. Hvis den økonomiske situation ikke forbedres i løbet af 2015, tror jeg, vi får endnu større politiske jordskred. En større økonomisk fremgang vil til gengæld kunne stække de populistiske partier både til højre og venstre,« siger han.

Jeppe Kofods kollega Jens Rohde (V) er mindre bekymret for valgåret 2015.

»Lige nu er der gået lidt Pegida-bevægelse i det hele. Man er imod en masse forskellige ting – fri abort, indvandring, EU. Men jeg tror ikke, at det grundlæggende vil rokke ved fundamentet under det europæiske fællesskab,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.