Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA-aftale kan koste vadehavs-lam livet

Lammefjordsgulerødder, vadehavslam og havartioste er beskyttede i EU som fødevarer med tilknytning til et geografisk område. Den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA kan fjerne beskyttelsen af de regionale fødevarer. Om det betyder noget for forbrugeren er der delte meninger om.

Kun de lam, der har deres opvækst i det sønderjyske marskland, må kaldes vadehavslam, når kødet skal sælges, men en frihandelsaftale med USA kan betyde, at denne specielle beskyttelse forsvinder. Foto: Scanpix
Kun de lam, der har deres opvækst i det sønderjyske marskland, må kaldes vadehavslam, når kødet skal sælges, men en frihandelsaftale med USA kan betyde, at denne specielle beskyttelse forsvinder. Foto: Scanpix

En lammefjordsgulerod er dyrket på et af tre udtørrede områder i det nordlige Odsherred. Et vadehavslam har græsset på saltenge i det sydvestlige Jylland. En havartiost er oprindelig fremstillet på Havartigården i Øverød ved Holte.

Når vi i dag køber fødevarer i en butik hvorsomhelst i EU, kan vi være sikre på at få netop dén slags kartoffel, lam eller ost, hvis de navne står på pakken. Lammefjordsgulerødder, vadehavslam og havartioste er sammen med over 1.300 andre fødevarer beskyttede i EU som fødevarer med tilknytning til et bestemt område. Men frihandelsaftalen mellem EU og USA, som er under forhandling netop nu, kan betyde at beskyttelsen vakler. »Hvis vi vil udnytte chancen for fri handel med det enorme amerikanske marked, kan vi ikke længere beskytte hver en pølse og hver en ost som specialiteter,« sagde den tyske landbrugminister, Christian Schmidt (CSU), til magasinet Der Spiegel i sidste uge.

Det fik store dele af tysk landbrug og erhversliv, forbundsregeringer, forbrugertalsmænd og naturligvis den politiske opposition til at tale med store bogstaver og forlange indsigt i forhandlingerne. Striden er døbt »Pølsekrigen« i tyske medier, fordi Nürnberger Bratwurst er udnævnt til skoleeksempel på en egnsspecialitet, der kan miste sin særlige beskyttelse. Avisen Der Nordschleswiger nævner dog også de danske vadehavslam, der lige så godt kunne produceres i Tyskland eller Holland, hvis de mistede den særlige egnstilknytning.

Sikkerhed er det vigtigste for forbrugerne

Som reaktion på kritik af hemmelighedskræmmeri omkring forhandlingerne med USA har den svenske EU-kommissær for Indre Anliggender, Cecilia Malmström, for første gang givet offentligheden indblik i processen via en række arbejdspapirer, som bekræfter at beskyttelse af regionale fødevarer er et væsentligt emne, men som ikke giver os svar på, hvordan det fremover skal håndteres.

På deres side har amerikanerne i mange år ønsket at kunne sælge europæere fjerkrækød, der efter slagtningen bliver desinficeret med kemiske midler. Og reglerne for genmanipulerede organismer i fødevarer og foder er så forskellige i EU og USA, at de uomgængeligt er på forhandlingsbordet.

»Vi er bekymrede for klorkyllingerne og for GMO. Vi vil heller ikke have mælk fra hormonbehandlede køer, eller kød fra svin som er opdrættet med antibiotiske vækstfremmere. Der er også tvivl om, hvorvidt det nu kan lykkes os at få gennemført de danske regler mod transfedtsyrer i hele EU. Det er mere bekymrende problematikker end en schwarzwälderskinke fra USA. Selvfølgelig skal forbrugerne ikke vildledes, men det har vi også andre måder at sikre,« siger Camilla Udsen, specialkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Det er i forvejen ulovligt i EU at mærke en fødevare med et nationalflag eller en geografisk betegnelse, hvis varen ikke kommer derfra. Den nye mærkningsforordning kræver desuden oprindelsesland på en lang række fødevarer, sådan som der hidtil har været på grøntsager og frugt. Det er dog rene geografiske angivelser og ikke en kvalitetsordning som DOOR (Database Of Origin and Registration, red.) der f.eks. også foreskriver hvordan en lammefjordskartoffel skal være dyrket og håndteret.

»Forbrugerne viser en stigende interesse for at vide, hvor fødevarer kommer fra. I Sydeuropa er man meget optaget af den rent geografiske oprindelse og ser egnsbetegnelser som en garanti for kvalitet. I Danmark ligger kvaliteten nok ikke i den rent geografiske oprindelse, men i fødevaresikkerheden. Langt det mest udbredte kvalitetsmærke i Danmark er jo det økologiske,« siger cand.agro. Erik Andersen, fuldmægtig i Fødevarestyrelsens afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet.

Kun få danske produkter på EU-liste

For at håndtere beskyttelsen af de regionale fødevarer har EU oprettet DOOR, hvor der kun er otte danske fødevarer beskrevet:

Lammefjordskartofler og -gulerødder, vadehavslam og -stude samt fire oste. Til sammenligning har Spanien 206 registrerede fødevarer med egnstilknytning, Italien har 297 og Frankrig 255. Det er vel at mærke uden vinene, som er registreret i en tilsvarende EU-database med det passende navn E-Bacchus.

»Vi har ikke været så aktive med at søge registrering. Ordningen har historisk ikke tilgodeset små lande, og det er svært at få et land accepteret som geografisk område. F.eks. kan vi ikke registrere svinekød fra Danmark, mens tyskerne kan registrere oksekød fra Bayern, der er på størrelse med Danmark,« siger Erik Kam, chefkonsulent i Landbrug&Fødevarers kontor for Handel og Marked, der ligesom den tyske landbrugsminister nødig ser en bevarelse af DOOR komme i vejen for en frihandelsaftale med USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.