Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Usædvanligt studie høster ros: Frygt for smitte giver frygt for indvandring

Jo mere folk frygter smitte og sygdomme, des mere er de imod indvandring og integration, fortæller danske forskere i et nyt studie.

Søndag 10. juli fik Thyborøn besøg af tilhængere af Danish Defence League der marcherede gennem byens gader. Foreningen kalder sig selv anti-islamistisk, og arbejder for at lukke Danmarks grænser, og fratage indvandrere deres danske statsborgerskab. Nu mener nyt studie at modvilje mod invandring, kan hænge sammen med frygt for mikrober.
Søndag 10. juli fik Thyborøn besøg af tilhængere af Danish Defence League der marcherede gennem byens gader. Foreningen kalder sig selv anti-islamistisk, og arbejder for at lukke Danmarks grænser, og fratage indvandrere deres danske statsborgerskab. Nu mener nyt studie at modvilje mod invandring, kan hænge sammen med frygt for mikrober.

Nedladende tillægsord eller positive associationer til indvandrere og integration flyder i vidt forskellige retninger i den offentlige debat, afhængig af hvilken politiker eller mand på gaden man taler med.I et nyt studie finder forskere fra Aarhus Universitet en klar og tydelig sammenhæng mellem folks frygt for smitte og deres holdning til indvandrere: Jo større frygt for at støde på vira og bakterier, des større modvilje mod at have noget med indvandrere at gøre.

»Vi kan se, at når modstanden mod indvandrere hænger sammen med frygt for mikrober og patogener, så blokerer det for det, der skaber etnisk tolerance og fred og fordragelighed mellem minoritets- og majoritetsgrupper,« fortæller Michael Bang Petersen, der er én af tre statskundskabshjerner bag det nye studie, til Videnskab.dk.

Forskerne fra Aarhus Universitet kæder den irrationelle frygt sammen med et i offentligheden forholdsvis ukendt mennesketræk, kaldet det adfærdsmæssige immunsystem, som ligger i alle mennesker.

Ligesom vores velkendte immunsystem kæmper mod vira og bakterier inde i kroppen, arbejder vores adfærdsmæssige immunsystem ifølge psykologer og evolutionsforskere på at holde os på afstand af ydre kilder, som vi frygter bærer på smitte.Michael Bang Petersen fortæller, at det adfærdsmæssige immunsystem er et levn fra menneskets fortid på savannen i Afrika, hvor vi skulle overleve i en barsk natur. I dag ligger det som en integreret del af vores hjerne, som resulterer i en ubevidst fejlfortolkning.

Selvom konklusionerne kan lyde usædvanlige for en udenforstående, får studiet stor ros fra samtlige uafhængige forskere, Videnskab.dk har talt med.

Blandt andre kalder postdoc på Københavns Universitets (KU) Institut for Statskundskab Frederik Hjorth studiet for »meget fascinerende og vigtigt arbejde«.

Professor i statskundskab ved KU Peter Nedergaard konstaterer, at det er bragt i det meget anerkendte tidsskrift American Political Science Review, som normalt borger for kvalitet.

Og adjunkt Niels Holm Jensen fra Aarhus Universitets psykologiske institut bemærker, at studiet finder effekter, der er stærkere, end hvad man normalt finder inden for forskning i statskundskab og politisk holdningsdannelse.

Ifølge forskerne bag studiet kan den nye viden måske gavne integrationen. Det adfærdsmæssige immunsystem reagerer nemlig efter, hvor stor den opfattede trussel er, og efter hvor store omkostningerne er ved at misse kontakten til indvandrere.

I sådan nogle situationer kan det anspændte adfærdsmæssige immunforsvar måske dæmpe sig, så der kan opstå en god kontakt til indvandrere, som igen kunne mildne immunforsvaret yderligere.

For at det skal ske, skal kontakten med mennesker med anden etnisk herkomst end dansk formentlig være »kontinuerlig og positiv,« lyder det fra forskerne.

Danmarks første bønder var indvandrere,

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.