Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Universitet lokker topforskere med millionløn

Københavns Universitet betaler internationale topforskere op mod 140.000 kroner i månedsløn. Det er nødvendigt, hvis de helt store navne skal lokkes til, forklarer universitetets bestyrelsesformand.

Københavns Universitet betaler internationale topforskere op mod 140.000 kroner i månedsløn. (Foto: NIels Ahlmann Olesen)
Københavns Universitet betaler internationale topforskere op mod 140.000 kroner i månedsløn. (Foto: NIels Ahlmann Olesen)

Er det rimeligt, at en topforsker får små 37.000 kroner om måneden for at bruge en femtedel af sin arbejdstid på Københavns Universitet (KU), eller at en anden topforsker får godt 100.000 kroner om måneden i en halvtidsstilling, mens andre professorer på samme universitet må nøjes med langt mindre i månedsløn?

Det er spørgsmålet, efter at nye tal afslører, at en række internationalt anerkendte professorer på KU i nogle tilfælde tjener over 60.000 kroner mere om måneden end andre af universitetets næsten 700 professorer.

De bedst betalte superprofessorer på et offentligt universitet som KU tjener helt op mod 140.000 kroner om måneden med pension, fremgår det af en opgørelse foretaget af Universitetsavisen. Omvendt tjener en almindelig professor i snit omkring 70.000 om måneden, mens en såkaldt mso-professor i tidsbegrænset stilling får cirka 63.000 kroner om måneden.

Ifølge kritikere betyder løngabet, at der er ved at opstå et A- og et B-hold på KU, hvilket riskerer at gå ud over såvel andre forskere som undervisning. Omvendt argumenterer universitetets ledelse med, at det er nødvendigt for at tiltrække eller fastholde det, bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen beskriver som forskere »i nobelprisklassen eller lige under«.

Han erkender, at lønningerne i nogle tilfælde er høje. Så høje, at han for nylig har sat sig for bordenden af en lønkomité, som skal nikke ja, hvis det ender med at blive nødvendigt at ansætte forskere til en højere løn end KUs førstemand, rektor Ralf Hemmingsen, får. Han tjener 148.000 kroner månedligt.

»I sjældne tilfælde får vi besøg af forskere i tidsbegrænsede stillinger fra udenlandske topuniversiteter. Vil vi have fat i disse forskere, er vi nødt til at kunne tilbyde attraktive lønninger. Der er rift om dem,« forklarer bestyrelsesformanden:

»Vi har en række store forsknings­centre finansieret af eksterne fonde, og de har selvfølgelig en forventning om, at centrene bliver ledet af absolutte topforskere. Vi har her på universitetet et ønske om at være med i den internationale elite inden for udvalgte forskningsområder. Det betyder, at løn bliver en faktor, fordi vi er oppe imod de helt store, private universiteter i udlandet.«

Lønkomiteer

Han oplyser, at der allerede er løn­komiteer i industrien og det private erhvervsliv.

»Det skal være med til at sikre, at vi ikke betaler lønninger, der er højere end absolut nødvendigt,« siger Nils Strandberg Pedersen og understreger, at »der er en klar forventning om, at de her forskere tiltrækker rigtigt mange eksterne midler.«

Ifølge Universitetsavisens opgørelse er de fleste på en top ti over de højest betalte forskere fra udlandet. Kun to er danskere. Forskerne bliver som oftest hyret til sundhedsvidenskabelige forskningscentre, der er helt eller delvist betalt af fonde.

Professor og eksperimentel virolog Allan Randrup Thomsen erkender, at dygtige forskere skal have en høj løn. Men han mener, at lønforskellen mellem forskerne er blevet for stor.

»Forskersamfundet har altid været præget af en vis egalitet. Altså at den ene forsker er lige så god som den anden, og inden for sådan et kollektiv bør der være grænser for lønforskellene,« mener professoren, der også er tillidsrepræsentant for Universitetsansatte Lægers Forening på KU.

Hvor stort må løngabet være?

»Hvis vi nu siger, vi har en gennemsnitsløn på 100 procent, så vil et udsving på plus-minus 20 procent måske være passende. Det betyder, at de dygtige kan blive belønnet, uden at det af nogle vil blive opfattet som stødende,« siger han.

Du taler om et A- og et B-hold?

»Rigtigt mange får afslag på ansøgning om forskningsmidler fra private fonde og det offentlige forskningsrådssystem. Succesraten hos fonde er i dag under ti procent. Får man i en periode ikke eksterne midler, begynder en ond spiral, hvor man ikke har penge til at skabe resultater, der bliver publiceret, og det bidrager i hvert fald ikke til en højere løn.«

Han tilføjer, at det bliver endnu sværere for små eller mindre forskergrupper at skaffe eksterne midler, når de skal konkurrere med ofte store grupper med internationale stjerneforskere i spidsen.

»Der er en opfattelse af, at de her stjerner ikke bidrager til alt det, der er med til at skabe universitetets hverdag. Den er så meget andet end at publicere i Science eller Nature. Det er også helt almindelig undervisning, eksamener og den slags. Folk føler, de må trække det tunge læs i hverdagen uden nogen form for anerkendelse,« siger han.

Forskel på folk

Nils Strandberg Pedersen medgiver, at en månedlig lønforskel på mere end 50.000 kroner »er stor«. Han afviser dog, at det skaber A- og B-hold. Men, som han forklarer, så er det »naivt at tro, at der ikke er forskel på folk«.

»Når vi lever i en konkurrencesituation mellem universiteterne som i dag, vil der være nogle, der tjener mere end andre,« siger han og henviser til, at stjerneforskerne nok er ansat og aflønnet af KU, men at KU typisk får udgifterne finansieret af fondene.

»Det med lønforskel adskiller sig sådan set ikke fra erhvervslivet. Det specielle her er jo, at vi er en offentlig institution.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.