Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Universitet afviser kritik af manglende uafhængighed: »Vi er et fagligt organ«

Dekan ved fakultetet for Science and Technology på Aarhus Universitet, Niels Christian Nielsen, afviser, at han har presset universitetets forskere til et bestemt resultat.

Science and Technology bygning 1521 på Aarhus Universitet. Til BM
Science and Technology bygning 1521 på Aarhus Universitet. Til BM

Han har med et halvt døgns varsel indkaldt sine forskere til et akut møde en søndag formiddag, efter flere af dem udtalte sig kritisk om universitetets egen rådgivning til regeringen om landbrugspakken.

Han har skrevet til de pågældende medarbejdere ved Aarhus Universitet, at universitetets mulighed for at genvinde myndighedsopgaver for regeringen er på spil. Og flere af forskerne har efterfølgende været tavse om deres kritik, mens andre indledte et modangreb på en ny rapport, som deres kolleger få dage forinden havde støttet.

Alligevel mener Niels Christian Nielsen, dekan ved Science and Technology på Aarhus Universitet, ikke, at han har lagt nogen form for pres på sine forskere for, at de skulle imødekomme regeringens syn på landbrugspakken.

»Det her handler om, at der er kritik i pressen af vores faglighed. Det tager vi selvfølgelig seriøst. Efter samtale med rektor samler jeg forskerne for at finde ud af, hvad der er op og ned. Jeg vil gerne sikre, at vi fremstår faglige og saglige i den redegørelse, vi sender ud om sagen. Det er det eneste, jeg vil. Vi er ikke et politisk organ. Vi er et fagligt organ, og det skal jeg sikre, uanset om vi skal vinde konkurrenceudsættelsen,« siger Niels Christian Nielsen.

I november udsendte forskeren Bjørn Molt Petersen en kritisk rapport betalt af Danmarks Naturfredningsforening, som såede tvivl om dele af beregningsgrundlaget bag landbrugspakken. Flere forskere fra blandt andet Aarhus Universitet bakkede oprindeligt op om kritikken fra Bjørn Molt, men deres kritik forstummede efter et møde på dekanens kontor, kort tid efter historien var blevet bragt.

Aarhus Universitet har de seneste ti år varetaget såkaldt myndighedsbetjening for regeringen på en række områder inden for blandt andet miljø og landbrug. Universitetet modtager årligt knap 400 millioner kroner for opgaven, hvor universitetet på baggrund af konkrete undersøgelser rådgiver regeringen.

Men miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har meldt ud, at disse opgaver skal konkurrenceudsættes, så Aarhus Universitet fremover skal konkurrere med andre universiteter om myndighedsbetjeningen.

Berlingske har fået indblik i en række interne mails på Aarhus Universitet, hvor det ser ud til, at frygten for at tabe konkurrenceudsættelsen spillede ind, da forskerne besluttede sig for at kaste et kritisk blik på Bjørn Molt Petersens arbejde.

Allerede få timer efter historien om hans analyse blev offentliggjort, indkaldte dekan Niels Christian Nielsen en stor gruppe forskere til et »akut møde«.

»Vi er nød til at kæmpe for Aarhus Universitet. Og det ser ikke godt ud«, skrev han, efter at han havde læst, at nogle af universitetets forskere bakkede op om den kritiske rapport om landbrugspakken.

På mødet besluttede forskerne at lave en redegørelse om deres syn på Bjørn Molts kritik. Efterfølgende takkede dekanen via mail for et godt møde. Her skrev han, at »selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende«.

Sætter din ageren i dette forløb ikke dine medarbejdere under pres for at levere en løsning, som tilgodeser regeringen, der bestemmer, hvem der skal vinde konkurrenceudsættelsen?

»Nej, det kan jeg ikke se, for der er ikke nogen ny information, som sætter nogen under pres. Vi læser, hvad der står i pressen, og så beder jeg forskerne om at forholde sig til oplysningerne ud fra et fagligt og sagligt synspunkt. Der er jo ikke nogen, der dikterer, hvilke resultater de skal nå frem til, eller hvilke regnemodeller de skal bruge. Konkurrenceudsættelsen har intet med det at gøre,« siger dekan Niels Christian Nielsen.

Men hvorfor skriver du så til dine medarbejdere, at evnen til at vinde konkurrenceudsættelsen er på spil?

»Det skal forstås i den sammenhæng, at hvis vores faglighed og troværdighed ikke er i orden, så står vi svagt i forhold til den konkurrencesituation, som er en del af vores hverdag. Det gælder ekstern finansiering via fondsmidler, EU m.m. og det gælder naturligvis også de konkurrenceudsatte myndighedsopgaver. Forskning på højt internationalt niveau er også benhård konkurrence. I denne sag er der sat spørgsmålstegn ved vores faglighed og troværdighed - det er meget velkomment - men hverken de involverede forskere eller jeg kan naturligvis sidde en sådan kritik overhørig. Så enten anerkender man fejl, eller også tilbageviser man kritikken. De involverede forskere var enige om, at den faglige redegørelse vedrørende marginaludvaskning holder, og det blev udmeldt i en redegørelse på vores hjemmeside og fremsendt til ministeriet,« siger Niels Christian Nielsen.

Der er fra flere sider blevet spekuleret i, om forskerne fra Aarhus Universitet på nogen måde er blevet pålagt mundkurve i sagen. Blandt andet endte en professor med ikke at deltage i et aftalt interview i DR2-programmet Deadline. Men Niels Christian Nielsen afviser brug af mundkurve.

»Det må vi ikke uddele, og det gør vi ikke, og det har vi heller ikke gjort i denne sag. Det har forskerne i øvrigt selv gjort opmærksom på i et læserbrev,” forklarer han.

Ud fra den korrespondance, som Berlingske er i besiddelse af, kan man også se, at universitetet løbende var i kontakt med Miljø- og fødevareministeriet i de dage, hvor forskerne udarbejdede deres modsvar på den nye rapport.

En forsker skrev blandt andet til sine kolleger i en mail, at hun havde været i kontakt med en kontorchef i ministeriet, som tilsyneladende blev orienteret om forskernes synspunkter i sagen. Ifølge den interne mail tilskyndede embedsmanden, at forskerne blev færdige med deres redegørelse dagen efter. På den måde ville den nå at blive klar inden et ministersamråd i Folketinget, hvilket lykkedes. Her var den med til at hjælpe Esben Lunde Larsen igennem en byge af kritiske samrådsspørgsmål, fordi han kunne læne sig op ad forskernes redegørelse.

Niels Christian Nielsen afviser, at forskerne blandede sig i det politiske spil ved i hast at udfærdige en redegørelse, som akkurat når at komme ud i tide, så den kan hjælpe ministeren.

»Vi er ikke og har ingen ambitioner om være politiske aktører. Men det er ikke unaturligt, at ministeriet spørger de involverede forskere om, hvad der er op og ned i denne sag. Samrådet var ikke et issue, da vi besluttede at igangsætte en kort redegørelse om marginaludvaskning på baggrund af den rejste kritik. Vi leverer uafhængig faglig rådgivning, og overlader politik til politikerne. Regeringen har ikke haft indflydelse på vores faglige rådgivning, så der er ikke nogen kobling,« siger Niels Christian Nielsen.

Kan du forstå, hvis det her får nogen til at tænke, at man bør droppe konkurrenceudsættelsen, fordi det sætter jer under pres for at levere politisk motiveret rådgivning?

»Jeg så gerne, at man droppede konkurrenceudsættelsen, men det har ikke noget at gøre med den her sag. Denne sag handler om en faglig uenighed. Jeg kobler ikke den her sag med konkurrenceudsættelse som sådan. Uanset om der er konkurrenceudsættelse eller ej, skal vi levere uafhængig faglig rådgivning. Og begår vi fejl, så skal de rettes så hurtigt som muligt.

Det er korrekt, at begge ting stod i den interne email (som han sendte til medarbejderne, red), og at vi til enhver tid skal levere og være anerkendt for at levere rådgivning af høj kvalitet. Vi lever af vores troværdighed på området, og vores faglighed er det vigtigste. Som jeg er orienteret, så bliver konkurrencerne også afgjort ud fra saglige og faglige kriterier; og ikke ud fra en politisk betragtning. Det er det eneste, jeg forholder mig til,« siger Niels Christian Nielsen.

Hvis du ser sådan på det. Hånden på hjertet, var det så ikke en fejl, da du i den mail koblede muligheden for at tabe konkurrenceudsættelsen med sagen om landbrugspakken?

»Fejl eller ikke fejl… det var en mail, der havde til formål at takke forskerne for den faglige drøftelse, og der er ikke nogen pression i den mail. Det er ikke nyt for forskerne, at der er konkurrenceudsættelse, og at faglig tyngde er et vigtigt konkurrenceparameter,« siger Niels Christian Nielsen.

Niels Christian Nielsen er blevet interviewet over telefonen. Efterfølgende har dekanen sendt en række skriftlige svar, som også indgår i denne artikel.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.