Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Utroligt mange beskæftiger sig med unges hashmisbrug - uden at nogen får noget ud af det

Antallet af unge registrererede misbrugere stiger voldsomt. Det er en »senmiddelalderlig opfattelse« at tro at man kan straffe sig ud af unges problemer, siger læge og misbrugsekspert Henrik Rindum.

Undersøgelse viser at antallet af unge hashmisbrugere er steget voldsomt. (Christian Als / Scanpix)
Undersøgelse viser at antallet af unge hashmisbrugere er steget voldsomt. (Christian Als / Scanpix)

Kvaliteten af den hjælp de unge hashmisbrugere får i kommunerne er alt for ringe, mener læge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

I en usædvanlig hård kritik af den danske indsats mod misbrug, siger han, at den er præget af ligegyldighed og en masse mennesker i politiet, social- og sundhedssystemet, der ikke bidrager med andet end at holde sig selv beskæftiget.

Antallet af registrererede stofmisbrugere er steget med 23 procent fra 2008-2013, viste en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI, for nylig. For de unge er der sket en stigning på hele 50 procent, og det er især forbruget af hash, der er i vækst, og den er størst i provinsen.

»Mange af de 98 kommuner er simpelthen for små til, at de kan have et anstændigt behandlingssystem,« siger Henrik Rindom.

Kommunerne overtog i 2007 misbrugsområdet fra amterne. I Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg er antallet af personer med et registreret stofmisbrug steget med mellem 10 og 20 procent, mens kommunerne uden for de største danske byer har haft den største stigning i antallet af personer med et registreret stofmisbrug på cirka 30 procent, fremgår af rapporten fra SFI.

»Hvis man skal lave et anstændigt behandlingssystem for unge hashmisbrugere, skal man have fagpersoner som pædagoger, socialrådgivere, psykologer, psykiatere og skolelærere ansat, og det har de mindre kommuner med 50-100.000 indbyggere meget svært ved,« siger Henrik Rindom, som selv arbejder med rådgivning i den private klinik Stofrådgivningen.

»Når jeg møder en ung, så sidder der en lille dreng i et af de fire hjertekamre, som får det så dårligt, når han kan se, at dem, han tidligere gik i klasse med, før han røg ud af skolen, både har fået deres niende klasse og er i gang med teknisk skole eller er blevet studenter. Der er ikke en eneste af de unge, der ikke drømmer om at være som de andre. Der er ikke meget status ved at være hashmisbruger og småkriminel,« siger Henrik Rindom.

Mange af de unge misbrugere flytter ud til de mindre byer, fordi det er lettere at få en billig bolig og leve i skjul.


»Når vi nu ved hvilken konsekvens misbruget har på langt sigt for de her unge mennesker, der står på tærsklen til at blive en del af det her samfund, så er det pinligt, at man har lagt behandlingen ud til kommunerne. Det viser hvilken ligegyldighed, der er over for problemet,« siger Henrik Rindom.

Kommunerne har de senere år nedprioriteret behandlingen af stofmisbrugere. SFI’s analyse viser, at der er sket et fald i udgifterne til behandling af stofmisbrug i perioden fra 2008-2013 både målt pr. indbygger og pr. person i behandling.

»Den store vækst i andelen af unge med et registreret stofmisbrug er en udfordring. I særdeleshed set i lyset af, at kommunerne mener, at der ofte mangler behandlingstilbud til netop denne gruppe,« hedder det i rapporten.

Til det svarede kontorchef for Kommunernes Landsforening Tina Wahl i en skriftlig kommentar til Berlinske:

»Siden 2009 er kommunernes budgetter blevet reduceret med over 10 milliarder kr. Det har berørt alle områder – også stofområdet. Når det er sagt, så er der også sket en stor udvikling på området. Stigningen i antallet af brugere og patienter er primært sket inden for gruppen af unge hashmisbrugere, hvor behandlingerne er relativt billigere end for de tungere heroinmisbrugere.«

I den samme periode som antallet af registrererede hashmisbrugere er steget kraftigt, er udgifterne til politi, domstole og fængselsvæsen vokset betydeligt i relation til hash.

»Hvis de unge ikke får anden hjælp end en bøde af politiet på 2000 kroner, så er det ingen hjælp. Det er en senmiddelalderlig opfattelse at tro, at man kan straffe sig ud af de problemer, som unge mennesker har,« siger Henrik Rindom og tilføjer:

»Vi bruger så mange penge på at jagte de unge. Da man lavede den store politiindssats over for hashmisbruget i København, brugte man et firecifret milionbeløb. 80 blev arrestere, de fik samlet domme på over 300 år, og det havde absolut ingen konsekvens for hashhandlen. Der var ikke noget forsyningsproblem efterfølgende og priserne var ikke engang steget. Hvis man havde givet mig et firecifret millionbeløb, kunne jeg have nedbragt hashforbruget i København langt bedre.«

Ifølge Henrik Rindom er der dog en gruppe, der nyder godt af de unges hashmisbrug. Og det er alle de mennesker i det offentlige, der beskæftiger sig med dem.

»Det er helt utroligt så mange, som de unge med hashmisbrug beskæftiger hos politiet og i social- og sundhedssystemet uden at de unge selv får ikke selv får noget ud af det. Hele den marginaliserede gruppe af unge bør have tak for den høje beskæftigelse til alle mulige andre,« siger han.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.