Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Universiteter foretrækker karakterstræberne

De fleste universiteter foretrækker stadig at optage kommende studerende ud fra deres karakterer i gymnasiet. Det er enkelt, gennemskueligt og det virker, lyder forklaringen. Minister presser på for at få flere ind via kvote 2.

For at komme ind på det eftertragtede medicinstudium på Københavns Universi-tet skulle man sidste år have et karaktergennemsnit på 11,2 – det sjettehøjeste krav i landet kun overgået af blandt andet molekylær biomedicin og psykologi. Maria O. Christensen (forrest) hører til det fåtal af de medicinstuderende, der trods lavere karakterer er blevet optaget via kvote 2. Foto: Liselote Sabroe
For at komme ind på det eftertragtede medicinstudium på Københavns Universi-tet skulle man sidste år have et karaktergennemsnit på 11,2 – det sjettehøjeste krav i landet kun overgået af blandt andet molekylær biomedicin og psykologi. Maria O. Christensen (forrest) hører til det fåtal af de medicinstuderende, der trods lavere karakterer er blevet optaget via kvote 2. Foto: Liselote Sabroe

Den ene var flittig i gymnasiet og samlede på 10- og 12-taller. Den anden droppede ofte lektierne og måtte nøjes med en middelmådig studentereksamen. Hvem af de to skal have adgang til landets mest attraktive studiepladser på universiteterne?

Den diskussion er i fuld gang på landets universiteter, fordi regeringen siden 2012 har forsøgt at øge andelen af studerende på kvote 2, hvor et halvsløjt karaktergennemsnit ikke er en hindring for optagelse. Også regeringens kvalitetsudvalg har opfordret til et opgør med det stærke fokus på karakterer.

Men den holdning har svært ved for alvor at slå igennem på universiteterne. Det viser en gennemgang af universiteternes kvotefastsættelser for 2015 og en rundringning til de otte universiteter, som Berlingske har foretaget.

På langt de fleste uddannelser optages 90 procent af de studerende fortsat via kvote 1, mens studerende på kvote 2 udgør ti procent. Universiteterne har altså langt fra udnyttet, at regeringen i 2012 »satte kvoterne fri« og lod unversiteterne om selv at bestemme fordelingen.

Mange af universiteterne lægger da heller ikke skjul på, at de ser kvote 1, hvor det kun er karaktergennemsnittet, der tæller, som både den bedste og mest retfærdige metode.

»Det er de flittige gymnasieelever, det går ud over, hvis man tager flere ind på kvote 2. Hensynet til de flittige og dygtige skal ikke overtrumfes af et socialt hensyn til, at andre skal have en ekstra chance livet igennem. Det har vi ikke været interesserede i. Vi fortsætter som hovedregel med maksimalt ti procent i kvote 2,« siger studiechef Preben Sørensen fra Aalborg Universitet.

I Aalborg optager cirka 80 procent af uddannelserne fortsat kun ti procent af de studerende via kvote 2.

Kvote 1 er gennemskuelig

Aarhus Universitet melder, at det siden 2012 kun er seks uddannelser, der har øget optaget på kvote 2 til mere end ti procent. Også i Aarhus ser man nemlig klare fordele ved kvote 1:

»Karaktersnittet er ikke perfekt, men generelt er det den bedste prædiktor for gennemførelse, som vi har. Samtidig er det nogenlunde gennemskueligt og enkelt og giver dermed ansøgerne en vis retssikkerhed. Hårdt arbejde i gymnasiet må stadig gerne belønnes,« lyder det fra Berit Eika, prorektor for uddannelse.

Ledelsen på Københavns Universitet har givet tilladelse til, at op mod 50 procent af de studerende må optages via kvote 2. Det er dog op til de enkelte uddannelser at ønske et øget kvote 2-optag, og interessen har ikke været stor, så langt de fleste uddannelser optager fortsat kun ti procent gennem kvote 2.

»Vi synes sådan set, at den måde, vi gør det på i dag, fungerer meget godt. På rigtigt mange uddannelser har vi en relativt høj adgangsbegrænsning, og hver gang vi flytter pladser fra kvote 1 til kvote 2, så stiger karaktergennemsnittet i kvote 1 endnu mere,« siger chefkonsulent Pernille Kindtler fra Københavns Universitet.

Minister: Det går for langsomt

I de senere år er en stadigt større andel af de unge søgt mod universiteterne, og det har ført til voldsomt stigende adgangskrav. Sidste sommer krævede ni uddannelser således over 11 i karaktergennemsnit.

I 2008 reducerede den daværende borgerlige regering optaget på kvote 2 til ti procent. Målet var at få de unge hurtigere i gang med studierne, gøre systemet mere enkelt og overskueligt og reducere de unges jagt på »point« gennem arbejde, højskoleophold med videre. Men de nuværende regeringspartier lempede i 2012 begrænsningerne. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har dog ikke lagt skjul på, at hun gerne ser optaget gennem kvote 2 øget, og hun er lidt skuffet over universiteternes nølen.

»Jeg synes ikke, det går hurtigt nok. Mit mål er, at vi skal finde de allermest motiverede studerende – også selv om det koster lidt kræfter. Det viser sig at være en god investering, for man får motiverede studerende ud af det, og det mindsker frafaldet,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Ministeren vil ikke sætte procenttal på, hvor mange hun gerne ser optaget via kvote 2. Men Sofie Carsten Nielsen har sat gang i et udredningsarbejde for at finde frem til indretningen af et fremtidigt og mere fleksibelt optagesystem.

»Systemet skal i højere grad end nu sikre, at vi optager de bedst egnede studerende på de videregående uddannelser. I dag handler det langt mere om popularitet end om uddannelsernes kvalitet, når der på nogle uddannelser kræves et meget højt gennemsnit. Jeg er bange for, at vi har fået en tendens til, at man skal »bruge« sit høje snit til noget, når man kommer ud fra gymnasiet, snarere end at man mærker efter, hvad man er motiveret for og interesserer sig for,« siger hun.

RUC tror på nuancering

Men der er dog bevægelse. Især tre universiteter – RUC, CBS og Syddansk Universitet – har for alvor taget kvote 2-optaget til sig. RUC optager 25 procent af de studerende gennem kvote 2, mens Syddansk Universitet øger optaget i 2017, så 25 procent af de studerende bliver optaget via kvote 2.

Lavere frafald, mere motiverede ansøgere og bedre forventningsafstemning fremhæves som nogle af fordelene ved kvote 2.

»Jeg er sikker på, at gymnasierne bedømmer de unge fint, men en karakter er bare ikke nok. På kvote 2 får vi nogle mere nuancerede bedømmelser af, om den studerende passer ind på studiet. En karakter er et tal og ikke en fyldestgørende beskrivelse af ens kompetencer og lyst til at arbejde med faget og fagets arbejdsmetoder,« siger rektor Hanne Leth Andersen fra RUC og tilføjer:

»Vi skal ikke understøtte et incitament, der kun handler om at score høje karakterer i gymnasiet. Men vi skal skabe et incitament til at lære. Det er bedre talentudvikling end at gå efter det højeste snit.«

Regeringens kvalitetsudvalg anbefalede da også i sin afsluttende rapport, at universiteterne fremover skulle arbejde hen mod at optage studerende ud fra motiverede ansøgninger og optagelsesprøver. Udvalget foreslog endda, at universiteterne ikke måtte kræve et højere karaktergennemsnit end 7.

700 kæmper om ti pladser

Men umiddelbart er der ikke opbakning til de politiske hensigtserklæringer fra en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tidligere i år.

Analysen viste, at unge med lave karaktergennemsnit har langt sværere ved at klare sig end deres medstuderende med høje karakterer. De studerende med lave karakterer falder oftere fra deres uddannelse, de præsterer dårligere, og de bliver efter endt uddannelse hyppigere ramt af ledighed.

Samtidig er en væsentlig fordel ved kvote 1, at den er gennemskuelig for de studerende, og at den er administrativt enkel for universiteterne.

På Aalborg Universitet er der for eksempel kun 50 pladser på det meget attraktive medicinstudium, heraf ti pladser i kvote 2. Men da der var deadline for kvote 2-ansøgninger 15. marts, havde universitetet fået 700-800 ansøgninger til de ti pladser.

Når der er så mange om så få pladser, hænger universiteternes arbejdsindsats og udbytte simpelthen ikke sammen, mener studiechefen på Aalborg Universitet.

»Hvis vi skal bruge kvote 2 mere, vil vi gerne have et redskab til at sortere i kvote 2. Men så skal man fra centralt hold give os lov til at grovsortere ansøgerne, så vi kun behøver at vurdere en mindre gruppe af dem. I dag skal vi lave en helhedsvurdering af alle ansøgerne og kan ikke gennemføre en objektiv, maskinel udvælgelse af de ansøgere, som for eksempel har fået gode karakterer i fagene matematik og fysik, hvis det er medicinstudiet, de vil ind på,« siger studiechef Preben Sørensen.

Sofie Carsten Nielsen er åben over for at gøre systemet mere brugbart for universiteterne.

»Jeg har sat gang i et grundigt arbejde med at finde et fremtidigt optagesystem, og jeg er meget åben over for muligheden for at screene kvote 2-ansøgere og for at anvende differentierede adgangskrav,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.