Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vælgerne ønsker mere konkurrence til DSB

Regeringens planer om at udbyde flere togstrækninger til andre selskaber end DSB får opbakning af vælgerne.

Over halvdelen af vælgerne bakker op om regeringens planer om at udbyde flere togstrækninger til andre togselskaber end DSB.

Det viser en meningsmåling, som Norstat har foretaget for netavisen Altinget.

Her svarer 56 procent, at det er en god idé at sende flere togstrækninger i udbud. 26 procent er imod ideen.

Resultatet vækker glæde hos transportminister Ole Birk Olesen (LA), som arbejder på at sende flere strækninger i udbud. I første omgang skal det nuværende udbud i Midt- og Vestjylland udvides.

- Jeg er helt enig i, at der skal udbydes mere. Udbuddet i Midt- og Vestjylland har vist, at det er en god idé. Kundetilfredsheden stiger. Præcisionen i afgangene stiger. Så det vil vi gerne fortsætte med, siger Ole Birk Olesen til Altinget.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at man ønsker "en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken". En del af den danske jernbane er allerede udbudt.

Siden 2003 har Arriva nemlig haft ansvaret for en del af driften i Midt- og Vestjylland.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, mener, at målingen afspejler, at DSB ikke leverer godt nok.

- Og hvis DSB ikke kan køre de strækninger, der skal køres, så må vi jo få nogen til at hjælpe dem. Vi vil ikke have udbud for udbuddets skyld. Men hvis det kan give os både billigere og bedre kollektiv trafik, så synes jeg, det kan give god mening, siger han til Altinget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.