Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Universitetsdrømmen lever

Kommende studerende på de lange videregående uddannelser skal både tage højde for dimensioneringsplaner, dagpengeregler og dimittendledighed, når de vælger studie. Alligevel strømmer de unge til universiteterne.

De unge strømmer til landets universiteter. I 2013 valgte 25.186 at påbegynde en lang videregående uddannelse. Det er 34 procent flere end fem år tidligere.
De unge strømmer til landets universiteter. I 2013 valgte 25.186 at påbegynde en lang videregående uddannelse. Det er 34 procent flere end fem år tidligere.

Noget tyder på, at landets gymnasieelever har lyttet efter i timen. I hvert fald strømmer studenterne til landets universiteter, og regeringens målsætning om, at hver fjerde i fremtiden skal tage en akademisk uddannelse, ser ud til at gå i opfyldelse. I 2013 valgte 25.186 studerende at læse en lang videregående uddannelse. Det er 34 pct. flere end bare fem år tidligere.

Men selv om politikerne gerne ser, at flere optages på universitetet, har mange kandidater allerede nu svært ved at finde arbejde. 31 pct. af de nyuddannede hos Akademikernes Centralorganisation (AC), en paraply­organisation for 25 akademiske fagforbund, var ledige i oktober 2014, og udsigten til en plads i køen på jobcenteret presser de studerende, der i stor stil arbejder ved siden af studierne for at få erfaring, netværk og CV på plads, inden de for alvor skal ud på arbejdsmarkedet.

Pres fra omverdenen

Studievejleder Stine Randel fra Aalborg Universitet København mener, at der er et øget pres på de unge om at lykkes, både socialt og på arbejdsmarkedet.

De kommende studerende forsøger at finde balancen mellem omverdenens ønsker om »det fornuftige valg« og et studie, de kan se sig selv i – og det er med til at presse forventningerne i vejret.

»Der er ingen tvivl om, at de studerende lytter til de politiske vinde. Det gør de, og det gør deres forældre, og det er helt klart noget, der bliver snakket om over middagsbordet,« siger hun og understreger, at det har konsekvenser:

»Der er studerende, der har hørt snakken om dimensionering og tror, at nogle uddannelser nærmest er på en sort liste. Og det er jo smadderærgerligt, for det er ikke så sort-hvidt, at nogle uddannelser giver job, mens andre ikke gør.«

Stine Randel prøver i sit arbejde at punktere myten om »drømmeuddannelsen«. Hun anbefaler de unge at tænke mindre i prestigestudier og mere i, hvilket område og hvilken arbejdsform de trives med. Nabo­uddannelsen kan nemlig ofte føre samme sted hen:

»Det er sjældent kun én uddannelse, der leder frem til de specifikke job. Der er valgfrihed undervejs, man kan lave projekter i en særlig retning, tage studiejob, til udlandet eller i praktik. Der er altså gode muligheder for at præge og skabe sin egen profil.«

På disse sider kan du møde tre studerende, der har valgt at læse tre vidt forskellige uddannelser og høre om deres overvejelser i forbindelse med at vælge studium.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.