Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

V: Bestyrelser skal styre hovedstads-hospitaler

Venstre i Region H vil have, at bl.a. erhvervsfolk skal være med til at hjælpe hospitaler med at styre uden om problem-sager som Sundhedsplatformen.

Venstre i Region H vil have, at bl.a. erhvervsfolk skal være med til at hjælpe hospitaler med at styre uden om problem-sager som Sundhedsplatformen.
Venstre i Region H vil have, at bl.a. erhvervsfolk skal være med til at hjælpe hospitaler med at styre uden om problem-sager som Sundhedsplatformen.

Sundhedsvæsenet i hovedstadsområdet styres for dårligt, og det har medført flere problem-sager, der rammer patienterne.

Derfor skal der etableres bestyrelser i tilknytning til hospitalerne, hvor der hentes erhvervsfolk og andre medlemmer ind med særlige kompetencer, som kan være med til at sikre en mere effektiv drift og en højere kvalitet af behandlingen.

Dét er budskabet i et nyt udspil fra Venstre i Region Hovedstaden, der nu foreslår, at der på et eller flere af hospitalerne laves forsøg med bestyrelser med medlemmer fra såvel hospitalssystemet som eksterne repræsentanter, som kan bidrage med indsigt i f.eks. økonomi, ledelse og kommunikation.

»Den dårlige styring har betydet færre ressourcer til patienterne og skabt mangel på tillid. Det gør, at der kan være behov for at indhente nogle kompetencer fra erhvervslivet, der ved, hvordan det er at drive store produktionsvirksomheder,« siger Martin Geertsen (V), der er næstformand i Region Hovedstaden.

Dansk Folkeparti på Christiansborg er ligeledes på vej med en reform, som sigter på at ændre på den nuværende organisering af sundhedsvæsenet.  Hér opererer man også med en bestyrelsesmodel, men hvor DF helt vil afskaffe regionerne, skal V-projektet i hovedstaden foregå inden for det nuværende set-up med valgte politikere i spidsen for regionerne.

Som ét eksempel på den dårlige styring nævner Geertsen bl.a. introduktionen af et nyt IT-system, Sundhedsplatformen, som har skabt frustrationer blandt læger og ført til et drastisk dyk i antallet af behandlinger på de berørte hospitaler, hvilket også kan komme til at gå ud over økonomien.

Han fremhæver også problemerne med at få akut-ordningen 1813 til at fungere samt det underskud, der på et tidspunkt dukkede op på Herlev Hospital, fordi der blev brugt flere penge end forventet på medicin.

Udspillet lægger desuden op til, at regionen skal indgå kontrakter med hvert hospital, som afstemmer forventningerne og afgrænser kompetencerne mellem politikere og hospitaler. Endelig vil Venstre indføre et hospitalsråd, hvor politikere og hospitals-ledelser kan mødes.

Blandt Socialdemokrater i regionen er der modstand mod udspillet, der kommer op til regionsvalget i november. Gruppeformand Leila Lindén mener, at bestyrelserne vil blive et »ekstra bureaukratisk, langsommelighedsgørende, administrativt led, som vil gøre, at det bliver endnu tungere at opnå noget fornuftigt«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.