Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Værdighed er også at afgøre, hvornår man vil i bad

En stor del af midlerne fra »værdigheds-milliarden« bruges på projekter, der skal forbedre livskvaliteten for ældre danskere, viser redegørelse. I København vil svage ældre bl.a. kunne vælge at få bad frem til kl. 22. Og så kommer der flere »varme hænder« på plejehjemmene.

Ole Hyldgaard lider af en alvorlig nyresygdom og har behov for hyppig dialysebehandling på hospitalet i dagtimerne. Derfor er han og hustruen, Lise Hee, lykkelige for, at hjælpen fra hjemmeplejen nu kan komme om aftenen, hvor der er mere ro. ?Foto: Niels Ahlmann Olesen
Ole Hyldgaard lider af en alvorlig nyresygdom og har behov for hyppig dialysebehandling på hospitalet i dagtimerne. Derfor er han og hustruen, Lise Hee, lykkelige for, at hjælpen fra hjemmeplejen nu kan komme om aftenen, hvor der er mere ro. ?Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hvor meget værdighed og livskvalitet kan man få for én milliard kroner?

I København vil ældre, som får hjemmepleje, fremover få mulighed for at komme i bad, når det passer dem. Flere vil også kunne gøre brug af de velværebade, der er en lise for krop og sjæl, og som er ved at blive opført på flere plejehjem. I Aarhus vil beboere på plejehjem kunne få tilskud, så de billigt kan komme på hotelferie, og i Roskilde etablerer kommunen en seniorhøjskole, hvor ældre tilbydes en vifte af kulturelle, sociale og fysiske aktiviteter.

Dette er blandt de mange initiativer, som landets kommuner i disse uger sætter gang i for at løfte indsatsen for ældre danskere, fremgår det af oplysninger fra kommunerne og Sundhedsministeriet.

Pengene kommer fra en pulje på en milliard kroner, der som følge af en finanslovsaftale årligt afsættes til at sikre danskerne en »værdig ældrepleje«. Hvad det vil sige, begynder der nu at tegne sig et mere tydeligt billede af.

Ifølge en redegørelse fra Sundhedsministeriet, som skal godkende og give tilsagn om økonomisk støtte til projekterne i kommunerne, går størstedelen af dem ud på at forbedre livskvaliteten for ældre. En pæn sum af pengene går til bedre kvalitet og sammenhæng i plejen samt øget »selvbestemmelse« for ældre, ligesom der kommer penge til projekter, som har fokus på ældres mad og ernæring – og til en »værdig død«.

58 millioner kroner fra milliardpuljen er øremærket Københavns Kommune, og en del af det beløb skal gå til at give ældre mere valgfrihed og selvbestemmelse.

Det indebærer blandt andet, at ældre nu kan vælge at få hjælp fra hjemmeplejen til at komme i bad om aftenen. Hidtil har de kun kunnet blive vasket frem til klokken 15.30, men det tidspunkt rykkes nu til klokken 22. Tilsvarende vil ældre også selv kunne bestemme, hvornår de ønsker at få gjort rent.

»Når man får brug for hjælp, skal det jo ikke være sådan, at man må tilrettelægge livet efter, hvornår medarbejderne i kommunen går på arbejde. Har man hele livet taget bad om aftenen, skal man kunne fortsætte med dette,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Et sent bad får dagen til at hænge sammen

Den fleksibiltet passer fint ind i hverdagen hos Ole Hyldgaard og hans kone, Lise Hee, der som nogle af de første har gjort brug af muligheden for at bade om aftenen.

Ole Hyldgaard lider af en alvorlig nyresygdom, er kørestolsbruger og har behov for hyppig dialysebehandling på hospitalet. De dage er hektiske, så det var en belastning, at parret kunne komme til at vente en time eller to på, at hjemmehjælperten dukkede op. Aftenerne er mere rolige, der er bedre tid, og det giver et mere afslappet rum om badet. På den måde kommer dagen til at hænge bedre sammen, og det betyder meget for parret, at de kan være med til at styre, hvad der skal foregå hvornår.

»Når man skal have hjælp til stort set alt, er det vigtigt, at man stadig har en rest af selvrespekt og selvbestemmelse. Vi vil meget gerne have hjælp fra kommunen, men vi vil også gerne kunne sige, hvordan vi helst vil have det. Det betyder meget, at vi kan følge vores egne, gode rytmer, og derfor er vi også rigtigt glade for, at man er lydhøre og fleksible i forhold til, hvornår Ole kan få bad,« siger Lise Hee.

I København bruges en væsentlig del af »værdighedsmillionerne« på at rette op på et af de store kritikpunkter i forhold til ældreplejen, nemlig den lave bemanding på plejehjemmene om aftenen. Plejecentrene får penge til flere »varme hænder«, det vil sig til at øge normeringen med en ekstra medarbejder i to timer inden for tidsrummet 17 til 21, som eksempelvis kan bruges på at skabe hyggelige rammer om aftensmaden.

»Vi skal væk fra, at det bliver nat på et plejehjem klokken 15, og at alle aktiviteter kun foregår i dagtimerne, fordi der ikke er tid til den nære omsorg om aftenen,« siger Ninna Thomsen.

På dagsorden i København er desuden et såkaldt velværebaderum for ældre på Amager. I forvejen har kommunen fem af disse baderum, som ifølge kommunen giver mulighed for en »luksusbadeoplevelse« med fokus på sanserne, og hvor der er varme i gulvet, lyset kan dæmpes, der er stjerner i loftet, duft fra æteriske olier, særlige håndklæder og mulighed for musik i ørerne.

Projekter rammer plet

Med projekterne ser København ud til at ramme inden for skiven i forhold til de forestillinger, som politikerne i Folketinget har haft om, hvad værdighedsmilliarden skal bruges til.

»Valgfrihed og selvbestemmelse er kerneværdier for regeringen, og derfor synes jeg også, det er positivt, at man i Købehavn har valgt at bruge penge fra værdighedsmilliarden til netop at give ældre mulighed for selv at bestemme, hvornår de eksempelvis vil have gjort rent eller få et bad,« siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Andre projekter i kommunerne sigter på at styrke genoptræningen af ældre borgere efter sygehusbehandling. Syddjurs Kommune vil blandt andet ansætte sygeplejersker, der skal holde »tryghedssamtaler« med ældre, samme dag borgeren udskrives fra sygehuset. Og i hjemmeplejen i Fredensborg Kommune går man i gang med at opspore og hjælpe småt spisende borgere, som taber sig og derfor er i risiko for at blive underernærede og blive indlagt på sygehuset.

»Flere af kommunerne har valgt at bruge flest penge på initiativer, der skal give de ældre større livskvalitet, mere selvbestemmelse og en bedre kvalitet og sammenhæng i plejen. Det, tror jeg, de ældre vil sætte stor pris på, og jeg håber, at initiativerne kan være med til at skabe en mere værdig ældrepleje, hvor ældre får mulighed for at bestemme mest muligt,« siger Sophie Løhde.

Ældre Sagen er meget positiv over for de projekter, der er på vej. Organisationen har hørt om enkelte dårlige eksempler, hvor kommuner har ønsket at bruge penge til at ansætte medarbejdere i mere administrative stillinger og til at ombygge ældreboliger til plejeboliger. Men altovervejende er vurderingen, at pengene ser ud til at blive brugt rigtigt på eksempelvis bedre normeringer, flere aktiviteter og ekstra rengøring.

»Der er mange gode ting, som virkelig vil kunne blive et løft for de ældre. Det er rigtigt godt, at man som i København har fokus på valgfrihed og selvbestemmelse, og at der er mange projekter, hvor man satser på livskvalitet. Det lover godt,« siger chefkonsulent Margrethe Kähler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.