Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uvist, hvor ca. 3.300 asylansøgere i Danmark befinder sig

Spørgsmålet om de illegale udlændinge, som ikke er så nemme at slippe af med, har martret skiftende ministre i mere end ti år. Trods adskillige regeringserklæringer og lovstramninger er det aldrig lykkedes at bringe antallet helt ned.

En svensk politibetjent eskorterer illegale migranter fra toget ved stationen i Hyllie uden for Malmø i november 2016. Foto: Johan Nilsson
En svensk politibetjent eskorterer illegale migranter fra toget ved stationen i Hyllie uden for Malmø i november 2016. Foto: Johan Nilsson

Lige nu er der ifølge tal fra Rigspolitiet godt 1.100 afviste asylansøgere i såkaldt udrejseposition, som ikke må være i Danmark, men altså endnu ikke er rejst ud af landet. Mange af dem har ventet i Danmark i mange år. Men selv om tallet de seneste ti år har svinget mellem 500 og 1.500 personer, afhænger omfanget tilsyneladende mere af tilstrømningen af nye flygtninge end af de forskellige »motiverende foranstaltninger«, som har været designet til at få folk til at rejse hjem.

Blandt de nyeste redskaber er etableringen af udrejsecenter Kærshovedgård på den jyske hede. Her placeres afviste asylansøgere, som nægter at forlade landet, stort set isoleret fra omverdenen med meldepligt og adgangskontrol, men i øvrigt intet andet at foretage sig. Den »utålelige« tilværelse skal ifølge regeringen motivere dem til alligevel at rejse hjem. Derudover har politiet fået øgede beføjelser til at frihedsberøve asylansøgere for at sikre, at de ikke forsvinder eller går under jorden, før en planlagt udsendelse gennemføres.

Ikke desto mindre kunne dagbladet Politiken i går berette, at 1.600 afviste asylansøgere ifølge tal udleveret af Rigspolitiet det seneste halvandet år er forsvundet fra politiets radar. De 1.600 skulle være sendt retur til deres hjemland, men er altså forsvundet, før politiet har nået at sende dem med en flyver.

Dertil kommer ca. 3.300 asylansøgere, som endnu ikke har fået afgjort deres sag, men som politiet ifølge dr.dk heller ikke ved, hvor er, og derfor har kategoriseret som »eftersøgt/skønnet udrejst«. Det er mennesker, som har indgivet en ansøgning om asyl, men herefter er holdt op med at melde sig på det asylcenter, som de er blevet placeret på.

Ifølge Rigspolitiet er størstedelen af dem rejst videre til lande som Sverige og Tyskland, skriver Politiken. De udviste asylansøgere er dog ikke forpligtede til at orientere myndighederne om deres udrejse, så reelt ved Rigspolitiet ikke, hvorvidt de har forladt landet eller ej. I realiteten opholder en del af dem sig efter al sandsynlighed stadig i Danmark – bare papirløst.

18.000 illegale indvandrere

Og det er sådan set langtfra noget ukendt fænomen.

I forvejen lever mange tusinde udlændinge som illegale indvandrere i Danmark. Ifølge Rockwool Fondens seneste estimat, som er fra august, drejer det sig om ca. 18.000 mennesker. Mens der i 2007 især var tale om illegale indvandrere fra de østeuropæiske lande, er der i dag forholdsvist flere fra lande som Irak, Syrien og Afghanistan, således at typiske flygtningeproducerende lande udgør godt halvdelen af det samlede antal illegale indvandrere i Danmark.

Med til historien hører dog, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, da det i sagens natur er umuligt at foretage en eksakt optælling af mennesker, der lever uregistreret. Sammenlignet med omfanget i sydeuropæiske lande og USA er der da også tale om en ganske begrænset andel, forklarer forskningsdirektør i SFI Torben Tranæs, som stod bag den oprindelige rapport.

»Det er naturligvis meget ubehageligt for myndighederne, at der i et velordnet CPR-samfund som det danske er en skyggebefolkning svarende til en lille provinsby, men internationalt betragtet har det ikke et stort omfang,« siger han.

Der er flere årsager til, at det er svært at komme problemet til livs.

Så længe de illegale indvandrere ikke begår kriminalitet eller benytter sig af det sociale velfærdssystem men i stedet ernærer sig ved f.eks. sort arbejde, har de danske myndigheder nemlig kun meget begrænset kontaktflade med dem.

»Hvis det kun var den enkelte udlænding, der havde interesse i at leve illegalt, ville det være nemmere. Grunden, til at det kan figurere, er, at mange mennesker har glæde af det: de, der ansætter dem, er interesserede i billig arbejdskraft, og forbrugere er interesserede i billigere varer. Så længe det er tilfældet, vil der skulle meget drastiske tiltag som f.eks. systematiske identitetskontroller på gaden til at løse problemet. Det er de færreste nok interesserede i,« siger Torben Tranæs.

Ingen vil tage imod

Hvad angår de afviste asylansøgere, som er i såkaldt udrejseposition, og som politiet så at sige stadig har styr på, er udfordringen mindst lige så kompleks. Et er, at en del af dem ikke ønsker at vende hjem frivilligt. Det kan politiet klare med magtanvendelse og ved i nogle tilfælde ligefrem at ledsage flygtningen på flyveturen til hjemlandet.

Det største problem er, at en række af de lande, de afviste asylansøgere kommer fra, ikke ønsker at tage deres egne statsborgere retur, hvis ikke de er rejst frivilligt. Det gør det umuligt for de danske myndigheder at gennemføre en tvangshjemsendelse.

Iran, som sidste år udgjorde den næststørste nationalitetsgruppe blandt asylansøgere, vil f.eks. kun tage imod afviste asylansøgere med et gyldigt pas, mens landets ambassade kun vil udstede pas til borgere, som frivilligt har søgt om det. Det gør det i praksis umuligt at udsende afviste asylansøgere ved tvang.

Irak og Afghanistan, der begge ligger i top på listen over både asylansøgere og afviste asylansøgere i udrejseposition, eksisterer der faktisk hjemsendelsesaftaler med. I praksis bliver de dog ofte ikke overholdt.

Som et supplement til de »motivationsfremmende foranstaltninger« over for den enkelte afviste asylansøger har regeringen senest besluttet at inddrage udviklingsbistand og handelspolitik for at presse nogle af tredjelandene til at tage deres borgere retur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.