Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Universiteter hjælper studerende fra ikke-akademiske hjem

Når de universitetsstuderende starter, kan de se frem til at få mere hjælp fra universiteterne, hvis de kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

Theis Mariager foran værftet i Frederikshavn, hvor hans far arbejder. Theis kommer fra en arbejderfamilie og begynder tirsdag på medicinstudiet på Aalborg Universitet.
Theis Mariager foran værftet i Frederikshavn, hvor hans far arbejder. Theis kommer fra en arbejderfamilie og begynder tirsdag på medicinstudiet på Aalborg Universitet.

Når 31.704 unge tirsdag begynder på universiteterne, er det en ny verden for mange. Men for nogle er den nyere end for andre. De kommer nemlig fra ikke-akademiske hjem, og for dem kan det være en ekstra stor opgave at skulle i gang med problemformuleringer, analyser og afgrænsninger.

Derfor tilbyder flere af universiteterne, bl.a. Syddansk Universitet, SDU, at unge fra ikke-akademiske hjem kan få hjælp til at håndtere de akademiske udfordringer. SDU oprettede i april en såkaldt læringszone, hvor studerende kan få råd og vejledning til eksempelvis, hvordan de bruger litteratur i en opgave og andre akademiske spørgsmål.

»Det er et lavpraktisk forsøg på at imødekomme de behov, vi kan fornemme, der er hos de studerende. Vi vil gerne lave et tilbud til unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, og vi oplever stor interesse fra dem,« fortæller projektleder Bjarne Lind Christensen.

At der kan være brug for hjælpen, understreger en stor, europæisk undersøgelse »Eurostudent« fra tidligere i år. Den når frem til, at blot hver fjerde danske studerende kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem.

En af de unge, der tager springet fra arbejderhjem til universitet, er 20-årige Theis Mariager. Hans mor var kassedame i Fakta, og faren arbejder på værftet i Frederikshavn. Theis’ hjemby.

I dag begynder han på medicinstudiet på Aalborg Universitet.

»Det lyder mærkeligt, men da jeg fik brevet om optagelsen, var det første gang, jeg tænkte, at nu var der ingen, der kunne pege fingre. Jeg vidste, min familie ville være stolt. Jeg er i hvert fald stolt,« siger Theis Mariager efter en lille tænkepause.

Og han har noget at være stolt af. Ifølge seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Jens Peter Thomsen er det nemlig sværere for unge fra uddannelsesfremmede hjem at starte på en videregående uddannelse.

»Forskellen er ikke så stor som i andre lande, men de unge giver udtryk for, at de træder ind et sted, hvor de ikke føler sig hjemme på samme måde som børn af højtuddannede. De har en oplevelse af, at det er sværere for dem. Samtidig klarer de sig rigtig godt. Når de først er sluppet gennem nåleøjet, er de meget dedikerede,« siger han.

Den betragtning er Tue Vinther-Jørgensen, chefkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, enig i:

»Jeg synes, at det er en nem og let forståelig pointe, at hvis man kommer fra et ikke-uddannelsesvant hjem, er der nogle konkrete kompetencer, som man ikke har med hjemmefra, hvor man kan have brug for hjælp,« siger han.

Støtte hjemmefra

Ifølge eksperterne er det også altafgørende for unges uddannelse, hvilken ballast de får med hjemmefra. De skal støttes af forældrene, og så tyder det også på, at det at møde andre stærke voksne, der tror på dem, har stor betydning.

»Det går igen, at det hjælper, at de bliver set, og nogen har ambitioner på deres vegne. De er blevet understøttet i, at de har evner og potentiale,« siger chefkonsulent Tue Vinther-Jørgensen.

Usikkerhed omkring jobmuligheder kan også få de unge til at droppe ansøgningen til en videregående uddannelse. Det mener seniorforsker Jens Peter Thomsen fra SFI.

»For mange børn fra arbejderfamilier gør det sig gældende, at de tænker, at det er risikabelt at tage en videregående uddannelse, og kan man nu få job i den anden ende? Nogle synes, det er for risikabelt, mens andre godt ved, at vælger man for eksempel en lang medicinuddannelse, så er der et godt job i den anden ende,« siger han.

Forældre fik nys om talent

For Theis er der ingen tvivl om, at forældrene har været med til at motivere ham til at yde sit bedste. Han gik på to forskellige folkeskoler, inden han kom på privatskole, og hans forældre blev tilfredse med undervisningen.

»Når man fortæller, at man har gået på tre forskellige skoler, tror folk enten, at man er blevet mobbet ud eller er en rod. Men jeg tror bare ikke rigtigt, at mine forældre kunne affinde sig med den måde, undervisningen foregik på. Det lyder lidt snobbet, men de ville bare det bedste for mig og min søster,« siger Theis Mariager, der kom på privatskole i 5. klasse og skulle vænne sig til »kulturchokket«.

På privatskolen fik hans forældre nys om, at deres søn godt kunne, og den ballast forsøgte de at banke ind i hans hoved. De lærte ham altid at yde så godt, som man kan. Det gav pote.

To forskellige holdninger

På gymnasiet, mødte Theis, blandt de elever, der ikke vidste, hvad de skulle bagefter, to grupper: Nogle tænkte, at fordi de ikke vidste, hvad de skulle, var karaktergennemsnittet ligegyldigt, mens andre, heriblandt Theis, tænkte det modsatte.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, men jeg vidste, at hvis jeg gjorde, hvad jeg kunne i gymnasiet, var jeg sikker på, at jeg ikke lukkede nogen døre,« siger han.

»Jeg har mange venner, der lige nu er begrænsede af, at de ikke gad lave noget i 2.G.«

Den gode arbejdsmoral fik Theis med hjemmefra, hvor han altid har set sine forældre knokle. Og det er han taknemmelig for.

Disciplin er også noget af det, man ser hos mønsterbrydere, siger Tue Vinther-Jørgensen fra EVA. De insisterer på, at de skal kunne trods alt.

»Personlig insisteren på, at de vil. At de har skullet knokle i gymnasiet er ikke noget dårligt udgangspunkt, hvis de har en form for vedholdenhed og vilje til at knokle. De ved, at det ikke er noget, der kommer let,« siger han.

Selv tøver Theis med at kalde sig mønsterbryder, for sådan ser han ikke på det. Han har bare gjort, hvad han kunne.

»Jeg ved, at uanset hvad jeg havde valgt at blive, så hvis bare mine forældre var overbevist om, at jeg havde gjort det så godt, jeg kunne, så var det kanon. At vi finder noget, vi er glade for og gør alt for at blive gode til det,« siger Theis.

I dag starter han på medicin på Aalborg Universitet. Han fik kendskab til lægeverdenen, da et nært familiemedlem sidste år blev syg. Og han tror, han bliver god til det.

»Jeg tror, at de bedste læger er dem, der måske dumper et par eksaminer, men interesserer sig for mennesker og ved, hvordan det er at være menneske, i stedet for eliteungerne, der er vant til at få 12 og ikke interesserer sig for andet end spidse albuer,« siger han på klingende nordjysk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.