Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Værsgo - her er din ældste forfader

Menneskets ældste forfader var en lillebitte »kæmpemund«, og dens opdagelse løser et stort mysterium, forklarer førende dansk forsker.

Sådan ser den ud, din ældste forfader. Dyret med den store mund levede i havet for 540 mio. år siden og var omkring én millimeter stor. Dens mund fungerede sandsynligvis også som anus.
Sådan ser den ud, din ældste forfader. Dyret med den store mund levede i havet for 540 mio. år siden og var omkring én millimeter stor. Dens mund fungerede sandsynligvis også som anus.

Hvordan så din ældste forfader ud – som en abe, en mus, en fisk?

Nix. Din ældst kendte forfader var bare omkring en millimeter stor, og den vrikkede rundt på sandet havbund for 540 millioner år siden, mens den filtrerede vandet for føde med sin store mund, der efter alt at dømme også fungerede som anus.

Men samtidig havde den sanseorganer, sandsynligvis gællespalter samt en nervestreng ned langs ryggen. Det sidstnævnte er vigtigt, for det placerer Saccorhytus coronarius, som den hedder, i den samme store gruppe af dyr, som vi selv tilhører, nemlig Deuterostomia.

Det er den samme gruppe, som alle hvirveldyr, herunder pattedyr, fisk, fugle og krybdyr, tilhører. Vi kan med andre ord spore hele vores evolution, vores lange udvikling, helt tilbage til dette fremmedartede smådyr.

Opdagelsen skyldes en international gruppe af palæontologer, som i et særligt geologisk lag i Kina fandt adskillige usædvanligt velbevarede fossiler af det mærkværdige dyr.

»Det er virkelig en stor opdagelse,« siger professor ved Zoologisk Museum i København, Reinhardt Møbjerg Kristensen, der er en af verdens førende eksperter i livets komplekse stamtræ.

Med opdagelsen synes forskerne nemlig langt om længe at have løst et dilemma, som martrede den store naturforsker Charles Darwin, Det redegør Reinhardt Møbjerg Kristensen for i en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution.

I sit banebrydende værk »Arternes oprindelse« skrev Darwin, at de ældst kendte fossiler er trilobitter – forholdsvis store krebsdyr i havet. Det hang bare ikke sammen med hans evolutionsteori, ifølge hvilken man burde forvente, at de ældste dyr er væsentligt mere primitive end trilobitter. Og det nagede Darwin.

Ifølge professoren synes de nye opdagelser og en række tilsvarende fund andre steder imidlertid at løse gåden.

»Forklaringen er, at dyrene har været uendeligt små, og det har palæontologerne ikke tidligere kigget efter – eller man har ikke haft teknikken til det før nu. På den måde kan man nu nærmest endegyldigt afvise dogmatikere, der hævder, at samtlige 35 dyrerækker med guddommelig hjælp sprang fuldt udviklede ind på verdensscenen,« fastslår Møbjerg Kristensen og tilføjer, at vores ældste forfader må være endnu ældre end 540 mio. år:

»Vores forfædre er formentlig opstået i dybhavet for 600-700 mio. år siden under Snowball Earth – en iskold periode, hvor isen sandsynligvis bredte sig helt ned til Ækvator. Det kan vi regne ud ved at studere det molekylære ur, det vil sige evolutionens rate eller hastighed.«

Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.