Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vælg vinglas ud fra din favoritvin

I stedet for at hamstre stel, så der står 12 glas i alle størrelser i skabet, er det bedre at handle vinglas efter, hvilken vin du oftest vil hælde i det.

Vinekspert opfordrer til en mere selektiv udvælgelse af vinglas fremfor at fylde skabene med standardstel. Arkivfoto.
Vinekspert opfordrer til en mere selektiv udvælgelse af vinglas fremfor at fylde skabene med standardstel. Arkivfoto.

Udvalget af vinglas er så stort, at mange risikerer en nedsmeltning, før de finder ud af, hvordan vinsamlingen skal serveres.

Men hvis man tilsidesætter personlig smag udi design, mærker og udseende, så er der en regel, som alle vinglas bør leve op til.

»Du skal altid vælge tulipanformede glas. Og det til alle vine. Du kender dem ved, at glasset buer ind foroven og er bredest på midten,« forklarer Malene Smidt Hertz, vinkyper og medstifter af vinuddannelse.dk.

Når formen er rimelig ligetil, så kan der i stedet være ræson i at overveje, hvilken slags vin man oftest serverer og nyder. Hvis man ofte drikker hvidvin og kun sjældent mousserende, behøver man ikke nødvendigvis at investere i begge glastyper.

»Der findes et hav af glas og lige så mange teorier om, hvilken facon der passer bedst til den enkelte drue- eller vintype, men de fleste husstande bør kunne begrænse sig til to-tre glastyper,« vurderer Malene Smidt Hertz.

Særligt fordi det ikke nødvendigvis er alle bobler, der bliver bedre af at blive hældt op i de traditionelle høje, slanke glas.

»Flere skænker god mousserende vin i hvidvinsglas. Man går lidt på kompromis med boblerne i et større glas, for CO2en stiger hurtigere op, men smagen får bedre mulighed for at udvikle sig med mere overflade,« forklarer Malene Smidt Hertz.

Både cava og champagne har en så kompleks aroma og smag, at den kommer bedre til udtryk i et glas med større overflade, og hvor der er plads til, at aromaerne kan udvikle sig - som et bredt champagneglas eller et hvidvinsglas.

Traditionelle champagneglas fylder man ofte over halvt op, tulipanglas skal kun fyldes til det bredeste sted på glasset, så vinen får mest mulig kontakt med ilten, der folder duften ud.

Dog kan springet også blive for stort, og Malene Smidt Hertz vil ikke anbefale, at man hælder bobler i rødvinsglas.

Og når snakken falder på rødvin, så er der også forskel på, hvor meget du får ud af din rødvin, alt afhængig af hvordan dit glas er udformet. Det mener i hvert fald glasfabrikanten Riedel, der har udformet forskellige glas, alt efter om der skal hældes pinot noir, syrah eller cabernet sauvignon i.

Så er det igen og igen den samme rødvin, der bliver købt og fundet frem til en festlig aften, kan det give mening at undersøge, hvilken form og størrelse vinglas der passer allerbedst til favoritten.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.