Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uopmærksom og påvirket mand kører i havnen med sin hund

En 41-årig mand er sigtet for spirituskørsel, efter at han kørte i havnen med sin hund i Skælskør.

En 41-årig mand og hans hund slap heldigt fra en tur i havnebassinet torsdag aften i Skælskør. Arkivfoto. Free/Colorbox.dk
En 41-årig mand og hans hund slap heldigt fra en tur i havnebassinet torsdag aften i Skælskør. Arkivfoto. Free/Colorbox.dk

Skælskør. En 41-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han torsdag aften kørte i havnebassinet i Skælskør med sin hund.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er en mand, som kommer kørende med sin hund i Skælskør, og vejen slår pludseligt et skarpt sving ved havnen, siger Jesper Lovmand, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden endte ifølge vagtchefen i havnen, fordi hans opmærksomhed tilsyneladende ikke var rettet mod vejen.

- Han opdager ikke svinget, fordi han sidder og fumler med sin mobiltelefon, og så kører han direkte i havnebassinet, siger Jesper Lovmand.

Anmeldelsen om uheldet indløb klokken 21.31 torsdag aften, og da politiet nåede frem til havnen, stod manden allerede på havnekanten sammen med sin hund.

- Heldigvis skete der hverken noget med ham eller hunden, siger vagtchefen om manden, der slap heldigt fra ulykken.

Den 41-årige mand slap dog ikke for en sigtelse for spirituskørsel.

- Da patruljen retter henvendelse til manden, kan de se, at han er påvirket af spiritus, og der bliver taget en alkometertest, der viser et niveau over det tilladte, siger Jesper Lovmand.

Han oplyser, at beredskabet stadig er i færd med at hente den 41-årige mands bil op af havnen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.